Nu bygges det første svanemærkede byggeri i Norden efter nye krav
Seniorboligfællesskabet Kronhjorten i Halgaard Enge er det første byggeprojekt i Norden, der opnår en certificering efter Svanemærkets nyeste krav – generation 4. Projektet har bl.a. stor fokus på at forbedre biodiversiteten for området.

I Halgaard Enge i Holstebro er man lige nu i gang med at opføre det svanemærkede seniorboligfællesskab Kronhjorten. VEM Byg står bag projektet, der er det første byggeri i Norden, som bliver certificeret efter Svanemærkets nye 4. generation af krav:
"Svanemærkede bygninger skal være blandt de miljø- og klimamæssigt bedste på markedet. Derfor bliver kravene løbende strammet, og i stramningen har klima, cirkulær økonomi og biodiversitet været centrale omdrejningspunkter. Det er meget glædeligt, at det første byggeri efter de nyeste krav nu er en realitet,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Jonas Koldsø, direktør i VEM Byg, glæder sig over, at seniorboligfællesskabet har opnået certificeringen:
”Vi ønsker at opføre et byggeri, som ikke kun er et komfortabelt og moderne seniorboligfællesskab, men som også opfylder høje miljøstandarder og er mere miljømæssigt bæredygtigt. Vi er stolte over at være ”first mover” på et projekt, som opnår en certificering efter Svanemærkets nye 4. generation af krav.”
Svanemærket lancerede medio 2023 de nye krav til byggeri. Her blev der tilføjet et helt nyt afsnit om klima, der omfatter krav til bl.a. energiforbrug, der skal være minimum 10 % bedre end NZEB (nær nul energi-bygninger), og krav om at alle bygninger, der er omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i Bygningsreglementet, skal have en klimaberegning, der overholder en strengere grænseværdi end lovgivningens krav.
Som noget nyt stiller Svanemærket også krav om, at der skal foretages foranstaltninger for at bevare og forbedre biodiversiteten på byggegrunden. Og netop biodiversitet har været et stort fokusområde for byggeriet i Halgaard Enge:
”Naturen og omgivelserne omkring boligerne spiller en vigtig rolle, og vi har meget fokus på at fremme biodiversiteten i området. Vi har iværksat flere biodiversitetstiltag, bl.a. er der udarbejdet en biodiversitetsrapport med anbefalinger, som bidrager til at bevare og forbedre biodiversiteten i området. På baggrund af denne rapport er vi gået sammen med en landskabsarkitekt om at indtænke de vigtigste og mest værdifulde tiltag for biodiversiteten,” fortæller Jonas Koldsø.
VEM Byg indleder byggeriet af seniorboligfællesskabet Kronhjorten i Halgaard Enge i 1. kvartal 2024. Projektet består af 63 lejeboliger, 2 fælleshuse, orangeri og 2 gæsteboliger. Byggeriets første boliger ventes færdige medio 2024.
En svanemærket bygning, der er certificeret efter de nye krav:
- Har et lavt energiforbrug.
- Har et godt indeklima.
- Lever op til skrappe kemikaliekrav.
- Lever op til krav, der fremmer den cirkulære økonomi.
- Lever op til skrappe krav, der fremmer biodiversiteten.
- Har en høj kvalitet.
- Er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger, inklusive klimaberegning for relevante bygninger.
Om Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:39 96 61 06Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU-Blomsten
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Nu kan festivaler og andre events svanemærkes7.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan du gå til koncert, konference eller sportsstævne, som er lidt grønnere. Nu kan events nemlig opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Sådan holder du lidt grønnere ferie4.6.2025 06:21:30 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø og klima. Faktisk udleder danskernes ferier hvert år over ni millioner tons drivhusgasser, viser en analyse fra CONCITO. Der er derfor god grund til at tage gode grønne vaner med i bagagen.
Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker20.5.2025 13:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl.a. betyder, at der fra den 27. september 2026 bliver forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag. Der bliver ligeledes skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger.
Antallet af svanemærkede daginstitutioner er steget med over 50 %22.4.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skyder op med svanemærkede daginstitutioner rundt om i landets kommuner. På halvandet år er antallet steget med over 50 %. Stigningen skyldes bl.a. et øget fokus på at opføre bygninger med et lavt energiforbrug og et godt indeklima til gavn og glæde for børn og medarbejdere.
Frygten for hudkræft er den primære årsag til, at danskerne bruger solcreme16.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 danskere bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig peger på, at det for unge i høj grad også handler om at forebygge rynker og pigmentforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum