Lavbundsjorder udleder markant mindre CO2 end hidtil forventet
10.1.2024 17:30:40 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
En ny kortlægning af danske lavbundsjorder fra Aarhus Universitet viser en markant reduktion i udledningerne af CO2 fra kulstofrige landbrugsjorder. Det betyder isoleret set, at de danske drivhusgasudledninger nedjusteres med omkring 2 mio. ton CO2e i både 2025 og 2030. Regeringen ønsker fortsat at indføre en forhøjet dieselafgift og forventer med den eksisterende viden, at 2025-målet indfries.
Det er ikke nyt, at lavbundsjorderne afgasser, så de over tid vil stoppe med at være kulstofrige. Det har indtil nu bare været ukendt, hvordan udledningerne aftog. Der er ikke før taget højde for, at nogle af de kulstofrige jorder naturligt forsvinder over tid. Man har tidligere regnet med, at udledningen ville fortsætte – det viser nye data fra Aarhus Universitet nu, at den ikke gør. Der er således tale om en historisk og fremtidig overestimering af arealet af lavbundsjorder, som ikke har været retvisende.
Isoleret set betyder den nye viden en nedgang i estimatet for danske drivhusgasudledninger på ca. 2 mio. ton CO2e i 2022, ca. 2 mio. ton CO2e i 2025 og 2030. I KF23 var mankoen for 2025 på 0,5 mio. tons.
"De nye data og viden, der er udarbejdet af Aarhus Universitet, giver os et stærkere og mere retvisende billede af den reelle udledning fra lavbundsjorder, end vi tidligere har haft. Det er godt, at vi har fået stærkere viden, og det er godt for klimaet, at udledningerne fra lavbundsjorder er lavere end vi troede," siger klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
De nye resultater er en del af et forskningsprojekt, der blev igangsat i 2020 efter en melding fra AU om, at opgørelsen af udledninger fra kulstofrige jorder var behæftet med betydelig usikkerhed, både hvad angår kortgrundlag og emissionsfaktorer. I løbet af 2024 følger resultater fra andet delprojekt om emissionsfaktorer, der forventes implementeret i KF25 og kan give anledning til endnu en justering af udledningerne fra kulstofrige landbrugsjorder.
2025-målet forventes indfriet
Regeringen vil fortsat øge afgiften på diesel fra 2025. Dertil vil regeringen fortsat reducere udledningen fra landbruget yderligere ved tiltag, der ændrer i køernes fodersammensætning. Med den nye viden fra Aarhus Universitet, samt regeringens yderligere tiltag vedrørende dieselafgift og fodertilsætningsstoffer forventes, at 2025-målet blive indfriet.
"Dieselafgiften er god og fornuftig grøn klimahandling, som jeg mener er en vigtig brik for at nedbringe CO2-udledningen både i 2025, men også på den længere bane. Det er tiltag, som flere partier i Folketinget også har peget på. Med regeringens forslag om en forhøjet dieselafgift og den nye viden om lavbundsjorder kommer vi til at indfri 2025-målet," siger klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen har for at imødekomme en række af Folketingets partier fremsat forslag om at øge dieselafgiften med 50 øre/liter fra 2025, hvilket både bidrager med reduktioner i 2025 og årene herefter.
Regeringen vil fortsat søge opbakning i aftalekredsen til at finansiere regeringens forslag om forhøjelse af dieselafgiften og model for metanreducerende foder ifm. forhandlingerne om grøn fond. Det vil reducere CO2-udledningen yderligere fra 2025.
Fakta
- Antal lavbundsjorde:
- Gamle tal for 2022: 167.200 ha.
- Nye tal for 2022: 116.800 ha.
- Nedgang ca. 50.000 ha.
Vedhæftede filer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum