Sammen om løsninger - Hjørring Kommunes nye erhvervspolitik
Hvis der ikke handles nu, kommer virksomhederne til at mangle både kompetencer og medarbejdere. Det er en stor udfordring, der kun kan løses, hvis alle hjælper til i fællesskab - at vi er ‘Sammen om løsninger’. Derfor er det titlen på Hjørring Kommunes nye erhvervspolitik, som et enigt byråd vedtog den 20. december 2023.

Erhvervspolitikken er udarbejdet i tæt samspil med en arbejdsgruppe med otte lokale virksomhedsledere. Netop den faldende arbejdsstyrke har fyldt meget i drøftelserne.
- Der har været en utroligt god lydhørhed over for de input, vi som virksomheder er kommet med, og vi kan se klare aftryk i den færdige erhvervspolitik. Det gælder også den faldende arbejdsstyrke, som vi skal samarbejde om at håndtere, så vi som virksomheder har et godt rekrutteringsgrundlag fremadrettet, fortæller medstifter af Med24, Nils Træholt.
Anders Nielsen, direktør i installationsvirksomheden Lytzen, deler bekymringerne om den faldende arbejdsstyrke og nævner Ungegarantien som et vigtigt element i at sikre fremtidens arbejdsstyrke:
- Alle virksomhederne skal tage ansvar, så vi får uddannet nogle unge mennesker, og på den måde får den arbejdskraft, vi efterspørger.
Med andre ord står både erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og Hjørring Kommune over for en stor fælles opgave, når løsningerne nu skal findes.
- Vi skal alle være fælles om at finde løsninger på problemet, uanset om det f.eks. handler om at få unge ind på arbejdsmarkedet eller gøre det attraktivt for seniorer at blive længere, siger Nils Træholt.
Erhvervspolitikken handler også om andet end arbejdsstyrken
Erhvervspolitikken skal sætte rammen for, hvordan Hjørring Kommune vil samarbejde med det lokale erhvervsliv. Der er formuleret fire principper for samarbejdet: Åbenhed, let adgang, samarbejde om fælles udfordringer og gennemsigtighed. Det er op til de enkelte afdelinger i Hjørring Kommune at sætte ord på, hvordan principperne vil blive efterlevet i dagligdagen.
Desuden beskriver erhvervspolitikken fem styrkepositioner i Hjørring kommune:
- Industri og grøn innovation
- Porten til Nordatlanten
- Turisme og handel
- Uddannelses- og administrationscenter
- Ungegarantien
Ambitionen er, at de fem styrkepositioner er pejlemærker for samarbejdet med virksomhederne – vi skal gøre mere af det, vi er gode til, og udnytte synergier ved at tænke styrkepositionerne sammen.
Formand for Arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsesudvalget Per Møller er taknemmelig over, at så mange gode kræfter har samarbejdet om at udarbejde den nye erhvervspolitik:
- Tak til de otte erhvervsledere for en stor og dedikeret indsats i en grundig og stærk proces, og tak til Dansk Industri, Erhverv Hjørring og Erhvervsrådet for gode inputs. Og tillykke til os alle sammen med den nye erhvervspolitik.
Kontakter
Medstifter af Med24 Nils Træholt, tlf. 3171 2378
Direktør i Lytzen Anders C. Nielsen, tlf. 2268 9592
Formand for Arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsesudvalget Per Møller, tlf. 4081 6521
Billeder
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum