Kirppu ApS

Kirppu Roskilde fejrer 5 år med loppefund

Del

I weekenden kan man gøre et ekstra godt tilbud på standleje i Kirppu Roskilde – lørdag d. 20. januar holder butikken nemlig sin 5-års-fødselsdag med masser af flag og balloner og lidt til ganen og maven.

Opstilling af varer med flag omkring
Kirppu Roskilde fejrer fødselsdag for nye og gamle gæster. Kirppu Danmark ApS

I Kirppu Loppesupermarked er det en tradition at fejre butikkernes fødselsdage med en fest for nye såvel som gamle kunder – og d. 20. januar er det Kirppu Roskildes tur. Her vil blive serveret gratis fadøl og sodavand til alle tørstige gæster. Maskotten Loppen Louie kommer forbi og spreder glæde til børnene med slikkepinde og kram. Desuden vil der være et særligt standlejetilbud, som man kan benytte i fødselsdagsdagene.

Successen fortsætter

2023 var et helt særligt år for Kirppu Roskilde, og i det hele taget for loppesupermarkedskæden. Kæden selv har vundet Børsen Gazelle de sidste to år, men 2023 blev året, hvor Kirppu Roskilde vandt sin helt egen Gazelle som den første butik i kædens historie og har dermed fordoblet sin omsætning gennem de sidste fire regnskabsår. Gazellen er det ultimative bevis på den succeshistorie, butikken har været, lige siden den åbnede i januar 2019.

På butikkens første åbningsdag blev der slået rekord i både antal besøgende og i omsætningen, og på grund af den store efterspørgsel på standleje, har butikken udvidet antallet af stande to gange, senest i juli 2023, hvor der kom 80 nye stande til.

"Kirppu Roskilde har været en drøm, der er gået i opfyldelse, for er der noget, vi ønsker os allermest, så er det et tæt forhold til vores kunder. Og det var meget tydeligt fra start i Roskilde, at vi havde en kæmpe opbakning fra lokalbefolkningen. Derfor blev det også klart meget tidligt, at vi måtte udvide butikken, så der i dag er lige omkring 400 stande. Disse er næsten altid fuldt udlejede – så hvem ved, om vi må udvide yderligere på et tidspunkt." fortæller driftschef, Pernille Seidenfaden.

Med et større antal stande, følger der helt naturligt også flere kunder, når der er endnu flere unikke loppefund at kigge igennem. Kigger man på 2023, så var der næsten en kvart million kunder gennem butikken, hvilket er en stigning på 11% sammenlignet med året før. 

Den trofaste standlejer

Kirppu Roskilde er en af kædens bedst besøgte butikker, og her er standlere, som har været med lige siden, butikken åbnede. En af dem er Kitt fra Taastrup, som lige nu både har lejet en stand og et podie. 

"Jeg har haft en stand, siden jeg lærte Kirppu at kende for fem år siden og helt til i dag. Jeg er meget glad for at komme i butikken og er her cirka tre gange om ugen – her er så skønt at være og personalet er fantastisk søde."

Kitt fortæller desuden, at hun sælger alt mellem himmel og jord – og når de optjente penge tikker ind på kontoen, så bruger hun dem på at holde ferie.

På lørdag kl. 10 åbner Kirppu Roskilde dørene til deres fødselsdagsfest på Industrivej 29B.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kirppu Roskildes facade 2024.
Kirppu Roskildes facade 2024.
Kirppu Danmark Aps Kirppu Danmark Aps
Download
Driftschef Pernille Seidenfaden.
Driftschef Pernille Seidenfaden.
Kirppu Danmark ApS Kirppu Danmark ApS
Download
Kirppu Roskilde har mere end 300 stande fordelt på 1000 m2.
Kirppu Roskilde har mere end 300 stande fordelt på 1000 m2.
Kirppu Danmarks ApS Kirppu Danmarks ApS
Download
Kirppu Roskilde vinder Børsen Gazelle i 2023 for sin flotte vækst.
Kirppu Roskilde vinder Børsen Gazelle i 2023 for sin flotte vækst.
Kirppu Danmark ApS Kirppu Danmark ApS
Download
Kirppu Roskilde ombygges i 2023 med bl.a. ny facade og 80 nye stande.
Kirppu Roskilde ombygges i 2023 med bl.a. ny facade og 80 nye stande.
Kirppu Danmarks ApS Kirppu Danmarks ApS
Download

Links

Om Kirppu

Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer. 

Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, og fordelt over hele landet har vi i dag 24 butikker. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark – og forhåbentligt også i udlandet. 

Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der for syv år siden introducerede danskerne for loppesupermarkedskonceptet. Den første Kirppu-butik åbnede på Frejasvej i Hillerød i august 2014, og den seneste butik åbnede i Viborg d. 30. september i år (2023). 

Læs mere om Kirppu  her 

Fakta: 

  • Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for ideen 
  • Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 210 mio. kr. 
  • Butikkerne er typisk mellem 900-1500 m2 
  • Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014 
  • Kirppu Loppesupermarked beskæftiger 350 mennesker på tværs af butikkerne og HQ. 
  • Kæden er landsdækkende og har 25 butikker, der ligger i Hillerød, Ringsted, Næstved, Slagelse, Herlev, Holstebro, Herning, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Roskilde, Dalum, Nykøbing Falster, Sønderborg, Holbæk, Aalborg, Hjørring, Horsens, Tilst, Søborg, Glostrup, Valby, Fredericia, Køge og Viborg. 

Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye