Installatørgruppen

Viggo Ravns El-forretning tilslutter sig InstallatørGruppen

Del

Viggo Ravns El-forretning A/S er den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Viggo Ravns El-forretning A/S udgør en del af de nu 19 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Peter Frandsen til venstre og Nicolai Bilde til højre
Peter Frandsen til venstre og Nicolai Bilde til højre InstallatørGruppen

Virksomheden fra Galten i Midtjylland er et stærkt elinstallationsfirma, som har eksisteret siden 1927. Viggo Ravns El-forretning A/S består af 25 engagerede og kompetente medarbejdere og er ejet af Nicolai Bilde.

Arbejdsområder omfatter elinstallation for bolig, erhverv, landbrug og industri, automation, service, vedligeholdelse, energirådgivning, belysningsberegning, datainstallationer og intelligente installationer.

Nicolai Bilde, Direktør i Viggo Ravns El-forretning A/S: ”Vi glæder os til at blive en del af noget større med de fordele, det giver til vidensdeling og erfaringsudveksling, og samtidigt har det været altafgørende for os, at vi også i morgen er ”Viggo Ravns el-forr. A/S” og stadig kan træffe alle beslutninger lokalt til gavn for vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.”

Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen fastholder Viggo Ravns El-forretning A/S også deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.

Peter Frandsen, Direktør i InstallatørGruppen: ”Det glæder os meget at kunne byde Nicolai Bilde og resten af holdet fra Viggo Ravns El-Forretning velkommen i InstallatørGruppen. Viggo Ravns El-Forretning er stærke i lokalmiljøet med en flot historik og giver os en stærkere eksponering i det jyske, som er et klart fokusområde for os.”

Med Viggo Ravns El-forretning A/S består InstallatørGruppen nu af 19 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 2,1 mia. og flere end 1200 medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Peter Frandsen til venstre og Nicolai Bilde til højre
Peter Frandsen til venstre og Nicolai Bilde til højre
Download

Om InstallatørGruppen

InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen

InstallatørGruppen og Bodil Energi indgår partnerskabsaftale om bæredygtig energi7.3.2024 14:30:00 CET | Pressemeddelelse

InstallatørGruppen og Bodil Energi har indgået en partnerskabsaftale som led i deres fælles ambition om at øge farten på den grønne omstilling blandt de danske boligejere. InstallatørGruppen køber samtidigt 10% af aktierne i Bodil Energi og bliver dermed del af ejerkredsen bag virksomheden. Partnerskabet og investeringen markerer et vigtigt skridt for begge virksomheder for at udbrede energirigtige løsninger til de danske boligejere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye