Turisterne valfarter til det danske efterår
Turismeindustrien leverer et flot resultat uden for højsæsonen og afslutter efteråret med det højeste antal udenlandske gæster nogensinde i november måned.
Dansk turisme bliver ved med at levere og november måned afsluttede et flot efterår med det højeste antal udenlandske overnattende gæster nogensinde i en november måned. I alt besøgte over 1,13 mio. overnattende udenlandske gæster Danmark i november, og det betyder, at der var 1,5 pct. mere end sidste rekord fra 2022.
Resultatet kommer oven på et fremragende efterår, og er gode nyheder ikke bare for dansk turisme, men også for de danske lokalsamfund, hvor en styrket skulder- og lavsæson kan være med til at sikre flere stabile helårsjobs.
”Turismeerhvervet i Danmark står stærkt og har også denne gang leveret nogle flotte efterårstal. Det er godt nyt for dansk turisme, at vi også uden for sommermånederne ser en stigning i antallet af turister, der ser Danmark som en oplagt destination. Vi har netop præsenteret en status over turismeerhvervet, hvor vi kan se, at vi skal få flere turister til at vælge Danmark til – uden for højsæsonen. Det gavner både lokalområderne, er med til at skabe endnu flere arbejdspladser og skaber vækst i hele landet. Og det er et vigtigt skridt på vejen for at gøre Danmark til en førende turismedestination – hele året rundt,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Næste måned udkommer de sidste overnatningstal for 2023 og alt tyder på, at antallet af overnatninger i Danmark er stigende, uden for højsæsonen.
Indtil videre ligger overnatningstallene fra 2023 på cirka samme niveau med samme periode i 2022.
Turisme er et stort fokus for regeringen, og på finansloven 2024 er der afsat 100 mio. kr. til en styrket turismeindsats, der skal bidrage til at skabe yderligere økonomisk, grøn og socialt bæredygtig vækst i hele landet. Derudover har regeringen afsat 40 mio. kr. til bl.a. at få mere gang i turismen uden for højsæsonen.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu ruller milliarderne til danske iværksættere6.2.2025 08:59:12 CET | Pressemeddelelse
Med implementeringen af tre initiativer i Iværksætteraftalen fra 2024 sikrer regeringen, at innovative virksomheder får bedre adgang til risikovillig kapital gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Ny analyse: Unge med høj afhængighed af sociale medier har lavere trivsel6.2.2025 07:58:33 CET | Pressemeddelelse
I alt 3.445 børn og unge har deltaget i undersøgelsen, som blandt andet bygger på målinger af skærmtid fra deltagernes telefoner, hvilket giver et mere præcist udgangspunkt end tidligere undersøgelser, som typisk har anvendt selvrapporterede data.
Milliarder på vej til Ukraines genopbygning22.1.2025 12:10:24 CET | Pressemeddelelse
Der er nu indgået aftale om et vindmølleprojekt på 64 vindmøller til genopbygningen af kritisk, grøn infrastruktur i Ukraine. Projektet har potentialet til at levere grøn og sikker strøm til 700.000 husstande i Ukraine.
Ny millionindsprøjtning til ukrainske iværksættere13.1.2025 10:01:45 CET | Pressemeddelelse
3 mio. kr. skal styrke udviklingen af kompetencer blandt ukrainske flygtninge i Danmark, når de skal springe ud som iværksættere.
Ny aftale rykker hjælp tættere på iværksættere10.1.2025 11:01:01 CET | Pressemeddelelse
Med en ny rammeaftale for erhvervshusene tager Danmark endnu et skridt mod at blive det bedste iværksætterland i en forandret verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum