Lægeforeningen: Nye anbefalinger til patientklagesystemet er en stor sejr

”De nye anbefalinger er en stor sejr. Dem har vi kæmpet for længe, fordi det er afgørende, at vi har et patientklagesystem, der understøtter, at sundhedsvæsenet lærer af fejl,” siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen, og fortsætter:

”Samtidig bliver lægers retssikkerhed og psykologiske tryghed styrket med de nye anbefalinger. I dag trækkes alt for mange igennem lange og opslidende sager, og det bliver der nu gjort op med. Som det ser ud i dag, gives der ikke kritik i fire ud af fem sager rettet mod enkeltpersoner,” siger Camilla Rathcke.

Anbefalingerne er resultatet af den politiske aftale, der blev indgået i foråret 2022. Regeringen har i 2023 nedsat en arbejdsgruppe til at lave en afdækning af patientklagesystemet. Anbefalingerne følges op af et forslag til ny lovgivning, der ventes fremsat for Folketinget i løbet af foråret.

Lægeforeningen har været en del af arbejdsgruppen, som har haft Indenrigs- og Sundhedsministeriet for bordenden. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at alle patientklager skal starte som såkaldte forløbsklager, hvor der ses på behandlingsforløb som helhed.

I dag skal patienter vælge imellem, om de vil klage over konkrete sundhedspersoner eller et behandlingsforløb, når de vælger at klage. Det bliver ændret nu. Fremover kan patienter først vælge at klage over enkeltpersoner, efter der er udtalt kritik i forløbsklagesagen. Kun enkelte sager kan starte som en klagesag mod enkeltpersoner, hvis særlige kriterier gør sig gældende efter at sagen er nærmere oplyst.

I anbefalingerne fremhæver man også ledelsens ansvar for at skabe læring fra klagesager og understøtte en kultur, hvor man lærer af fejl.

”Det er først og fremmest sundhedsvæsenet, der skal lære af fejl, så det er meget vigtigt, at der nu kommer primært fokus på den samlede behandlingsindsats i klagesager. Det vil i allerhøjeste grad styrke både patientsikkerheden og sundhedspersoners psykologiske tryghed i deres arbejde, men også at patienterne får gennemgået forløbet i sin helhed,” siger Camilla Rathcke og fortsætter:

”I dag er der et snævert fokus på, om ansvar for fejl kan placeres hos en enkelt sundhedsperson, selvom patienters dårlige oplevelser ofte er et resultat af de organisatoriske rammer og arbejdsgange, som personalet arbejder under. Forløbsklager giver mere viden om det samlede forløb, patienten har været igennem, og skaber grobund for læring også af uhensigtsmæssig planlægning og organisation, så man kan rette op på arbejdsgange og instrukser, der ikke er optimale,” siger hun.  

Desuden skal der være et løbende fokus på, hvordan sagsbehandlingstiden af klagesager kan nedbringes, og der peges i anbefalingerne på en række tiltag, der skal sikre kortere sagsbehandlingstider.

Væk med gabestokken
Derudover igangsættes der en undersøgelse af den såkaldte gabestok, hvor sundhedspersoners navne kan offentliggøres i forbindelse med klagesager over enkeltpersoner, hvor der udtales kritik. Man skal se på, om gabestokken bidrager til at uddrage læring, og undersøgelsen skal afdække grundlaget for at justere eller afskaffe ordningen.

”Det er godt, at gabestokken skal evalueres, og at vi også i 2024 får afsluttet dette arbejde. I min optik nytter det ikke noget, at sundhedspersoner har truslen om at ende i en offentlig gabestok for at begå fejl hængende over hovedet, hvis vi skal have et system, der har fokus på læring fremfor placering af skyld. Jeg har en klar forventning til, det i sidste ende fører til en afskaffelse af ordningen,” siger Camilla Rathcke.

En ligeværdig dialog
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at data fra dialogsamtaler skal bruges direkte til læring på behandlingsstederne, og der skal igangsættes en analyse af behov for at styrke kommunikationen om adgang til dialog og behov for mere dialog uden for klagesystemet.

”Jo tidligere, der skabes dialog mellem patient og behandlingssted om den oplevelse patienten har haft og de hændelser, der har fundet sted, jo hurtigere kan afklaring skabes, eventuelle misforståelser ryddes af vejen og læring skabes. Derfor er det vigtigt med tidlig dialog også udenfor klagesystemet - altså inden der oprettes en decideret klage i klagesystemet. Ved i mindre grad at knytte dialogsamtaler og klager, styrker man mulighederne for en ligeværdig dialog mellem patienter og sundhedspersoner. Det er også vigtigt, at der sker en formalisering af dialogsamtalerne, fordi de er en vigtig kilde til data, som sundhedsvæsnet og den enkelte sundhedsperson kan få brugbar læring fra – i samarbejde med patienterne,” siger Camilla Rathcke og afslutter:

”Alt i alt er de nye anbefalinger vigtige skridt hen mod et system, som har langt større fokus på kollektiv læring af fejl i sundhedsvæsenet til gavn for patientbehandlingen.”