Fabelagtige Føtex: 2 af 3 Lotto milliongevinster kom derfra - er den på 14 millioner kroner din?
Ved lørdagens Lotto trækning var der ikke færre end to millionkuponer, der var købt i Føtex, den ene i Fåborg, den anden i Hasseris ved Aalborg. Den ene kupon er vilde 14 millioner kroner værd.

Har du for nyligt været en tur i den lokale Føtex og taget en Lotto kupon med ved kassen, skal du spidse øjne og ører - for der er millioner af kroner på kuponerne.
Ved lørdag aftens trækning gik førstepræmien i Lotto nemlig til en dansker, der har købt sin kupon i Føtex i Fåborg. Den glade ejer af kuponen kan søndag morgen vågne op til lyden af 14 millioner skattefrie kroner, der er på vej til bankkontoen. Der var også en ekstragevinst på 70 kroner, så det samlede beløb lyder på i alt 14.000.070 kroner - så kan der også blive til et fitness abonnement i januar.
Det er niende gang, der bliver vundet en stor Lotto gevinst i den fynske kommune - første gang var i 1993 og sidste år i uge 36 var der også en heldig dansker, der havde været i Føtex Fåborg og spille med. Dengang blev der scoret en præmie på 1 million kroner.
Betimelig butikskæde
Udover den ordinære trækning bliver der i Millionærhancen hver lørdag også trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede Lotto rækker.
Her gik den ene gevinst minsandten også til en kupon købt i samme butikskæde, da de to millioner fordelte sig således:
- Den ene, heldige millionvinder har spillet med via mobil, og bor på Djursland.
- Den anden millionvinder har købt sin kupon i Føtex Food Hasseris ved Aalborg.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ser frem til at høre fra dem.
Lotto tal d. 13. januar 2023
9, 10, 12, 20, 22, 23, 26
Tillægstal
35
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
I morgen får over 35.000 danskere besked: Lollik fik 1.000.000 kroner sidste gang14.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtil videre har over 200.000 danskere vundet i Klasselotteriet i 2025: En af dem var en heldig mand fra Lolland, som valgte at forkæle familien, da han vandt en million. Imorgen tirsdag den 15. bliver der trukket lod i Klasselotteriet igen.
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum