DI - Dansk Industri

DI: OECD-anbefalinger kalder på flere reformer

Del

OECD anbefaler lavere skat på arbejde, øget international arbejdskraft og bedre vilkår for iværksætteri og forskning og udvikling, og derfor må regeringen ikke sænke reformtempoet, lyder det fra Dansk Industri

"Selvom regeringen på alle områder allerede har gennemført reformer, så er manglen på arbejdskraft tilstrækkelig stor til, at OECD anbefaler yderligere reformer. Det er anbefalinger, vi støtter til fulde," siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen
"Selvom regeringen på alle områder allerede har gennemført reformer, så er manglen på arbejdskraft tilstrækkelig stor til, at OECD anbefaler yderligere reformer. Det er anbefalinger, vi støtter til fulde," siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen

OECD's vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard Knudsen har præsenteret OECD’s landerapport for Danmark. Rapporten vækker genlyd i Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).

- OECD er altid garant for høj faglighed. Derfor mener vi, at man skal tage deres anbefalinger alvorligt og handle på dem. Når OECD anser fortsatte reformer som helt centrale for, at vi som land skal kunne levere svarene på morgendagens udfordringer og ikke se ind i en længere periode med lavvækst, så kan vi kun være enige, siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen, politisk-økonomisk chef i Dansk Industri.

Den internationale konkurrence og rammevilkårene er under forandring, hvilket ifølge OECD kræver handling, hvis Danmarks langsigtetde vækstpotentiale skal løftes. Fx er Danmark forholdsvis dårlige til at skabe nye iværksættere, mens incitamenterne til investering i forskning og udvikling er ringere end i andre lande.

- Regeringen bør med sit iværksætterudspil derfor få skabt væsentlig bedre incitamenter for iværksætteri, og den bør så hurtigt som muligt få løftet fradraget for investeringer i forskning og udvikling for at understøtte virksomhedernes investeringer i de løsninger, der skal skabe fremtidens vækst og velfærd. Det har været undervejs længe, og nu understreger OECD også vigtigheden af den beslutning, siger Morten Granzau Nielsen.

Den massive mangel på arbejdskraft, øger ifølge OECD risikoen for inflationspres og hæmmer væksten – både på den korte og den lidt længere bane.

- Derfor er det værd at lytte til, når OECD anbefaler, at man fortsætter med at øge arbejdsudbuddet via lavere beskatning af arbejdsindkomst, lempeligere regler for international arbejdskraft og reformer, der får de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Selvom regeringen på alle områder allerede har gennemført reformer, så er manglen på arbejdskraft tilstrækkelig stor til, at OECD anbefaler yderligere reformer. Det er anbefalinger, vi støtter til fulde, for virksomhederne forventer problemer med mangel på arbejdskraft i mange år frem, siger DI-vicedirektøren.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse

NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye