Vagtcentral fik travlt med frosne svaner
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 havde en travl weekend med henvendelser om svaner, som muligvis var frosset fast i isen. De fleste svaner udviste blot naturlig adfærd i det kolde vejr, men beredskabet rykkede alligevel ud i flere sager

Ikke alle knopsvaner søger ud til fjorde og kyster, når frosten rammer Danmark. Nogle bliver i søer og moser, og efter et par milde vintre oplever Vagtcentralen 1812 henvendelser fra bekymrede borgere, der mener at have spottet en svane, der er frosset fast i den lokale sø. Fra fredag til og med mandag modtog Dyrenes Vagtcentral 46 opkald om potentielt fastfrosne svaner. Til sammenligning havde vagtcentralen 63 sager i den kategori i hele 2023. Men sunde svaner fryser ikke fast.
”Hvis man ser en enlig svane sidde helt stille på isen en kold vinterdag som i weekenden, er den højst sandsynligt i gang med at spare på energien, indtil vejret bliver mildere, og der er bedre adgang til maden under isen. Derfor er det også meget vigtigt ikke at forstyrre den,” siger Peter Gravlund Nielsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
En del af henvendelserne i weekenden gik også på, at svanerne virkede dårlige til bens, men det er heller ikke usædvanligt i sig selv. Knopsvaner er dårligt gående, da de er bygget til at flyde og svømme. Og de bliver ikke mere elegante på is.
”En svane, der basker vildt ude på isen, kan godt ligne en fugl i nød. Men det er sjældent tilfældet. I stedet for at gå, så basker og skraber de sig vej over isen,” forklarer Peter Gravlund Nielsen.
En svane fryser kun fast, hvis den er meget svækket af andre årsager end frost. Derfor stiller Vagtcentralens personale altid opklarende spørgsmål og beder om billedmateriale i disse sager. På den baggrund kan det uddannede personale bedre vurdere, om svanen er syg, eller om den bare ligger stille på isen.
I weekenden var der fire henvendelser, som gav anledning til bekymring. Her rykkede Dyrenes Beskyttelses frivillige beredskab ud til svanerne. En svane var død, i to tilfælde flyttede dyre- redderne svanerne til områder uden is, mens den sidste svane blev transporteret til opsyn på en af organisationens vildtplejestationer.
Sidste gang vagtcentralens telefoner glødede om fastfrosne svaner var i 2021. Her fik flere uger med hård frost, mange mennesker ude i naturen på grund af Corona-lockdown og udbredt fugleinfluenza antallet af sager med frosne svaner til at eksplodere. I alt var der 517 sager fordelt fra december til marts. Men i 2021 var en større del af fuglene desværre reelt fastfrosne, da de var syge eller svækkede af fugleinfluenza.
Fem tegn: Er svanen syg?
Viser en svane en eller flere af nedenstående tegn, er der tale om en svane med sygdomstegn
- Hovedet ligger nede på isen
- Vingerne hænger ned på isen
- Fjerdragt ser uplejet ud
- Kroppen ligger trykket ned mod isen
- Den ligger i sin egen afføring
Er man fortsat meget bekymret for, om en svane er i nød, så bør man ringe til Vagtcentralen 1812 samt sende et billede af svanen til vagtcentralen. Ud fra dette vil personalet vurdere, hvorvidt svanen er i nød.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum