Nyt udspil skal sikre flere faglærte til sundhedsvæsenet og ældreplejen

I Danmark uddanner vi dygtige social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Men der er efterspørgsel efter endnu flere faglærte til både vores sundhedsvæsen og i vores ældrepleje, hvor der er et stigende antal ældre. Den udfordring kræver mange og forskelligartede indsatser – blandt andet et fokus på at uddanne flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Regeringen vil derfor med et nyt SOSU-udspil følge op på anbefalingerne fra Robusthedskommissionen og løfte kvaliteten på SOSU-uddannelserne og sikre, at flere vælger og gennemfører en SOSU-uddannelse. Det er første del af et ældreudspil, som regeringen fremlægger inden længe. Konkret foreslår regeringen et permanent økonomisk løft af taksterne på SOSU-uddannelserne på omkring 90 millioner kroner årligt.  

Derudover foreslår regeringen, at også elever på 25 år eller derover på social- og sundhedshjælperuddannelsen skal have løn under uddannelse. Noget der vil give mellem 8.600 og 15.400 kr. ekstra om måneden.

Med udspillet afsættes der også varige midler til sprogscreening og sprogstøtte til elever med sproglige vanskeligheder. Mange elever på SOSU-uddannelserne har mangelfulde dansksproglige kompetencer, der gør det svært for dem at følge med i undervisningen. Og i oplæringen kan det få konsekvenser for kommunikationen og muligheden for at skabe en god relation til borgerne.

Fremover skal det skal også være muligt at tage en fuld social- og sundhedshjælperuddannelse via opdelte AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser). Det aftalte regeringen og de øvrige aftaleparter i efteråret med Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen, efter- og videreuddannelse. Det betyder, at ufaglærte i fremtiden kan arbejde i ældreplejen, mens de tager en faglært uddannelse i bidder.

Regeringen ønsker samtidig at sænke brugerbetalingen på AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) inden for SOSU-området, så personer i beskæftigelse med uddannelse over faglært niveau kun har almindelig deltagerbetaling, som i dag er på 0 kr.

De permanente midler, som skolerne fremover vil få årligt, kan for eksempel bruges til øget hjælp og støtte til sårbare elever, til mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp til elever, som har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. Midlerne kan også anvendes til at øge brugen af simulationstræning i undervisningen, som kan bygge bro mellem teori og praksis og være med til at forebygge det praksis- og ansvarschok, som mange elever oplever i overgangen mellem skole og oplæring. Skolerne får frihed til at bruge midlerne på en måde, der bedst styrker rekruttering og kvalitet lokalt.

Det er en høj prioritering for regeringen at øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen. Derfor skal udspillet ses i sammenhæng med den trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår, som blev indgået i december 2023. Her blev det aftalt at prioritere 1,9 mia. kr. i 2026 og frem fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår til et varigt lønløft i sundheds- og ældreplejen. Samlet set kan det give den enkelte op til 36.000 kroner mere om året fra 2026.

”SOSU-medarbejdere er kernetropper i vores fælles velfærdssamfund. Hvis vi som samfund forventer, at man yder sit bedste for fællesskabet, så længe man kan, skal man også kunne stole på, at fællesskabet er der, når man som gammel får brug for det. Derfor er SOSU-medarbejdere afgørende. Men vi har brug for endnu flere dygtige faglærte. Jeg er utroligt glad for, at vi nu kan komme med et konkret forslag om at løfte kvaliteten af uddannelserne, så flere forhåbentlig vil søge ind og gennemføre en SOSU-uddannelse. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at løse udfordringen med mangel på kvalificeret og faglært arbejdskraft – både nu og i fremtiden,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Det skal være attraktivt både at søge mod ældreplejen, blive i ældreplejen og gå op i tid. Vi skal forberede kommende medarbejdere på en fremtid, der rimer på høj faglighed og flere kolleger. Lige nu mangler vi medarbejdere, og minuttyranniet hersker i et hav af regler og dokumentation. I dag sætter vi ind med et massivt løft af uddannelserne. Snart præsenterer vi et udspil til en reform af ældreområdet, der gør klare værdier om selvbestemmelse til ældre, tillid til den enkelte medarbejder og et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund til virkelighed,” siger ældreminister Mette Kierkgaard.

”Den allervigtigste ressource i vores sundhedsvæsen og ældrepleje er medarbejderne, og det gælder ikke mindst social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som der desværre er mangel på, og som vi kan komme til at mangle endnu flere af i fremtiden, hvis ikke vi handler. Derfor vil vi gøre det mere attraktivt at uddanne sig og arbejde inden for SOSU-fagene. Vi har for nylig indgået en trepartsaftale, der løfter lønnen, og nu løfter vi også kvaliteten på SOSU-uddannelserne, sådan som Robusthedskommissionen har anbefalet. Vi styrker bl.a. den såkaldte spireordning, der skal give flere unge mod på at prøve kræfter med faget, og vi investerer i nyt simulationsudstyr på SOSU-skolerne, så eleverne bedre kan træne og øve deres færdigheder i virkelighedstro situationer. Og så opretter vi to nye specialiseringsforløb inden for demens og psykiatri, der skal løfte fagligheden og skabe nye karriereveje for de erfarne medarbejdere,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Med Forberedt på fremtiden III præsenterer regeringen de første initiativer til at afhjælpe udfordringerne med vigende søgning og et højt frafald på erhvervsuddannelserne med fokus på den stigende efterspørgsel efter social- og sundhedsuddannede til vores ældrepleje og sundhedsvæsen. Forberedt på fremtiden III er ét ud af flere kommende udspil om erhvervsuddannelserne. Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Initiativer i SOSU-udspil

Regeringen foreslår:

Permanent løft af kvaliteten på SOSU-uddannelserne

• Siden 2021 har SOSU-skolerne modtaget et ekstraordinært taxameterløft på omkring 20 procent, som står til at bortfalde ved udgangen af 2024. Regeringen foreslår at videreføre taxameterløftet permanent. Taxameterløftet skal understøtte, at skolerne får frihed til at igangsætte nye indsatser, der styrker rekruttering og kvalitet lokalt. Midlerne kan for eksempel bruges til øget hjælp og støtte til sårbare elever, til mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp til elever, som har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. Midlerne kan også anvendes til at øge brugen af simulationstræning i undervisningen, som kan bygge bro mellem teori og praksis og være med til at forebygge det praksis- og ansvarschok, som mange elever oplever i overgangen mellem skole og oplæring. Skolerne får frihed til at bruge midlerne på en måde, der bedst styrker rekruttering og kvalitet lokalt.

Flere skal vælge SOSU-uddannelserne

• Trepartsaftale om flere lærepladser og løn under uddannelse: Alle elever på 25 år eller derover på SOSU-uddannelserne skal have løn under uddannelse. Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at ansætte elever over 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det skal også gælde for elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Løn under uddannelse betyder, at eleverne ansættes fra start på grundforløbets 2. del og modtager elevløn igennem hele uddannelsen, frem for kun SU på grundforløb 2. Samtidig foreslås det, at arbejdsgiverne fortsat er forpligtede til at oprette flere lærepladser for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Mangel på lærepladser skal ikke være en barriere for at tage en SOSU-uddannelse, når der er stigende efterspørgsel efter både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.  
• Flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen: Adgangskravet skal ikke unødigt afskære motiverede elever fra at blive uddannet social- og sundhedshjælper (fx personer med relevant erfaring).
• Fjerne barrierer for opstart på SOSU-uddannelse: I fremtiden vil man kunne arbejde i ældreplejen samtidig med at tage en faglært uddannelse i mindre bidder. Den almindelige deltagerbetalingen for beskæftigede ufaglærte og faglærte har i en årrække været 0 kr. ved deltagelse i AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) inden for SOSU-området, mens beskæftigede personer med uddannelse over faglært niveau skal betale den fulde deltagerbetaling. Fremover vil deltagerbetalingen være ens for begge grupper, så begge grupper bliver omfattet af den almindelige deltagerbetaling på 0 kr. Initiativet skal ses i sammenhæng med det nuværende arbejde, som arbejdsmarkedets parter og SOSU-skolerne er godt i gang med. Nemlig at gøre det muligt at tage en fuld social- og sundhedshjælperuddannelse via pakker af AMU-kurser. Det betyder, at man i fremtiden vil kunne arbejde i ældreplejen samtidig med, at de tager en faglært uddannelse i mindre bidder. Derudover er initiativet særligt relevant for udlændinge i Danmark, som ikke kan bruge deres videregående uddannelse fra hjemlandet. Disse personer vil via AMU-kurser kunne få en grundig introduktion til SOSU-fagene, hvilket på sigt kan give dem bedre mulighed for at gennemføre en SOSU-uddannelse.
• Rekruttering af unge velfærdstalenter: Afsætte midler til at understøtte spireordningen (14-17 årige der kan få fritidsjob på plejehjem) og midler til videreførelse af Ung i Velfærd (korps af elevambassadører på SOSU-uddannelserne).

Flere skal gennemføre SOSU-uddannelserne

• Sprogstøtte til elever: 44 procent af eleverne har sproglige vanskeligheder ved optag på SOSU-uddannelse (ordblindhed og mangelfulde dansksproglige kompetencer). Der skal afsættes varige midler til sprogscreening og sprogstøtte. Sprogstøtten skal følge den enkelte elev både i skolen og i oplæringen, så eleverne får et sammenhængende sprogstøtteforløb. Samtidig skal der afsættes midler til kompetenceudvikling af underviserne inden for flersprogspædagogik.
• Investering i simulationsudstyr: Simulationstræning kan forebygge praksis- og ansvarschok hos eleverne. SOSU-skolerne skal tildeles midler til investering i simulationsudstyr, fx realistiske dukker, VR-briller m.v.
• Professionalisering af oplæringsvejledere: Gode oplæringsforløb er vigtige for, at eleverne gennemfører deres uddannelse. Derfor skal der udvikles gode opkvalificeringsforløb for oplæringsvejledere i AMU-regi. Og samtidig afsættes midler til en ansøgningspulje til kommuner og regioner til 1) opkvalificering af oplæringsvejledere, og 2) afprøvning af nye koncepter for oplæringsvejledningen i kommuner og regioner.
• Digitalt uddannelsesoverblik for alle erhvervsuddannelser: Et it-værktøj der understøtter mere effektiv videndeling og samarbejde mellem skoler og oplæringssteder ved at digitalisere kommunikationen om eleverne.
• Systematisk dataunderstøttelse af årsager til frafald: Der iværksættes en analyse af anvendelse og kvalitet af data om årsager til frafald bredt på erhvervsuddannelserne. Hensigten er at skabe bedre viden om og indsigt i årsager til frafald på erhvervsuddannelserne. Data vil kunne indgå som værktøj i det lokale arbejde med at nedbringe frafald.