I aften kan det umulige ske igen: I Blåvand kan de godt huske, da en dansker vandt 750 millioner kroner
9.1.2024 08:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største lotteri-gevinst på 750 millioner kroner blev for halvandet år siden vundet efter 14 trækninger uden en vinder af førstepræmien i Eurojackpot. Præcis som i aften, hvor førstepræmiepuljen er 750 millioner kroner efter 14 trækninger uden vinder – det vækker minder hos den købmand i Blåvand, hvor den historiske gevinst blev vundet dengang.

Hele Danmark holdt vejret dengang for halvandet år siden, da en heldig dansker vandt 750.000.000 skattefrie danske kroner – ikke mindst hos købmanden Meny i Blåvand, hvor vinderkuponen var blevet langet over disken.
”Det var helt surrealistisk at lægge hus til danmarkshistoriens største lotterigevinst, og jeg gik fra 0 til 360 på et sekund. Jeg sad derhjemme, og så begyndte der at tikke beskeder ind om, at der var vundet i min butik. Det var en kanon dag. Flere måneder efter kom der så mange positive kommentarer alle steder fra i butikken, og der var god stemning,” fortæller købmand Brian Ørnskov fra Meny i Blåvand.
Han har godt lagt mærke til, at rekord-gevinsten har været med til at sætte Blåvand på Danmarkskortet, og det ville bestemt ikke gøre ham noget, hvis det skete en gang til. Især ikke nu, hvor situationen i dén grad minder om sommeren 2022, hvor Blåvand kom på alles læber. Ligesom dengang er der gået 14 trækninger uden en vinder, og ligesom dengang har puljen nået sin maksimale størrelse på 750 millioner kroner.
”Jeg har kunnet mærke, at der er blevet talt om Blåvand, når Eurojackpot puljen er blevet større, også når jeg for eksempel har været i København. Nu har støvet efterhånden lagt sig herovre vestpå, og det er blevet hverdag igen, men vi håber, at det snart begynder at støve igen. Vi kan godt mærke her i butikken, at puljen er vokset, og at folk er obs på det. For folk ved nu, at det kan lade sig gøre at vinde den store gevinst. Jeg håber, at puljen igen bliver vundet af en dansker, og hvorfor skulle det ikke ske i min butik en gang til?” siger han håbefuldt.
Hos Danske Spil kan de også mærke, at aftenens trækning bringer gyldne minder frem.
"Det er jo et helt ubegribeligt stort beløb, som er på spil i aftenens trækning i Eurojackpot. I sommeren 2022 havde vi æren af at udbetale en makspulje til en dansker, og når man først har haft den oplevelse én gang, så kan jeg love for, at man gerne vil opleve det igen. Og når det føles så skelsættende at udbetale trekvart milliard kroner, så tænk på, hvordan det må føles at modtage en så enorm sum penge… Derfor er det sådan, at hvis man vinder et stort beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller i det her tilfælde mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum