Farlig adfærd i trafikken: Så mange oplever, at bilister har slukkede lygter
9.1.2024 07:40:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Selv i de mørkeste måneder overholder mange bilister ikke reglerne for, hvornår lyset skal være tændt. Hver tredje oplever dagligt eller ugentligt, at andre bilister ikke har tændt lygterne efter mørkets frembrud, og ofte skaber det farlige situationer. Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Vintermørke, slud og sne er en dårlig kombination, når det gælder sikkerhed på vejene. Og netop nu er der særlig god grund til at tjekke, om bilens baglygter er tændt, når solen går ned. Hver tredje danske bilist oplever nemlig dagligt eller ugentligt, at andre bilister ikke har tændt lyset ved mørkets frembrud, og det er et stort problem, understreger Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
”Man kan godt tro, at bare man selv kan se vejen og kender ruten, så skal det nok gå. Men vi ser desværre mange ulykker, som opstår på grund af manglende sigtbarhed, især i dårligt vejr, hvor det gør en stor forskel, om en bilist har tændt lygterne eller ej. Det skal man virkelig ikke undervurdere,” siger Lene Rasmussen.
Ifølge loven skal man køre med nærlys eller kørelys foran på bilen hele døgnet, mens bilens baglygter skal være tændt, når solen går ned, eller når sigtbarheden er lav. De slukkede lygter giver, ifølge undersøgelsen, problemer med alt fra utryghed til decideret farlige situationer. 13 procent svarer i undersøgelsen, at slukkede lygter har skabt en farlig situation, mens 18 procent svarer, at manglende lys har været tæt på at skabe en farlig situation.
Problemet er størst uden for de store byer
Dykker man lidt ned i undersøgelsens tal, så viser det sig, at der er forskel på, hvor udbredt de dårlige vaner er rundt om i landet. I Region Hovedstaden har 28 procent af bilisterne dagligt eller ugentligt oplevet, at andre bilister har slukkede billygter. Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor 39 procent af bilisterne oplever slukkede lygter hos medtrafikanter dagligt eller ugentligt.
”Vi har igennem flere år set en tendens til, at det især er et problem uden for de store byer, hvor der ikke altid er så mange andre bilister på vejen til at holde øje og give dig et praj, hvis du skulle glemme at tænde dine billygter. Men jeg kan kun opfordre til, at man virkelig tager det alvorligt. Særligt på denne tid af året, hvor solen går ned allerede omkring klokken 16, og mange kører hjem fra arbejde i mørke”, siger Lene Rasmussen.
Hun understreger, at selv om mange biler i dag har automatisk lygtetænding, er det stadig vigtigt at være opmærksom på lygterne, da man ikke altid kan regne med, at bilens lyssensor opfanger signalet om nedsat sigtbarhed i vintertrafikken.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i november 2023.
|
Hvor ofte oplever du, at andre bilister ikke har tændt deres lys på bilen efter mørkets frembrud? |
|
|
Dagligt |
12 % |
|
Ugentligt |
22 % |
|
Månedligt |
15 % |
|
Sjældnere |
38 % |
|
Aldrig |
13 % |
|
Har du oplevet, at manglende lys hos en anden bilist skabte en farlig situation? |
|
|
Ja, det skabte en trafikulykke |
1 % |
|
Ja, det skabte en farlig situation |
13 % |
|
Ja, det var tæt på at ende i en farlig situation |
18 % |
|
Nej, men det gjorde mig utryg |
40 % |
|
Nej |
23 % |
|
Ved ikke |
5 % |
|
Andel bilister, som dagligt eller ugentligt oplever, at andre bilister har slukkede billygter. |
|
|
Region Hovedstaden |
28 % |
|
Region Sjælland |
39 % |
|
Region Syddanmark |
34 % |
|
Region Midtjylland |
35 % |
|
Region Nordjylland |
37 % |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum