Cykelløb for de små: Kids Tour vender tilbage til Grindsted
Spænd cykelhjelmen og gør dig klar til start. Danmarks sjoveste og største cykelløb for børn, Kids Tour, vender tilbage til Grindsted den 25. maj.

Der skal trædes i pedalerne, når Kids Tour kommer til Grindsted i år. Billund Kommune har nemlig valgt at bakke op om cykelløbet og gentage succesen fra 2022 som værtsby for cykelbegivenheden.
Kids Tour lægger vejen forbi Grindsted lørdag den 25. maj 2024, hvor der inviteres til en dag fyldt med cykelsjov og aktiviteter for hele familien.
”Jeg glæder mig over, at vi endnu engang skal byde velkommen til Kids Tour. Med Kids Tour får børn mulighed for at lære om trafiksikkerhed på en sjov og legende måde. Grindsted er oplagt som værtsby på grund af traditionen med cykelløb i byen, og vi håber, at børn og børnefamilier fra hele kommunen får en sjov og lærerig dag i Grindsted midtby,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen (S), der er formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Glæde og trafiksikkerhed
Kids Tour er et cykelløb for børn i alderen 3-10 år og afvikles som en landsdækkende begivenhed, hvor en række byer skiftes til at være værtsby for løbet.
Hovedtemaerne er glæde og trafiksikkerhed, hvor børnene er i fokus med cykling, leg og sjove aktiviteter på pladsen. På eventpladsen vil børnene blandt andet have mulighed for at træne trafikkens regler på ”Trafiklegepladsen” og få tjekket deres cykel i Doktor Cykelglads Cykelskur.
”Med Kids Tour kommer børnene ud og oplever glæden ved at motionere og være aktive sammen. Vi er så spændte på at komme ud til en masse kommuner i Danmark endnu en gang. Det jo også ekstra sjovt at komme tilbage til Grindsted og forhåbentlig møde en masse cykelglade børn,” siger Henriette Madsen, der er generalsekretær hos Børneulykkesfonden.
Køb billetter allerede nu og spar penge
Hvis du købet billet til Kids Tour før den 29. februar, kan du indtaste rabatkoden ’KTEARLYBIRD’ og få billetterne til 25. kr. pr. stk. Efter den 29. februar koster billetterne 50 kr. pr. stk.
Billetter købes via www.kidstour.dk eller påhttps://borneulykkesfonden.safeticket.dk/95589/Kids_Tour_i_Grindsted
Fakta
Kids Tour arrangeres i samarbejde med Børneulykkesfonden. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for blandt andet at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder




Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Centret søger forpagter til café24.10.2025 09:16:30 CEST | Pressemeddelelse
Billund Centret søger en nytænkende og iderig forpagter til kulturhusets nyrenoverede café med en yderst attraktiv beliggenhed midt i Billund.
Hvad går du ind for? Stem med til Kommunal- og Regionsrådsvalget 18. november23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 18. november afholdes Kommunal- og Regionsrådsvalg, og du kan derfor fra i morgen møde skilte, beachflag og klistermærker med budskaberne ”Stem Med” og ”Hvad går du ind for?” på udvalgte steder i Billund Kommune.
Attraktiv storparcel udbydes i et af Grindsteds mest spændende nye byområder10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der en unik mulighed for at præge udviklingen af Grindsted. Her har Billund Kommune netop nu en storparcel på 29.827 kvadratmeter til boligudvikling i udbud. Den store projektgrund ligger i et byggemodnet område i Morsbøl omgivet af parcelhuse og grønne områder. Udbudsrunden løber frem til den 30. oktober kl. 12.00.
Nu ændres vigepligten ved Østergade i Grindsted9.10.2025 10:29:13 CEST | Pressemeddelelse
På mandag går arbejdet i gang med at ændre på vigepligtsforholdene i krydset mellem Østergade og Østre Alle ved rutebilstationen i Grindsted. Ved samme lejlighed ændres ensretningen på parkeringspladsen ved rutebilstationen.
Billund Kommune blandt landets bedste idrætskommuner7.10.2025 11:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune tager et pænt spring frem på listen og har fået en fjerdeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, som har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner forud for kommunalvalget 18. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum