Ny topchef i Kamstrup
1.3.2024 08:29:22 CET | OK | Pressemeddelelse
Søren Kvorning bliver ny topchef i Kamstrup. Han kommer fra en stilling som CEO i virksomheden Enabl A/S og har haft en lang karriere indenfor grøn teknologi. Søren Kvorning tiltræder i Kamstrup 15. marts

Kamstrup har fundet sin nye CEO i skikkelse af den 46-årige Søren Kvorning, der kommer fra en stilling som CEO i Enabl, som er en dansk leverandør af automatiske løsninger og ingeniør-services til vindindustrien. Søren Kvorning har desuden 14 års erfaring fra forskellige lederstillinger i Danfoss.
Kamstrup klar til næste rejse
Bestyrelsesformand Michael Løve glæder sig over, at det er lykkedes at finde en stærk profil som Søren Kvorning til at stå i spidsen for den næste vækstrejse i Kamstrup.
”Kamstrup står på et solidt fundament og kommer også stærkt ud af 2023. Det er et godt udgangspunkt forud for næste strategiperiode, hvor der er store vækstambitioner. Jeg er sikker på, at Søren (Kvorning, red.) med hans stærke internationale erfaring er den helt rette til at realisere ambitionerne, og jeg ser meget frem til samarbejdet,” siger Michael Løve, bestyrelsesformand i Kamstrup og CEO for OK a.m.b.a., der ejer Kamstrup.
”Indtil Søren starter 15. marts, varetager Henrik Rom fortsat rollen som CEO, og genoptager derefter sin rolle som CFO. Det har Henrik gjort dygtigt sammen med lederteamet i Kamstrup siden juni, så Søren træder derfor ind i en virksomhed i god form og med masser af potentiale,” tilføjer Michael Løve.
Modstandsdygtig forsyningskæde
Søren Kvorning ser frem til opgaven i Kamstrup.
”Det er jo en enorm mulighed. Og selvom det betyder, at jeg skal sige farvel til Enabl hurtigere, end jeg havde tænkt, så er Kamstrup en så spændende virksomhed, at jeg ikke kunne sige nej,” siger Søren Kvorning.
”Intelligente energiløsninger og at bruge vores ressourcer rigtigt ligger mit hjerte nær, og potentialet på verdensplan er enormt for Kamstrup. Det motiverer mig meget, og jeg er stolt og ydmyg over at få opgaven,” uddyber Søren Kvorning.
Som en del af ledergruppen i Danfoss Drives, en global elektronik-producent under Danfoss-koncernen, var Søren Kvorning med til at identificere mulighederne for at skabe en mere robust forsyningskæde under den globale komponent- og chipmangel. Derfor er et af hans fokuspunkter også at skabe en endnu mere ’modstandsdygtig forsyningskæde’ i Kamstrup.
”Det er klart, at det er et meget væsentligt element for at kunne indfri de vækstambitioner, Kamstrup har. Derudover er det afgørende, at vi fortsat differentierer os med den rette produkt- og teknologiudvikling. Det skal vi gøre sammen. Kamstrup består af mere end 1700 eksperter, og jeg glæder mig til at møde dem alle,” siger den kommende CEO.
Kort om Søren Kvorning:
- Søren Kvorning har en stærk kommerciel profil med næsten 20 års international erfaring.
- Senest har han været CEO i virksomheden Enabl A/S, der beskæftiger cirka 800 mennesker.
- Han har boet med sin familie i Singapore i mere end fem år, hvor han havde det øverste ansvar som President for Danfoss’ aktiviteter i APAC regionen (Asien og Stillehavs-regionen).
- Søren Kvorning er uddannet ingeniør og har en diplomuddannelse i Engineering Business Administration fra Via University Horsens. Han er desuden uddannet elektriker.
- Privat bor han i Kolding med sin hustru og deres to børn på 12 og 15 år.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

