LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Billund Airport Hotel inviterer til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjobs
Lørdag den 20. januar fra kl. 10.00 – 15.00 er mere end 850 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds mest velkendte turistattraktioner inviterer til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjobs i Billund Idrætscenter.

Der er rig mulighed for at blive klogere på Billunds mange sæson- og fritidsjobs, når LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House og WOW PARK for andet år i træk slår dørene op til fælles jobmesse i Billund Idrætscenter – og som noget nyt er Billund Airport Hotel også en del af årets jobmesse.
- Det er fantastisk, at vi for andet år i træk kan samle attraktionerne her i Billund og afholde en fælles jobmesse, som faktisk er Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjobs. Med messen vil vi rigtig gerne gøre det nemt for vores ansøgere at høre mere om de mange forskellige jobmuligheder, der er her i Billund, og så håber vi naturligvis også, at vi kan få besat alle de 850 ledige stillinger, der er på tværs af attraktionerne, siger Claus Jeppesen, HR Director i LEGOLAND Billund.
Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjobs afholdes i Billund Idrætscenter lørdag den 20. januar fra klokken 10.00 til 15.00. Fem timer hvor alle jobinteresserede kan komme og høre mere om de forskellige arbejdspladser og jobmuligheder i en af Billunds største turistattraktioner.
Medarbejdere og kollegaer i alle aldre
Når de fem arrangører åbner dørene for årets jobmesse, er det ikke alene de unge mennesker, der er i kikkerten til de mange sæson- og fritidsjobs. Det er derimod medarbejdere i alle aldre – unge som ældre, og er man pensioneret, står attraktionerne også med åbne arme.
- Det har ingen betydning, om man skal ud at have sit første arbejde, eller om man som pensionist søger nye udfordringer til hverdagen. Så længe man har lyst til at give fantastiske oplevelser til de mange gæster, der i løbet af sæsonen besøger vores attraktioner, så er alle fem virksomheder på jobmessen interesserede og tager med glæde en snak om de forskellige muligheder, siger Lene Stejnicher, HR Manager i Lalandia i Billund.
Til jobmessen kan man tale med både ledere og medarbejdere fra LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Billund Airport Hotel, og det er muligt at møde potentielle, kommende kollegaer i alle aldre, som man kan spejle sig i, og som kan fortælle mere om arbejdsdagen med et sæson- eller fritidsjob.
- Med jobmessen ønsker vi at give vores kommende medarbejdere et grundigt indblik i de mange jobs, de har mulighed for at søge, så de har de bedste forudsætninger for at finde ud af, hvilket job de allerhelst vil have. Derfor er det til messen muligt at møde både kommende kollegaer og ledere, som kan svare på alle slags spørgsmål. Og hvem ved, måske møder man lige netop den person, som har præcis det job, man godt selv kunne tænke sig, siger Claus Jeppesen, HR Director i LEGOLAND Billund.
Praktisk info til pressen:
Pressen er meget velkommen til at overvære eller deltage i jobmessen, hvor også Claus Jeppesen fra LEGOLAND® og Lene Stejnicher fra Lalandia vil stå til rådighed for interviews. Kontakt PR & Social Media Coordinator i LEGOLAND Bolette Aarhus Enghave på tlf. 29 22 89 91 for yderligere oplysninger og interviewaftaler.
Nøgleord
Kontakter
Bolette Aarhus EnghavePR & Social Media Coordinator
Tlf:+452922 8991Bolette.AarhusEnghave@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Ny piratlegeplads med plads til alle kommer til LEGOLAND® i 202530.1.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny inkluderende piratlegeplads sætter sejl i LEGOLAND®, når parken åbner til april.
Europas største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® Billund30.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® i Billund slår dørene op til sæson 2025, bliver det med en helt ny LEGO® butik, hvor gæsterne kan bygge sig selv som LEGO minifigurer i Minifigure Factory.
Årets nyhed i LEGOLAND®: Aarhus kommer til Miniland30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kan LEGOLAND® endelig løfte sløret for årets helt store nyhed, som byder på et imponerende Aarhus-område i Miniland. Et område med hele syv velkendte bygninger fra Aarhus, stor detaljegrad og mere end 2,5 millioner LEGO® klodser.
Medarbejdere i LEGOLAND® donerer 75.000 kr. til Julemærkehjemmene20.1.2025 11:19:57 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren har medarbejderne i LEGOLAND® sammen samlet 75.000 kroner ind til fordel for Julemærkehjemmene. Indsamlingen markerer også et fortsat vellykket samarbejde mellem LEGOLAND Billund og Julemærkefonden.
Mere end 900 ledige stillinger på højkant – Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob indtager Billund Idrætscenter15.1.2025 10:52:54 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 25. januar fra kl. 09.30 – 14.30 er mere end 900 ledige stillinger på højkant, når LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel, Billund inviterer til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum