Styr uden om PFAS med Svanemærket
Hvis man som forbruger har fokus på at styre uden om produkter med PFAS, kan man se efter Svanemærket. Svanemærket forbyder nemlig PFAS indenfor de produktområder, hvor der er viden om, at stofferne bliver brugt.

PFAS er en af de kemikaliegrupper, der er kommet markant øget fokus på i de senere år. Ikke bare blandt politikere og medier, men også blandt de danske forbrugere, der ifølge en ny Megafonundersøgelse i høj grad ønsker at undgå PFAS.
Og det er der god grund til. For fluorstofferne med de vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber bliver brugt i mange produkter, selv om de kan skade miljø og sundhed – og nedbrydes meget langsomt i forhold til andre stoffer.
Otte ud af ti danskere har ifølge en ny Megafonundersøgelse lavet for Miljøstyrelsen kendskab til PFAS. Af dem mener hele tre ud af fire, at det er vigtigt at undgå PFAS i hverdagen, men kun en ud af fem har kendskab til, hvordan og hvilke produkter de skal vælge for at undgå PFAS.
”Mange danskere er opmærksomme på kemien i de produkter de køber – og på hvordan de kan mindske risikoen for at blive udsat for uønsket kemi. Derfor bruger mange Svanemærket som pejlemærke, når de handler, og på den måde kan de faktisk også styre uden om PFAS”, siger Heidi Belinda Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
Svanemærket er et af verdens bedste redskaber til at begrænse skadelig kemi. Det gælder både sundhedsskadelige og miljøskadelige kemikalier – fx stoffer, som er giftige for dyr og planter i vandmiljøet, eller som er svære at nedbryde i naturen.
Fx forbyder Svanemærket tilsætning af alle organiske fluorstoffer i produkter, hvor man kan forestille sig, at de kan blive brugt - og udelukker dermed de mere end 10.000 kemikalier, der er i denne gruppe.
”Svanemærket forbyder PFAS indenfor alle produktområder, hvor der er viden om, at stofferne bliver brugt. Det vil sige, at man som forbruger kan bruge Svanemærket til at undgå PFAS, når man fx vælger plejeprodukter, legetøj, tøj og andre tekstiler, møbler, maling, byggeplader, gulve, rengøringsmidler, opvaskemidler og bilplejemidler,” fortæller Heidi Belinda Bugge fra Miljømærkning Danmark.
Danmark foreslog sidste år - sammen med fem andre EU-lande - at der bliver indført et generelt forbud mod de fleste former for anvendelse af PFAS. Men der kan gå lang tid, før et eventuelt EU-Forbud bliver en realitet. Indtil da er et af de bedste råd at gå efter Svanemærket.
Også Miljøstyrelsen opfordrer i en ny forbrugerkampagne til at være opmærksom på PFAS og gå efter Svanemærket. Læs mere om indsatsen og find råd på hjemmesiden www.pfasfri.dk
Der findes i dag mere end 27.000 produkter på det danske marked, der er certificeret med Svanemærket. Du kan se udbuddet af svanemærkede produkter på det danske marked her: https://www.svanemaerket.dk/produkter
SVANEMÆRKET
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden. Læs mere på www.svanemærket.dk.
KORT OM PFAS
PFAS, eller fluorstoffer, er en lang række kemiske stoffer, som bl.a. har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Stofferne bliver brugt i mange produkter – fx i tøj, møbler og kosmetik. PFAS kaldes også evighedskemikalier, fordi de nedbrydes meget langsomt i forhold til andre stoffer. PFAS har flere negative følger, såsom øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Læs mere her: https://www.svanemaerket.dk/forbruger/miljotemaer/fokus-paa-pfas
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:39 96 61 06Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU-Blomsten
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Flere danske campingpladser opnår EU Ecolabel25.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af campingpladser, der bliver certificeret med EU Ecolabel, fortsætter med at vokse. Alene i løbet af foråret har tre campingpladser opnået det officielle miljømærke.
Er der uønsket kemi i din solcreme?23.6.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcreme er nødvendigt for at beskytte sig mod solens stråler, men kan samtidig indeholde uønsket kemi. Derfor er det en god idé at vælge sin solcreme med omtanke og undgå at købe den i udlandet, hvor 1 ud af 10 danskere ifølge en ny undersøgelse køber den.
Nu kan festivaler og andre events svanemærkes7.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan du gå til koncert, konference eller sportsstævne, som er lidt grønnere. Nu kan events nemlig opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Sådan holder du lidt grønnere ferie4.6.2025 06:21:30 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø og klima. Faktisk udleder danskernes ferier hvert år over ni millioner tons drivhusgasser, viser en analyse fra CONCITO. Der er derfor god grund til at tage gode grønne vaner med i bagagen.
Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker20.5.2025 13:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl.a. betyder, at der fra den 27. september 2026 bliver forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag. Der bliver ligeledes skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum