Sparta Atletik og Løb

Copenhagen Marathon melder alt udsolgt for første gang nogensinde

Del

D. 5. maj vil 15.000 løbere være klar ved startstregen, når det traditionsrige Copenhagen Marathon løber af stablen for 44. gang. For første gang i historien kan arrangøren, Sparta Atletik & Løb, melde totalt udsolgt.

Copenhagen Marathon er udsolgt med 15.000 tilmeldte fire måneder før løbsdagen. Det er første gang nogensinde, at løbet kan melde udsolgt. Foto: Sparta Atletik & Løb.
Copenhagen Marathon er udsolgt med 15.000 tilmeldte fire måneder før løbsdagen. Det er første gang nogensinde, at løbet kan melde udsolgt. Foto: Sparta Atletik & Løb.

Den hidtidige deltagerrekord blev sat i forbindelse med 40-års jubilæet i 2019, hvor 13.278 løbere stillede til start ved Copenhagen Marathon. Men for første gang i løbets 45 år lange historie har Sparta Atletik & Løb i år set behovet for at sætte et deltagerloft, og nu er loftet nået. 15.000 løbere er tilmeldt Copenhagen Marathon, som finder sted d. 5. maj 2024.

”Det er virkelig stort for os, at vi nu også på Copenhagen Marathon kan melde udsolgt – endda knap fire måneder før løbet. Maraton-løbet har været en del af Sparta siden 1980, hvor 995 stillede til start i den allerførste udgave, så vi står på skuldrende af en stor historie, og vi sætter en ære i at levere et virkelig flot løb med en verdensklasse afvikling,” siger adm. direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg.

Så sent som i går kunne Sparta også melde alt udsolgt på Copenhagen Half Marathon, der finder sted i september. Og den store interesse forpligter, fortæller Dorte Vibjerg:

”Vi ser en stor efterspørgsel på vores løb. Det er vi rigtig glade for, og vi er meget bevidste om, at interessen forpligter. Vi gør os umage med at lytte til vores deltagere, evaluere grundigt og hele tiden optimere vores løb, så vi sikrer den bedst mulig oplevelsen for alle parter.”

Kort før nytår kunne Royal Run også melde alt udsolgt. Her er 87.500 tilmeldt på landsplan, heraf 40.000 i København og på Frederiksberg, hvor Sparta er operatør.

Fakta om Copenhagen Marathon

  • Startskuddet går søndag d. 5. maj 2024 med start kl. 9.30
  • Der er udsolgt med 15.000 tilmeldte i 2024
  • Sparta afholdt første gang maraton i 1980 med 995 tilmeldte
  • Siden 1980 har Sparta årligt afholdt maraton (med undtagelse af 2020)
  • Arrangøren er Sparta Atletik & Løb

Videresalg

Sparta er på vej med en ny og sikker platform til videresalg. Platformen forventes at være klar omkring 1. februar, så hvis man vil købe/sælge/overdrage startnumre til CPH Half eller til Copenhagen Maraton, anbefaler vi, at man venter, til platformen er i luften. Vi kommer til at linke til platformen fra hjemmesiderne.

Kontakter

Billeder

Copenhagen Marathon er udsolgt med 15.000 tilmeldte fire måneder før løbsdagen. Det er første gang nogensinde, at løbet kan melde udsolgt. Foto: Sparta Atletik & Løb.
Copenhagen Marathon er udsolgt med 15.000 tilmeldte fire måneder før løbsdagen. Det er første gang nogensinde, at løbet kan melde udsolgt. Foto: Sparta Atletik & Løb.
Download

Om Sparta Atletik & Løb

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye