
18-årige Sif er guld værd for sin klub og fællesskabet
9.1.2024 08:00:00 CET | Fynske Bank | Pressemeddelelse
Hvad end der skal sættes baner op, klippes hæk rundt om klubhuset eller nørdes skydeteknikker, er den mangedobbelte danmarksmester i pistolskydning, 18-årige Sif Gorm Hansen fra Nyborg, på pletten. Nu er hun udpeget som en af de 7 nominerede til Fynske Bank Kammeratskabsprisen 2023 for sin dedikation til sporten og sin ydmyghed og omsorg for sine klubkammerater.

- Det betaler sig altid at hjælpe til, når man er omgivet af gode mennesker.
Ordene kommer fra den 18-årige nyborgenser Sif Gorm Hansen. Hun har vundet danmarksmesterskabet i pistolskydning flere gange, end hun kan huske og kan også skrive vindertitler fra Denmark Open Air, Gunsølille Open og det hedengangne LF Open på det sportslige cv.
Men det er ikke årsagen til, at hun er en af finalisterne til titlen som årets kammerat. Juryen har peget på hende på grund af hendes passion for at skabe god stemning, hjælpe til og gøre andre bedre.
- Det gør mig helt vildt glad, at jeg er nomineret. Jeg får selv en masse energi ud af at være med i klubben, for de har virkelig været gode til at byde mig velkommen i deres fællesskab. At de så har indstillet mig til Kammeratskabsprisen betyder jo bare, at de værdsætter, at jeg er der og er en del af fællesskabet, siger Sif Gorm Hansen.
I indstillingen beskrives hun som en sand rollemodel, som for eksempel tager hånd om sine klubkammerater til stævner og udflugter. Alle kan nemlig have en dårlig dag, men Sif Gorm Hansen er altid garant for at få stemningen til at stige. Også selvom hendes ydmyghed gør det lidt svært at kendes ved.
- Jeg gør altid meget ud af at gå rundt og snakke med alle, så der ikke er nogen, der føler sig udenfor. Det får man både noget socialt og sportsligt ud af, for i en klub som vores er der mange niveauer, og man får altid noget ud af at sparre med hinanden, siger hun.
Frontfiguren, som tager imod
Sif Gorm Hansen bor i Skellerup og er i dag aktiv i Nyborg Skytteforening. Første gang hun meldte sig ind i en klub var i Bullerup Skyttekreds.
Hendes dedikation har gjort hende til en af de primære frontfigurer, når nye medlemmer og gæster lægger vejen forbi skytteforeningen. Hun introducerer, viser rundt – og sørger for at give en ordentlig indføring i sikkerheden.
- Sikkerheden er altid førsteprioritet, men derudover er det altid vigtigt at få fortalt tidligt, at selvom man står med sin egen pistol og sin egen skive, så er der et fællesskab i klubben, som er værd at værne om og være en del af. Mange går til sport netop for fællesskabet, og de overvejer måske ikke skydning, fordi det er en individuel sport. Men her har vi virkelig et sammenhold, hvor det bare er fedt at være sammen. Hvis folk har en dårlig dag, når de kommer ind i klubben, gør vi alle sammen noget for at gøre det til en god dag i stedet for, siger hun.
Hvorvidt Sif Gorm Hansen løber med den ærefulde titel som årets kammerat vil vise sig i forbindelse med Fynske Bank Sportslørdag den 20. januar i Odense Idrætscenter.
Kontakter
Helle LassenMarketingkonsulent
Tlf:6371 5098hl@fynskebank.dkBilleder
Kort om Fynske Bank
Fynske Bank har 10 filialer på Fyn, i Trekantområdet og i Aarhus. Hovedkontoret ligger i Svendborg med sæde for bestyrelse og direktion. Banken beskæftiger i dag cirka 190 medarbejdere. Mere information på www.fynskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Stor kundetilgang bekræfter Fynske Banks vækststrategi27.8.2026 15:05:14 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank har fået en stærk start på 2026 med markant kundetilgang, øget forretningsomfang og vækst i særligt udlån, formidling af realkreditlån og formue under forvaltning. Halvårsresultatet viser samtidig, at de seneste års investeringer nu slår tydeligt igennem, og banken ser fortsat et betydeligt potentiale for yderligere vækst.
Fynske Bank Startup Lab rykker til Odense og hæver ambitionerne i nyt samarbejde mellem Fynske Bank og Erhvervshus Fyn4.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forløbet skal igen i år styrke ambitiøse iværksættere og startups fra hele Danmark i udviklingen af deres virksomheder. Det sker gennem et intensivt forretningsudviklingsforløb faciliteret af Erhvervshus Fyn. Finalen bliver afviklet den 12. november på Ø6 i Odense under Danmarks Iværksætteruge med en samlet præmiesum på 150.000 kroner. Desuden får tre af finalevirksomhederne tilbudt et skræddersyet vækstforløb efter forløbets afslutning.
Fynske Bank udvider rådgiverholdet i Odense med fire erfarne profiler3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank udvider holdet af kunderådgivere i Odense som led i bankens fortsatte vækst i byen. Med fire erfarne rådgivere styrker banken sin lokale tilstedeværelse og skaber endnu bedre forudsætninger for at møde den stigende efterspørgsel efter personlig og nærværende rådgivning.
Stærk udvikling i kerneforretningen hos Fynske Bank21.5.2026 15:25:26 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Banks netto rente- og gebyrindtægter udviklede sig stærkt i første kvartal af 2026, drevet af høj aktivitet og en markant kundetilgang. Negative kursreguleringer påvirker dog kvartalsregnskabet, som ender med et overskud på 18,5 mio. kr. før skat. Resultatet kommer i forlængelse af bankens seneste opjustering til 120-160 mio. kr. før skat for 2026.
Fynske Bank åbner ny afdeling i København som et led i bankens langsigtede udvikling12.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Etableringen udspringer af en stigende interesse for personlig og kompetent rådgivning i hovedstadsområdet blandt bankens eksisterende kunder, og de seneste års udvikling i Fynske Bank har gjort det muligt at tage skridtet nu.

