Den første af mange: Nu åbner OK’s lynladepark i Hammelev
Søndag 28. januar klokken 10 åbner OK’s første lynladepark på Lysbjergvej i Hammelev. Energiselskabet har etableret 12 lynladepunkter, så elbilsejere nu har mulighed for lynhurtig opladning på farten. Borgmester Mads Skau indvier ladeparken

I slutningen af januar får elbilsejere adgang til lynladning i Hammelev. Energiselskabet OK åbner nemlig den første af sine mange ladeparker til person- og varebiler.
Den nye ladepark består af seks 300 kW-lynladere svarende til 12 ladeudtag af 150 kW, hvilket betyder, at 12 biler kan lade på samme tid. Og det er vigtigt med mange lademuligheder, lyder meldingen fra OK’s markedsdirektør Kenneth Risborg Korsgaard. Han understreger, at en tilstrækkelig ladeinfrastruktur er afgørende for, at danskerne fortsat vil vælge elbiler frem for benzin- eller dieselbiler.
”For mange elbilister er det nødvendigt at lade på farten, og derfor har vi fokus på at tilbyde tidseffektive opladningsmuligheder ved trafikerede knudepunkter rundt omkring i landet,” siger Kenneth Risborg Korsgaard.
OK-lynladerne er et godt supplement til hurtige- og almindelige ladere, da lynladerne kan lade de fleste biler fuldt op på en halv time.
Til åbningen vil borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau, være til stede for at klippe snoren. Han mener, at den nye ladepark i Hammelev er et skridt i den helt rigtige retning for den grønne omstilling.
”Hammelev er med sin centrale placering et oplagt sted til en lynladepark i Danmark. Som kommune er vi med til at understøtte den grønne omstilling og ser dette som et vigtigt skridt mod at styrke infrastrukturen både i Haderslev Kommune og i hele Danmark, så det bliver endnu mere attraktivt at køre elbil,” siger Mads Skau.
Program for dagen:
- Søndag den 28. januar klokken 10-16
- Indvielsen foregår på Lysbjergvej 2A i Hammelev
- Klokken 10-11: Åbningstale og klipning af snor af Haderslev borgmester Mads Skau
- Klokken 11.00-16.00: Åbningsevent med attraktive tilbud, forplejning og konkurrencer
- På dagen vil flere repræsentanter fra OK være til stede, hvilket giver mulighed for at stille spørgsmål om elbilsmarkedet
- På dagen bliver der også mulighed for at prøvekøre en eller flere elbiler
Til åbningseventet kan du bl.a.:
- Oplade til halv pris (normalt 3,99 kr. pr. kWh, dvs. pr. dags dato 1,995 kr. pr. kWh)
- Vaske bilen fra 1 kr. pr. vask
- Få en gratis pølse og brød
- Deltage i attraktive konkurrencer
Pressen er velkommen.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
Tyveri af ladekabler eksploderer – OK går til kamp mod kobbertyve30.6.2025 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af stjålne kabler til ladestandere er eksploderet. I år har energiselskabet OK fået stjålet 110 ladekabler – mere end tre gange så mange som hele sidste år. Nu skruer OK op for kampen mod kobbertyve.
OK på vej med ny ladepark i Kliplev26.6.2025 11:00:09 CEST | Pressemeddelelse
OK er i fuld gang med at opføre ladeparker til det stigende antal elbilister på vejene. Nu er turen kommet til Kliplev sydvest for Aabenraa, hvor 12 elbiler kommer til at kunne oplade samtidigt.
Telenor og OK indgår strategisk partnerskab25.6.2025 12:16:22 CEST | Pressemeddelelse
To stærke danske virksomheder med en ambition om at tage ansvar og skabe værdi for både kunder og samfund går nu sammen i et nyt strategisk partnerskab. Fremover vil man kunne møde energiselskabet OK i Telenorbutikkerne* landet over – og der er fordele i vente for kunderne. Partnerskabet betyder i første omgang, at kunder, der tegner en OK-elaftale, kan få rabat på køb i Telenors butikker. Det er et samarbejde, hvor begge parter spiller hinanden stærke og holder fokus på det, de hver især er bedst til, fortæller Christian Hoffmann, der er privatkundedirektør i Telenor. “OK er en samarbejdspartner, der deler vores værdier og samfundssyn, hvor OK tager stort ansvar gennem støtte til lokalmiljøerne, og vi investerer i at skabe en tryggere digital hverdag for danskerne. På den måde synes jeg, vi supplerer hinanden virkelig godt, og vi tror på, vi kan skabe værdi – både for kunderne og for fællesskabet,” siger Christian Hoffmann. Hos OK ser man også et stort potentiale i partnerskabet, der
Store udsving og rekordmange negative elpriser i første halvår25.6.2025 08:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser store udsving i elprisen og rekordmange timer med negative elpriser. Det gør timingen vigtigere end nogensinde for at spare på strømmen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum