Årets arbejdsplads ligger i Juelsminde
Rettet version: Torsdag blev fødevareindustrivirksomheden Palsgaard i Juelsminde kåret af 3F som Årets Arbejdsplads 2023. Det er 31. gang, at prisen bliver uddelt.

Det var store smil, der sad på både ledelsen og medarbejderne fra Palsgaard A/S, da 3F’s forbundsformand Henning Overgaard torsdag eftermiddag offentliggjorde navnet på Årets Arbejdsplads.
- I holder fast i produktionen i Danmark og skaber danske arbejdspladser. I er gået langt foran i den grønne omstilling, og I går ekstra skridt og har særlige goder for medarbejderne, sagde Henning Overgaard, da prisen blev uddelt på Arbejdermuseet i København torsdag eftermiddag.
- Selvom I er en verdensførende virksomhed inden for jeres felt, er det lykkedes jer at bevare en varm familiefølelse på arbejdspladsen. Det er ret godt gået, lød de rosende ord fra Henning Overgaard.
Palsgaard var den ene af tre virksomheder, der var kommet gennem nåleøjet og nomineret til prisen. De to andre virksomheder var Danske Fragtmænd-lageret i Brøndby og byggevirksomheden Logik & Co i København.
Det var medarbejder Jens Ole Dam Jensen, der indstillede Palsgaard til prisen med den begrundelse, at hans arbejdsplads kræser for de ansatte, skaber jobs i lokalområdet og går op i den grønne omstilling.
Palsgaard ligger i Juelsminde og er specialister i at producere emulgatorer og stabilisatorer til fødevareproducenter heriblandt til bageri, konfekture, mejeri, is, margarine og dressinger.
I mere end 30 år har 3F kåret Årets Arbejdsplads. Flere hundrede medarbejdere konkurrerer om, at deres arbejdsplads kommer med i opløbet om at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Tre udvalgte arbejdspladser får besøg af dommerkomitéen, som afgør, hvilken af de tre der stikker ud som vinder.
Dommerkomitéen består af 3F’s formand, formændene for 3F’s seks grupper, 3F’s hovedkasserer, 3F’s kommunikationschef samt, den administrerede koncerndirektør for MT Højgaard og virksomhedschefen for midtVask.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale for lønmodtagere i Danmark30.6.2025 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Henning Overgaard er meget tilfreds med den nye certificeringsaftale, der imødekommer 3F’s ønsker om et arbejdsmarked på ordnede vilkår.
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum