Vitaminindsprøjtning på 280 mio. kr. på vej til kunderne i AP Pension
15.1.2024 07:04:55 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
Det kundeejede pensionsselskab AP Pension deler overskuddet med sine kunder og har besluttet at give kundernes pensioner en ekstra vitaminindsprøjtning på 280 mio kr. Tildelingen af den såkaldte AP Loyalitetsbonus sker på baggrund af et godt resultat i 2023.

Som kundeejet pensionsselskab giver AP Pension en del af overskuddet tilbage til kunderne, når bestyrelsen vurderer, at det økonomiske råderum tillader det. Det har bestyrelsen vurderet, er tilfældet for 2023, og derfor har kunderne nu udsigt til at få tildelt cirka 280 mio. kr. i såkaldt AP Loyalitetsbonus.
Direkte fordel ved kundeejerskab
Administrerende direktør i AP Pension Bo Normann Rasmussen glæder sig over, at det går så godt, at det er muligt at give kundernes opsparinger et ekstra skud vitaminer.
- Vi er ejet af kunderne, så det er naturligt og fair, at vi har en bonusmodel, hvor vi giver en del af overskuddet tilbage til kundernes opsparinger. Det er en meget direkte fordel ved at være kunde i et kundeejet pensionsselskab, siger den administrerende direktør.
Loyalitetsbonussen tildeles i forhold til størrelsen af den enkelte kundes opsparing. Tildelingen sker i februar 2024 med 0,20 procent af opsparingens værdi pr. 31. december 2023. Det betyder, at for hver million kr. man har sparet op, så får man 2.000 kr. i loyalitetsbonus.
1,5 mia. kr. siden 2017
AP Pension indførte modellen med loyalitetsbonus i 2017 og med tildelingen for 2023 har kunderne fået tildelt cirka 1,5 mia. kr. i loyalitetsbonus over de seneste 7 år. Det svarer til, at en gennemsnitskunde i AP Pension/kunde med en pensionsopsparing på 1 mio. kr. har fået over 16.000 kr. i loyalitetsbonus i alt.
- Kunderne i AP Pension har i forvejen fået nogle af branchens bedste afkast de seneste fem-syv år, og derudover er de altså blevet belønnet med yderligere 1,5 mia. kr. i loyalitetsbonus. Det er et helt centralt element i vores forretningsmodel, og det giver os en klar fordel i forhold til at fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye, siger Bo Normann Rasmussen.
Kontakter
Johan MonggaardPressekonsulentAP Pension
Tlf:26441528JMG@appension.dkBilleder
Om AP Pension
AP Pension er et 100 procent kundeejet pensionsselskab med mere end 170 mia. kr. under forvaltning. Vi tilbyder pensions- og sundhedsløsninger til danskerne, og vi arbejder hver dag for mest muligt overskud til vores 480.000 kunder - økonomisk og menneskeligt.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



