NEXT Uddannelse København

Stor uddannelsesinstitution inviterer indenfor til info- og orienteringsaften

Del

Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København holder info- og orienteringsaftener på seks gymnasier og et erhvervsskolecampus i januar og februar.

Januar og februar er traditionen tro de helt store ‘åbent hus’-måneder for mange danske gymnasier, erhvervsskoler og øvrige ungdomsuddannelser. Der er nemlig ansøgningsfrist for at søge en ungdomsuddannelse 1. marts, så mange unge og deres forældre søger information og afklaring omkring uddannelsesmulighederne.

NEXT Uddannelse København byder også indenfor til info- og orienteringsaftener på seks forskellige NEXT-gymnasier med hver sin unikke profil og et erhvervsskolecampus med over 30 erhvervsuddannelser, eux og 10. klasse.

Hjælp til det rette uddannelsesmatch

Til arrangementerne kan besøgende se skolerne, lokaler og faciliteter, tale med elever, undervisere og vejledere, og ikke mindst opleve stemningen, studiemiljøet og den unikke faglige profil på hver skole. Det handler om at hjælpe de unge med at blive mere afklaret om deres uddannelsesvalg, fortæller NEXT-direktør Ole Heinager.

“Det er vigtigt for de unge og deres familier at komme ud og opleve skolerne og høre om de forskellige uddannelsesmuligheder,” siger Ole Heinager og fortsætter:

“NEXT er en stor og mangfoldig uddannelsesinstitution, der rummer mange forskellige uddannelser, studieretninger og mennesker. Hvert gymnasium og hver erhvervsskole har sin egen profil og særkende f.eks. gymnasier med en international profil, business-profil eller science-profil, og træfag, stenfag eller beauty-fag på erhvervsuddannelserne. På den måde favner vi meget bredt.” 

Mange muligheder på eux og erhvervsuddannelserne

Til infoaften på NEXTs erhvervsskolecampus på Nørrebro kan man opleve over 30 forskellige erhvervsuddannelser, eux, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, samt 10.klasse. 

Der vil være adskillige workshops, hvor man kan opleve de forskellige håndværk og fag, uddannelsesoplæg, konkurrencer, og man kan møde både elever og virksomheder, der kan inspirere og fortælle om både skoleophold, oplæring i udlandet og lærepladser. Ligeledes vil der være vejledningsstande, hvor man kan få sparring og vejledning om de forskellige ungdomsuddannelser.

NEXT holder i alt 13 fysiske info- og orienteringsaftener i januar og februar fordelt på et erhvervsskolecampus og seks gymnasier: NEXT Campus Nørrebro, Ballerup Business Campus, Enghøj Gymnasium, Københavns Mediegymnasium, Sukkertoppen Gymnasium, Vestskoven Gymnasium og Vibenshus Gymnasium.

NEXTs vejledningstelefon er åben alle hverdage, hvor man kan få sparring og svar på spørgsmål om alt fra adgangskrav, optagelse m.m.

Interesserede kan få mere information om info- og orienteringsaften på nextkbh.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

NEXT Uddannelse København

NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 13 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.

Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye