Håndboldguld på vej? Danske Spil melder om kæmpe tro på dansk EM-succes
11.1.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Ifølge Danske Spil har det danske håndboldlandshold aldrig været større favoritter til at gå hele vejen til en stor slutrunde. Også fra Danske Spils kunder er der rekord-tiltro til håndboldherrerne, før de spiller deres første EM-kamp.

Det er efterhånden 12 år siden, at de danske håndboldherrer senest vandt guldmedaljer ved en EM-slutrunde, men alligevel vurderer Danske Spil, at den danske favoritværdighed tangerer rekorden fra for to år siden.
”Vi ser Danmark som meget store favoritter til endelig at tage EM-guldet for første gang i over et årti. Holdet er i dag måske endnu stærkere end ved EM for to år siden,” vurderer oddssætter og håndboldekspert hos Danske Spil, Mads Mortensen.
Han vurderer, at mens Danmark er blevet stærkere og stærkere, så kniber det mere hos de største konkurrenter.
”Danmark stiller med en trup, der indeholder flere af verdens bedste på deres respektive positioner. Mathias Gidsel bliver bare bedre og bedre, og scorer mål på samlebånd i Bundesligaen. Niklas Landin står i øjeblikket næsten unaturligt godt og må betragtes som verdens bedste målmand, blot for at nævne to spillere. Jeg vil vove at påstå, at Danmark ville kunne stille med et B-hold, som stadig ville have mulighed for at kæmpe med om medaljerne,” siger han.
”Samtidig med, at Danmarks trup nærmest bliver stærkere og stærkere, så synes de andre lande ikke at kunne følge med den udvikling. Flere af dem er stadig i gang med generationsskifter i truppen, og mens både Sverige, Frankrig og Spanien ser stærke ud, så er de ikke helt så stærke, og har slet ikke den samme bredde som Danmark,” vurderer Mads Mortensen.
Også blandt Danske Spils kunder er der tilsyneladende stor tiltro til Nikolaj Jacobsens rød/hvide gutter før slutrunden.
”Før første kamp tror 70 procent af Danske Spils kunder på et dansk europamesterskab, og vi kan ikke komme på en slutrunde, hvor det tal har været højere. Det vidner om en kæmpe opbakning og tiltro i befolkningen til de danske håndboldherrer,” siger Mads Mortensen.
Danmarks første kamp spilles 11. januar og kan følges fra klokken 20.30 på TV2.
Fakta
Odds på dansk EM-guld 2024: 2,05
Tilsvarende odds før de seneste slutrunder:
VM 2023: 2,40 (Danmark vandt guld)
EM 2022: 2,05 (Danmark fik bronze)
VM 2021: 4,00 (Danmark vandt guld)
EM 2020: 3,00 (Danmark blev nummer 13).
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum