Den grønne omstilling 2024: Danmark har slået europarekord, ny prismodel for 800.000 elkunder og kunstig intelligens bringes ind i klimakampen.
Året 2023 var et begivenhedsrigt år for den grønne omstilling. Et år, der på mange måder blev påvirket af det danske elmarked og regeringens tiltag.
2024 er dog startet hårdt ud. En stigning af elafgiften på 9,2% har gjort, at Danmark nu har sat en ny europarekord, og samtidig har vi allerede set at elprisen har været oppe og ramme op til 7,54 kr./kWh.

En hæsblæsende start
Den 1. januar 2024 indledes året med en hævning af elafgiften med 9,2 pct., og dermed er der tale om en ny europarekord. En rekord, vi selv var indehavere af og nu har overgået.
Denne stigning betyder, at private husholdninger i 2024 kommer til at betale 95 øre pr. kWh alene i elafgift.
Derudover bød den 1. januar 2024 også 800.000 elkunder hos elnetsselskabet N1 på en ny prismodel, hvor der ventes en forskel på op til 800 pct. for den strøm, som kunderne får gennem stikkontakten.
Denne prismodel skal fungere som et incitament for elkunderne til at sprede deres forbrug ud over døgnets 24 timer, så man kan minimere udbygningen af elnettet.
Den nye prismodel betyder, at det nu koster op mod 1,24 kr. pr. kWh for at have strøm i stikkontakten, og dermed har N1 valgt at inddele døgnet i tre priszoner i modsætning til de to, der hidtil har været.
Dertil har de skruet på nettariffen i løbet af døgnets forskellige priszoner. Dette betyder, at strømmen uden for spidsbelastningsperioderne – eksempelvis om natten – er billigere, mens prisen stiger op til 800 pct. i tidsrummet kl. 17-21.
Et nødvendigt valg
Rasmus Christiansen, der er adm. direktør i Viasol A/S, mener, at tiltagene er nødvendige for at passe på det danske elnet og for at presse folk til at støtte op om den grønne omstilling ved at flytte så meget som muligt af deres forbrug til tidspunkter på dagen med grøn strøm, der er billig og grøn. Han mener dog ikke, at det øgede incitament nødvendigvis gør det nemmere for folk at omlægge deres forbrug.
- Det er et tiltag, der kan motivere os til at sætte vasketøjet over om natten, men vi kan simpelthen ikke komme udenom, at befolkningen bruger mest strøm i morgen- og aftentimerne, altså spidsbelastningsperioderne, da det er for svært for en arbejdende at skulle forholde sig til at bruge størstedelen af sin strøm i perioden, hvor man fysisk er et andet sted.
Han mener, at det altså kræver mere end blot at sætte nogle af sine elektroniske apparater til at arbejde i nattetimerne.
- I et moderne samfund, hvor convenience indtænkes i mange produkter og teknologier, kræver det, at vi finder på nye måder at gøre det nemmere for vores kunder, når de skal omlægge deres forbrugsvaner.
Nye teknologier skal bane vejen for et grønnere 2024
Rasmus afslutter med at fortælle, at Viasol A/S i 2024 introducerer et produkt, der er baseret på kunstig intelligens, der kan hjælpe solcelleejere med at omlægge deres forbrug helt automatisk.
Han mener, at vi står ved en spændende skillevej, hvor vi har muligheden for at forme en grønnere fremtid, hvor kunstig intelligens er med til at intensivere kampen for at gøre danske husstande grønnere.
- Målsætningen er, at de danske husstande skal have gavn af grøn strøm og dermed billigere el, så den brede befolkning også får en stærkere økonomi. Vores løsning med intelligent energistyring er nøglen, da den automatisk indhenter den billigste strøm uden for spidsbelastningsperioderne, så forbrugeren har den klar, når de er hjemme fra arbejde.
For at få den enkelte forbruger med i klimakampen, skal det også give mening for dem. Både økonomisk og i forhold til dagligdagens rutiner. Det er kun sådan, at vi kan gøre en mærkbar forskel, afslutter han.
Kontakter
Mohammed AyoubKommunikations- & Presseansvarlig
Tlf:53863062moa@viasol.dkTobias Lindskov NielsenChief Revenue Officer
Tlf:31339794tn@viasol.dkBilleder

Om Viasol
Viasol A/S har siden 2011 været leverandør af solcelleløsninger, her med to primære strategiske fokusområder. Det ene udgør salg af solcelle-løsninger til private. Det andet fokusområde er koncentreret omkring rådgivning, og salg af større offentlige- og kommercielle solcelleanlæg og entrepriser - her hvor Viasol agerer som totalentreprenør.
Viasol A/S er lagerførende via et centrallager i Nordhavnen, og Kvistgaard i Helsingør hvor leverancer fra Tyskland, Kina, England og Danmark samles og pakkes til montering af solcelleløsninger.
Med samarbejdspartnere såsom tyske Sonnen og amerikanske SunPower har Viasol slået sig fast som en af de førende virksomheder i solcellebranchen. I 2021 opnåede Viasol en markedsandel på over 25% af installerede private hybrid-solcelleanlæg.
Viasol er i forsommeren 2023 blevet opkøbt af den tyske Green Tech-gigant 1KOMMA5° og er i gang med en overgang til at blive 1KOMMA5° Danmark.
Følg pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark
For andet år i træk: 1KOMMA5° anerkendt blandt Europas førende installatører af EUPD Research26.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1KOMMA5° er blevet kåret som en af Europas førende installatører af solceller til private hjem af EUPD Research – på baggrund af virksomhedens størrelse, evne til sektorkobling, digitale platforme og strategiske positionering. Som en one-stop-shop installerer virksomheden komplette energisystemer, der inkluderer solcelleanlæg, batterier, varmepumper og ladestandere. Solceller er fortsat et centralt element i 1KOMMA5°’s integrerede løsning til elektrificering af hjemmet. Trods et udfordrende marked i 2024 fortsætter 1KOMMA5° sin vækst og styrer i dag 300.000 kontrollerbare energisystemer – Europas største virtuelle kraftværk (VPP) baseret på private husstande. Kunderne drager fordel af intelligent strømproduktion og optimeret elforbrug, hvilket resulterer i højere indtjening fra den producerede solenergi.
Et år efter den nye danske solcellestrategi: Danmark står til at misse målet24.7.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2024 lancerede regeringen en ambitiøs solcellestrategi om at tidoble kapaciteten af solceller til ca. 20 GW inden 2030. Nu er der gået et år – her er status på målet, som Danmark i øjeblikket står til at misse.
Fleksibilitet er løsningen på lavere elpriser og øget netstabilitet: 1KOMMA5° kobler 500 MW til Europas største virtuelle kraftværk27.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blot tre år efter lanceringen af Heartbeat AI kontrollerer 1KOMMA5° nu mere end 500 megawatt fleksibilitets kapacitet – og har dermed skabt Europas største virtuelle kraftværk til private husstande. Det svarer til at kunne dække basisforbruget for over én million husstande, og sætter spørgsmål ved behovet for atomkraft, som lige nu italesættes politisk. På tværs af fire markeder forbinder 1KOMMA5° cirka 50.000 decentraliserede energisystemer såsom solcelleanlæg, batterier og varmepumper, hvilket har medført strømbesparelser på samlet set 273 millioner kroner for de tilkoblede husstande. 1KOMMA5° åbner nu Heartbeat AI op for samtlige af de 150.000 danske husstande med solceller, og dermed muligheden for næsten 2 GW øget fleksibilitet i det danske elnet. Heartbeat AI opkøber overskydende strøm fra vind og sol, når priserne er lave eller negative, og styrer på intelligent vis de tilkoblede systemer. Kombineret med egenproduktion fra solceller, kan husstanden reducere deres elpris til 50 ø
Blandt de bedste i seks markeder: 1KOMMA5° hædret af EUPD research i Europa14.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1KOMMA5° er blevet tildelt prisen “Top Brand PV Installer” af EUPD Research – og er dermed anerkendt som en af de førende leverandører af solcelleanlæg i Europa. Som en one-stop-shop installerer virksomheden komplette energisystemer, herunder solceller, batterier, varmepumper og ladestandere. Solceller er fortsat en central del af 1KOMMA5°’s integrerede løsning til elektrificering af hjemmet. Kunderne får glæde af intelligent strømproduktion og optimeret forbrug, hvilket fører til øgede indtægter fra den producerede solenergi. Prisen er baseret på en af branchens mest omfattende markedsanalyser og tildeles den bedste 1 procent af mere end 18.000 installatører på 13 europæiske markeder.
Se kortet: Så meget skinner solen i din kommune9.5.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Bornholm Kommune er stedet med allerflest solskinstimer, mens Thisted Kommune har færrest. Det viser en opgørelse fra DMI over det samlede antal solskinstimer i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum