Danske arkæologer skal bidrage til udforskning af Keops-pyramiden
Professor i arkæologi på Aarhus Universitet Søren Sindbæk og et team af danske arkæologer skal deltage i et forskningsprojekt ved Keops-pyramiden.
Søren Sindbæk er med et team på fem danske arkæologer 6. januar rejst til Keops-pyramiden i Egypten for at deltage i The Giza Plateau Mapping Project. Her skal de den næste måned bidrage til Ancient Egypt Research Associates’ (AERA) undersøgelse af, hvordan den omtrent 4500 år gamle, enorme pyramide blev bygget.
”Vi er meget stolte og ydmyge over at få lov til at arbejde sammen med AERA. De har gjort et fantastisk arbejde siden 1980’erne med at udforske den menneskelige historie om pyramiderne,” fortæller Søren Sindbæk og fortsætter:
”Det er kæmpestort, at et dansk team bliver inviteret til at samarbejde på en af de vigtigste arkæologiske pladser i verden. Det er en enestående mulighed, man ikke vil misse.”
3D-laserscannere skal lave opmålinger
At det netop er et team af danske arkæologer, som AERA har inviteret til at bistå udforskningen, skyldes deres særlige ekspertise med 3D-laserscannere.
”Vi er blevet inviteret med på grund af de teknikker, vi udviklede, da vi for et par år siden gennemførte projekt Northern Emporium om Ribe i vikingetiden. Da vi gravede dernede, havde vi brug for en metode til at holde styr på de meget tynde lag af gulve, som vi gravede frem. Der fandt vi frem til at bruge 3D-laserscannere, som ikke har været brugt på arkæologiske udgravninger før. De udsender laserstråler, som laver en opmåling af flere millioner punkter af ens overflade. Det er en ekstrem præcis og detaljeret fremgangsmåde,” forklarer Søren Sindbæk om 3D-laserscannerne.
Området ved Keops-pyramiden, de skal opmåle, er på størrelse med et par fodboldbaner og er for nylig blevet ryddet og gjort tilgængeligt for forskning. Herved er mange nye spor fra byggeriet kommet frem. Håbet er, at den nye brug af teknologi kan bringe forskerne endnu tættere på svar på, hvordan et af verdens syv underværker blev til.
”Vi skal prøve, om vi kan komme videre med de her helt grundlæggende spørgsmål om bygningsprocessen. Altså, hvordan bygger man en Keops-pyramide? spørger Søren Sindbæk.
Et vindue ind til verdens første byer
At opføre en pyramide har været en kolossal civilisatorisk opgave, der samtidig fortæller en historie om indretningen af oldtidens samfund i Egypten. For når man ser på pyramiderne ved Giza, så er der aldrig nogen, der indtil da har organiseret noget i den størrelsesorden før, fortæller Søren Sindbæk.
På den måde taler de danske arkæologers kommende projekt ind i Urban Network Evolutions’ forskning i urbanismens udvikling fra hellenismen til middelalderen. Som et vindue til de netværk og den kompleksitet, vi definerer som byer, som her opstår for første gang.
”Man troede engang, at pyramiderne var bygget af slaver. Mark Lehner (direktør og præsident for AERA, red.) og hans team har været med til at finde ud af, at arbejdet i stedet var organiseret som en slags samfundstjeneste eller værnepligt, hvor unge mænd fra hele landet blev kaldt sammen i en bestemt periode,” forklarer Søren Sindbæk.
Samtidig er udforskningen af området også et spørgsmål om at få sporene dokumenteret, før det er for sent.
”Det er helt nødvendigt. Hver dag går der tusinder af turister her, og de spor, som skal hjælpe os til at forstå byggeprocessen, risikerer at blive slidt væk. Så i den forstand er det også et bidrag til verdens kulturarv,” siger Søren Sindbæk.
Søren Sindbæk og hans forskerteam har modtaget 81.000 kroner fra Carlsbergfondet til projektet.
Om Centre For Urban Network Evolutions
Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) er et banebrydende arkæologisk forskningsinitiativ, der udforsker udviklingen af urbanisme og by-netværk fra den hellenistiske periode til middelalderen. Centret er baseret på Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, og er finansieret som et Center of Excellence af Danmarks Grundforskningsfond. UrbNet blev indviet 30. januar 2015
Læs mere om: Ancient Egypt Research Associates (Aera)
Kontakter
Søren Sindbæk – Professor ved afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Mail: farksms@cas.au.dk
Tlf: +45 40878334
Billeder
![Søren Sindbæk og direktør i AERA, Mark Lehner, ved Giza i 2022. (Foto: Line Broen)](/data/images/public/12670508/13768112/f01a1d76-bceb-4313-8a9f-a28a93fff439-w_240.png)
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Aarhus-forsker skal undersøge bifald med aarhusianske kulturinstitutioner20.6.2024 11:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Overalt i verden klapper mennesker for at påskønne andres præstationer. Velkendt adfærd, men også en spøjs adfærd, ifølge adjunkt i kognitiv musikvidenskab, Niels Chr. Hansen. Han skal i et nyt forskningsprojekt gøre os klogere på den mærkværdige adfærd.
Marie Vejrup Nielsen bliver institutleder18.6.2024 09:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Det er et kendt ansigt, der skal sætte retningen for Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet de kommende år. Et enigt ansættelsesudvalg har nemlig peget på, at den nuværende konstituerede institutleder, Marie Vejrup Nielsen, skal fortsætte i stillingen.
Dansk film er helt sin egen31.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny EU-forskningsrapport med titlen Small European Film Markets: Portraits and Comparisons tegner et billede af dansk film som en ener inden for europæisk film. Rapporten udspringer af Horizon Europe-projektet, CresCine (2023-2026), og blev lanceret sidste uge på filmfestivalen i Cannes. Rapporten sammenligner dansk film med seks andre små europæiske filmlande på en lang række parametre. De øvrige lande er Estland, Belgien (Flandern), Irland, Kroatien, Litauen og Portugal. Den primære periode for sammenligningerne er 2014-2022, mens nyere tendenser kommenteres undervejs.
Forskningsprojekt om kreolsk sprog modtager bevilling24.5.2024 13:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om det kreolske sprogs fødsel og udvikling af Peter Bakker fra Afdeling for Lingstivik på Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet er det første i verden, der følger et spontant kreeret sprog fra dets fødsel til dets fulde udvikling.
Kunstnerisk forskningsprojekt om generativ AI modtager bevilling24.5.2024 12:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om generativ AI har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bag projektet står Søren Bro Pold, lektor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum