Lægeforeningen: Nye anbefalinger til patientklagesystemet er en stor sejr
I en række nye anbefalinger til, hvordan patientklagesystemet skal indrettes fremover, lægges der op til et system, som fremmer læring i sundhedsvæsenet i højere grad end det nuværende klagesystem. Det betyder, at der i langt større udstrækning vil være fokus på at sikre læring af fejl i sundhedsvæsenet som helhed samt på det samlede forløb, patienterne har haft, fremfor fokus på fejl hos enkeltpersoner.
”De nye anbefalinger er en stor sejr. Dem har vi kæmpet for længe, fordi det er afgørende, at vi har et patientklagesystem, der understøtter, at sundhedsvæsenet lærer af fejl,” siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen, og fortsætter:
”Samtidig bliver lægers retssikkerhed og psykologiske tryghed styrket med de nye anbefalinger. I dag trækkes alt for mange igennem lange og opslidende sager, og det bliver der nu gjort op med. Som det ser ud i dag, gives der ikke kritik i fire ud af fem sager rettet mod enkeltpersoner,” siger Camilla Rathcke.
Anbefalingerne er resultatet af den politiske aftale, der blev indgået i foråret 2022. Regeringen har i 2023 nedsat en arbejdsgruppe til at lave en afdækning af patientklagesystemet. Anbefalingerne følges op af et forslag til ny lovgivning, der ventes fremsat for Folketinget i løbet af foråret.
Lægeforeningen har været en del af arbejdsgruppen, som har haft Indenrigs- og Sundhedsministeriet for bordenden. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at alle patientklager skal starte som såkaldte forløbsklager, hvor der ses på behandlingsforløb som helhed.
I dag skal patienter vælge imellem, om de vil klage over konkrete sundhedspersoner eller et behandlingsforløb, når de vælger at klage. Det bliver ændret nu. Fremover kan patienter først vælge at klage over enkeltpersoner, efter der er udtalt kritik i forløbsklagesagen. Kun enkelte sager kan starte som en klagesag mod enkeltpersoner, hvis særlige kriterier gør sig gældende efter at sagen er nærmere oplyst.
I anbefalingerne fremhæver man også ledelsens ansvar for at skabe læring fra klagesager og understøtte en kultur, hvor man lærer af fejl.
”Det er først og fremmest sundhedsvæsenet, der skal lære af fejl, så det er meget vigtigt, at der nu kommer primært fokus på den samlede behandlingsindsats i klagesager. Det vil i allerhøjeste grad styrke både patientsikkerheden og sundhedspersoners psykologiske tryghed i deres arbejde, men også at patienterne får gennemgået forløbet i sin helhed,” siger Camilla Rathcke og fortsætter:
”I dag er der et snævert fokus på, om ansvar for fejl kan placeres hos en enkelt sundhedsperson, selvom patienters dårlige oplevelser ofte er et resultat af de organisatoriske rammer og arbejdsgange, som personalet arbejder under. Forløbsklager giver mere viden om det samlede forløb, patienten har været igennem, og skaber grobund for læring også af uhensigtsmæssig planlægning og organisation, så man kan rette op på arbejdsgange og instrukser, der ikke er optimale,” siger hun.
Desuden skal der være et løbende fokus på, hvordan sagsbehandlingstiden af klagesager kan nedbringes, og der peges i anbefalingerne på en række tiltag, der skal sikre kortere sagsbehandlingstider.
Væk med gabestokken
Derudover igangsættes der en undersøgelse af den såkaldte gabestok, hvor sundhedspersoners navne kan offentliggøres i forbindelse med klagesager over enkeltpersoner, hvor der udtales kritik. Man skal se på, om gabestokken bidrager til at uddrage læring, og undersøgelsen skal afdække grundlaget for at justere eller afskaffe ordningen.
”Det er godt, at gabestokken skal evalueres, og at vi også i 2024 får afsluttet dette arbejde. I min optik nytter det ikke noget, at sundhedspersoner har truslen om at ende i en offentlig gabestok for at begå fejl hængende over hovedet, hvis vi skal have et system, der har fokus på læring fremfor placering af skyld. Jeg har en klar forventning til, det i sidste ende fører til en afskaffelse af ordningen,” siger Camilla Rathcke.
En ligeværdig dialog
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at data fra dialogsamtaler skal bruges direkte til læring på behandlingsstederne, og der skal igangsættes en analyse af behov for at styrke kommunikationen om adgang til dialog og behov for mere dialog uden for klagesystemet.
”Jo tidligere, der skabes dialog mellem patient og behandlingssted om den oplevelse patienten har haft og de hændelser, der har fundet sted, jo hurtigere kan afklaring skabes, eventuelle misforståelser ryddes af vejen og læring skabes. Derfor er det vigtigt med tidlig dialog også udenfor klagesystemet - altså inden der oprettes en decideret klage i klagesystemet. Ved i mindre grad at knytte dialogsamtaler og klager, styrker man mulighederne for en ligeværdig dialog mellem patienter og sundhedspersoner. Det er også vigtigt, at der sker en formalisering af dialogsamtalerne, fordi de er en vigtig kilde til data, som sundhedsvæsnet og den enkelte sundhedsperson kan få brugbar læring fra – i samarbejde med patienterne,” siger Camilla Rathcke og afslutter:
”Alt i alt er de nye anbefalinger vigtige skridt hen mod et system, som har langt større fokus på kollektiv læring af fejl i sundhedsvæsenet til gavn for patientbehandlingen.”
Nøgleord
Kontakter
Anders Høj EggersPressechef
Tlf:4214 4632ahe@dadl.dkAndreas HemmePresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:61 65 37 75anhe@dadl.dkLinks
Lægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Læger om ny sundhedsreform: God forstærkning af det nære sundhedsvæsen, men flere speciallæger er afgørende15.11.2024 11:46:31 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen
Læger om regeringens sundhedsudspil: Flere speciallæger, ny struktur i Øst og solidt økonomisk fundament giver godt afsæt for nødvendige forbedringer af sundhedsvæsenet18.9.2024 11:30:36 CEST | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, FAS, PLO og Yngre Læger
Lægeforeningen lancerer interaktiv platform om danskernes sundhedspolitiske holdninger17.9.2024 09:23:38 CEST | Pressemeddelelse
Det dugfriske ”Danskernes Sundhedspolitiske Barometer” kortlægger befolkningens bekymringer og forventninger til sundhedsvæsenet. Nu kan alle dykke ned i tallene.
Lægeforeningen: Regeringens finanslovsudspil skuffer på sundhed30.8.2024 11:32:35 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens netop fremlagte forslag til finanslov for 2025 må vi kigge længe efter flere speciallæger i psykiatrien, som ellers i den grad mangler, og trods kritik af flere omgange fra Rigsrevisionen er der heller ikke lagt op til et løft af de palliative tilbud, der skal sikre en værdig død. Regeringen bør sætte penge af til at løfte det palliative område – det vil sige alle aspekter af lindrende behandling – til patienter med uhelbredelige og livstruende sygdomme, understreger Lægeforeningens formand. ”Behovet for ressourcer til det palliative område er slået fast mange gange, sågar af flere omgange i form af udtalt kritik fra Rigsrevisionen. Det ærgrer mig meget, at regeringen ikke har fokus på at sætte ind med ressourcer, der sikrer palliative tilbud, vi kan være bekendt. Det burde være omdrejningspunktet for den politiske debat om en værdig sidste tid,” siger Camilla Rathcke. Behov for flere speciallæger – især til psykiatrien Hun påpeger også, at selvom psykiatrien med rette
Hanne Rolighed Christensen modtager Lægeforeningens Ærespris 202424.5.2024 20:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Pensioneret cheflæge, ph.d., klinisk lektor Hanne Rolighed Christensen tildeles dette års ærespris på grund af sit enestående arbejde med at udvikle klinisk farmakologi og være bannerfører for rationel farmakoterapi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum