Danske arkæologer skal bidrage til udforskning af Keops-pyramiden
Professor i arkæologi på Aarhus Universitet Søren Sindbæk og et team af danske arkæologer skal deltage i et forskningsprojekt ved Keops-pyramiden.
Søren Sindbæk er med et team på fem danske arkæologer 6. januar rejst til Keops-pyramiden i Egypten for at deltage i The Giza Plateau Mapping Project. Her skal de den næste måned bidrage til Ancient Egypt Research Associates’ (AERA) undersøgelse af, hvordan den omtrent 4500 år gamle, enorme pyramide blev bygget.
”Vi er meget stolte og ydmyge over at få lov til at arbejde sammen med AERA. De har gjort et fantastisk arbejde siden 1980’erne med at udforske den menneskelige historie om pyramiderne,” fortæller Søren Sindbæk og fortsætter:
”Det er kæmpestort, at et dansk team bliver inviteret til at samarbejde på en af de vigtigste arkæologiske pladser i verden. Det er en enestående mulighed, man ikke vil misse.”
3D-laserscannere skal lave opmålinger
At det netop er et team af danske arkæologer, som AERA har inviteret til at bistå udforskningen, skyldes deres særlige ekspertise med 3D-laserscannere.
”Vi er blevet inviteret med på grund af de teknikker, vi udviklede, da vi for et par år siden gennemførte projekt Northern Emporium om Ribe i vikingetiden. Da vi gravede dernede, havde vi brug for en metode til at holde styr på de meget tynde lag af gulve, som vi gravede frem. Der fandt vi frem til at bruge 3D-laserscannere, som ikke har været brugt på arkæologiske udgravninger før. De udsender laserstråler, som laver en opmåling af flere millioner punkter af ens overflade. Det er en ekstrem præcis og detaljeret fremgangsmåde,” forklarer Søren Sindbæk om 3D-laserscannerne.
Området ved Keops-pyramiden, de skal opmåle, er på størrelse med et par fodboldbaner og er for nylig blevet ryddet og gjort tilgængeligt for forskning. Herved er mange nye spor fra byggeriet kommet frem. Håbet er, at den nye brug af teknologi kan bringe forskerne endnu tættere på svar på, hvordan et af verdens syv underværker blev til.
”Vi skal prøve, om vi kan komme videre med de her helt grundlæggende spørgsmål om bygningsprocessen. Altså, hvordan bygger man en Keops-pyramide? spørger Søren Sindbæk.
Et vindue ind til verdens første byer
At opføre en pyramide har været en kolossal civilisatorisk opgave, der samtidig fortæller en historie om indretningen af oldtidens samfund i Egypten. For når man ser på pyramiderne ved Giza, så er der aldrig nogen, der indtil da har organiseret noget i den størrelsesorden før, fortæller Søren Sindbæk.
På den måde taler de danske arkæologers kommende projekt ind i Urban Network Evolutions’ forskning i urbanismens udvikling fra hellenismen til middelalderen. Som et vindue til de netværk og den kompleksitet, vi definerer som byer, som her opstår for første gang.
”Man troede engang, at pyramiderne var bygget af slaver. Mark Lehner (direktør og præsident for AERA, red.) og hans team har været med til at finde ud af, at arbejdet i stedet var organiseret som en slags samfundstjeneste eller værnepligt, hvor unge mænd fra hele landet blev kaldt sammen i en bestemt periode,” forklarer Søren Sindbæk.
Samtidig er udforskningen af området også et spørgsmål om at få sporene dokumenteret, før det er for sent.
”Det er helt nødvendigt. Hver dag går der tusinder af turister her, og de spor, som skal hjælpe os til at forstå byggeprocessen, risikerer at blive slidt væk. Så i den forstand er det også et bidrag til verdens kulturarv,” siger Søren Sindbæk.
Søren Sindbæk og hans forskerteam har modtaget 81.000 kroner fra Carlsbergfondet til projektet.
Om Centre For Urban Network Evolutions
Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) er et banebrydende arkæologisk forskningsinitiativ, der udforsker udviklingen af urbanisme og by-netværk fra den hellenistiske periode til middelalderen. Centret er baseret på Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, og er finansieret som et Center of Excellence af Danmarks Grundforskningsfond. UrbNet blev indviet 30. januar 2015
Læs mere om: Ancient Egypt Research Associates (Aera)
Kontakter
Søren Sindbæk – Professor ved afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Mail: farksms@cas.au.dk
Tlf: +45 40878334
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum