Islandske PLAY fløj med 1,5 millioner passagerer og havde en imponerende punktlighed i 2023

Del

Det islandske flyselskab, PLAY, transporterede 114.265 passagerer i december 2023, hvilket er en stigning på 53% fra december 2022, hvor flyselskabet transporterede 74.620 passagerer. PLAY melder samtidig om en imponerende punktlighed på 83% for året.  

I december måned fløj PLAY med en belægningsgrad på 76,2%. Af alle passagerer, der rejste med PLAY, fløj 24,5% fra Island, 28% fløj til Island og 47,6% var VIA-passagerer. Samtidig opnåede PLAY målet om at flyve over 1,5 millioner passagerer i 2023. 

Stærk punktlighed trods islandsk december-strejke
Efter afslutningen på 2023 kan PLAY også melde om en imponerende punktlighed på 83% for året. Tallet betyder, at mere end 8.000 ud af 9.600 flyvninger i hele 2023 ankom til tiden. Den gennemsnitlige forsinkelse på disse flyvninger var 5,4 minutter. I december var de islandske flyoperationer dog påvirket af en række strejker fra islandske flyveledere, som resulterede i en punktlighed på 59% for december måned. Korrigeres der for flyveledernes strejke, ville punktligheden for 2023 lande omkring 86%.

Birgir Jónsson, Administrerende Direktør hos PLAY, siger: ”Vi er meget stolte over at have nået vores mål om at flyve over 1,5 millioner passagerer i 2023, hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før. Vores belægningsgrad var tilfredsstillende 83%, især taget den udfordrende situation med seismisk aktivitet mod slutningen af året i betragtning. Den høje punktlighed på 83% er blandt de bedste sammenlignet med vores konkurrenter og blandt de højeste i luftfartsverdenen. Det er udtryk for vores sikre og effektive flyoperationer og professionalismen hos vores operationelle teams og besætninger.”

Positiv tendens for 2024
Udsigterne for det islandske flyselskab for 2024 tegner fortsat positivt. Den gennemsnitlige supplerende indtægt pr. passager fortsætter med at stige. Tallet var 29% højere i december 2023 sammenlignet med december 2022. Samtidig ser de fremadrettede bookinger stærke ud. På trods af forudsigelser om, at den seismiske aktivitet på Reykjanes-halvøen tilbage i november ville have en negativ effekt på belastningsfaktoren i december 2023 og januar og februar 2024, har PLAY oplevet en stigende efterspørgsel de sidste par uger. Salget fra begyndelsen af januar 2024 er samtidig meget lovende for foråret og sommeren 2024. 

Belægningsgraden på 76,2% for december er lidt lavere end året før. Det skyldes den seismiske aktivitet, jordskælv og vulkanudbrud, der havde indflydelse på efterspørgslen til Island som destination, og som forårsagede en midlertidig lukning af Den Blå Lagune. Derudover blev både flyoperationer og strømmen af turister til Island forstyrret af strejken fra lokale flyveledere op til jul, som var rettet mod de lokale flyselskaber og den vigtige turistindustri i Island.     

Selvom trafiktallene i november, december og januar er blevet negativt påvirket af seismisk aktivitet og strejke på Island, har vi for nylig oplevet en meget stærk efterspørgsel, og vi har ingen grund til at tro, at denne situation vil have nogen langsigtet indvirkning eller skade. Vi er nu i den vigtigste bookingperiode for forårs- og sommerrejseperioden, og det er godt at se, at vores netværk af destinationer leverer et stærkt bookingflow og giver os en grund til at være optimistiske for det kommende år," slutter Birgir Jónsson.

PLAY er et lavprisflyselskab, der fra 2022 flyver fra Island til 25+ destinationer i Europa og Nordamerika. PLAY flyver med nye Airbus A321NEO og A320NEO fly med en enkel og  strømlinet service, der giver rejsende mulighed for at betale mindre og stadig få en god rejseoplevelse. Sikkerheden er det vigtigste for PLAY, men også tidspræcision, enkelhed, glæde, lave priser og omtanke for miljøet er en del af flyselskabets kerneprincipper.

Følg pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye