Dansker napper vanvittig andenpræmie på knap 33 millioner kroner
10.1.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
I Eurojackpot trækningen tirsdag aften landede en gigantisk gevinst i Gentofte Kommune nord for København. Samtidig blev der for første gang trukket en vinder af ekstratrækningen "Tirsdag er Amazing", som skal en tur til USA.

En andenpræmie i lotteriet med de allerstørste gevinster er bestemt ikke til at kimse af. Det kan en meget heldig Danske Spil-kunde fra Gentofte Kommune skrive under på, da vedkommende får et kæmpestort, skattefrit millionbeløb at varme sig på i den kolde tid.
Tirsdag aften ramte denne Region Hovedstadens pamfilius fem vindertal og et stjernetal i Eurojackpot, og det rakte til en andenpræmie og intet mindre end 32.596.880 kr., eftersom kunden også havde to vindertal og et stjernetal til 74 kr. Lidt har også ret.
”Der skal lyde et kæmpestort tillykke til den heldige vinder. Det er skønt hver eneste gang, en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder en større præmie, så vi er sikre på, at overgangen til et liv som millionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Eurojackpot.
Vest for København er tirsdag "Amazing"
Samtidig med den flotte andenpræmie blev der tirsdag aften for første gang nogensinde trukket en vinder af ekstra-tirsdagstrækningen "Tirsdag er Amazing". Her er præmien et gavekort på en rejse til USA til en værdi af 250.000 kroner, og der er trukket lod blandt alle spillede Eurojackpot rækker. Den heldige vinder havde spillet med via mobil og bor i en mindre kommune vest for København.
Førstepræmiepuljen blev ikke vundet tirsdag aften, og dermed er der fortsat kolossale 750 millioner kroner til en førstepræmievinder. Andenpræmiepuljen er på hæderlige 152 millioner kroner. Næste mulighed for at vinde bl.a. en af de puljer er på fredag d. 12. januar, hvor der igen er Eurojackpot trækning.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.
Vindertal, Eurojackpot, 9. januar
9, 12, 26, 41, 47
Stjernetal, Eurojackpot, 9. januar
7, 10
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Aldrig set før: FC Midtjylland favorit til guldet inden sæsonstart24.7.2026 14:00:46 CEST | Pressemeddelelse
I aften sparkes den nye Superliga-sæson i gang, og ifølge Oddset er det FC Midtjylland, der er favorit til at tage det danske mesterskab. Det er første gang i Oddsets historie, at FC Midtjylland er favorit til at vinde Superligaen, før sæsonen overhovedet er fløjtet i gang.
Millionær på Lotto opfylder drøm: ”Jeg vil se når tulipanerne blomstrer i Holland”21.7.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Randers planlægger at leve sit liv som før, selv om hun vandt den store gevinst i Lotto - Og så har hun lige en enkelt drøm, der skal opfyldes.
Danske Spil delte over 18 millioner kroner ud i sidste uge – er du en af vinderne?20.7.2026 10:13:46 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer i Klasselotteriet onsdag, og lørdag fulgte Lotto op med yderligere tre. Den største gevinst lød på 12 millioner kroner. Se her, hvor heldet slog ned.
Vinder millioner i Lotto: ”Kører trækningen igen og igen på min telefon”20.7.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En midtjysk mand, der for nyligt vandt 5.000.000 i Lotto har fundet en smart metode til at bevare vinder-fornemmelsen. Han klikker bare på ’se trækning’ på sin Danske Spil app, igen og igen og igen...
Har du tjekket din kupon? Dansker løber med 12 millioner kroner i Lotto19.7.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En kupon med syv rigtige har udløst 12 skattefrie millioner kroner i Lotto. Samtidig vandt to andre spillere en million kroner hver. Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med, til at tjekke kuponen en ekstra gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum