WWF i Grønland og Danmark: Rigsfællesskabet bør tilslutte sig globalt moratorium på dybhavsminedrift

Den 9. januar skal de norske politikere endeligt beslutte, om det skal være muligt med minedrift på den dybe havbund i det norske farvand, som grænser direkte op til Grønland. Området, der er i spil, er knap tre gange så stort som Island og har ikke den store politiske bevågenhed, selvom det kan få uanede konsekvenser for Grønland. WWF sender derfor en kraftig opfordring til Rigsfællesskabets politiske ledere og opfordrer sammen med mere end 20 andre lande til et moratorium, der skal standse minedrift-aktiviteter på den dybe havbund indtil konsekvenserne er undersøgt til bunds. 

”Vi ved endnu ikke, hvordan dybhavsmineudvinding vil påvirke havmiljøet og dermed fiskebestande. Men vi ved, at havet allerede er hårdt presset af både menneskelige aktiviteter, forurening og fiskeri. Dybhavsmineudvinding er derfor en ekstra presfaktor, der kan udgøre en alvorlig trussel for Grønlands fiskeri og potentielt den samlede økonomi, som er helt afhængig af et sundt og fungerende økosystem. Det er mange menneskers levebrød, særligt i Øst- men også i Vestgrønland, som er på spil,” udtaler leder af Verdensnaturfondens Grønlandsprogram, Malene Lynge. 

Dybhavsminedrift er en ny form for udvinding af mineraler fra havbunden og er blevet interessant, fordi man her kan udvinde mineraler til vindmøller og batterier til elbiler. Metoden indebærer at grave eller bore efter værdifulde mineraler i havets dybeste områder, hvilket kan påvirke sårbar havbund og de arter, der er afhængige af disse områder for at overleve.

WWF og ICC: Alternativer bør udforskes
Den stadige efterspørgsel efter metaller og mineraler behøver dog ikke at foregå på havets bund og dermed potentielt beskadige havets økosystem. Alternative løsninger eksisterer allerede – en kombination af innovation, genbrug og reparation kan antageligt i mange år fremover opfylde industriens behov for råmaterialer uden at åbne havbunden for minedrift. Derfor mener WWF og ICC (Inuit Circumpolar Council) i Grønland, at alternativer til dybhavsmineraler som minimum bør udforskes til bunds, inden vi begynder at udvinde mineraler fra havets bund.

”Vi mener, at der er alt for mange ubekendte faktorer i dybhavsminedrift. Ved at tillade dybhavsmineudvinding uden den nødvendige viden risikerer Norge at åbne døren for en industri, der kan have langvarige og ødelæggende virkninger på havmiljø og økosystem og potentielt hele det grønlandske samfund,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, og fortsætter:

”Det er helt uacceptabelt og både den grønlandske og den danske regering bør vedtage et moratorium og være meget opmærksom på hvilke konsekvenser Norges mineaktiviteter på den dybe havbund kan have for fx Grønland.”

WWF og ICC i Grønland støtter ligesom lande som Finland, Sverige, Frankrig, Storbritannien samt 20 andre lande verden over et globalt moratorium på dybhavnsminedrift. Også EU har slået fast, at man ikke vil støtte mindedrift på den dybe havbund, før alle konsekvenser for miljøet er kortlagt.

”At tilslutte sig det hastigt voksende internationale moratorium vil være et godt skridt,” fastslår Malene Lynge og fortsætter: 

”I respekt for oprindelige folks rettigheder mener vi, at det er afgørende at forhindre enhver form for udvinding, indtil de fulde miljømæssige, sociale og økonomiske risici er grundigt vurderet og forstået - og dernæst sikre tilstrækkelig inddragelse af de mennesker der bliver berørt af disse aktiviteter.”

ICC Grønlands Præsident Hjalmar Dahl tilslutter sig argumentet og supplerer:

”Grønlands unikke marine økosystemer og kulturelle arv er i alvorlig fare og vores opfordring understreges af de alvorlige og uafklarede konsekvenser, DSM kan have på det lokale fiskeri og Grønlands økonomi, som er dybt afhængig af et sundt havmiljø, understreger Hjalmar Dahl.

WWF og ICC i Grønland mener, at Rigsfællesskabet bør tage en ledende rolle i at fremme bæredygtige praksisser og sikre øget cirkularitet i anvendelse af mineraler og anvende innovative, alternative teknologier.

”Rigsfællesskabets har indtil nu ageret afventende. Vi vil gerne opfordre alle regeringer i Rigsfællesskabet til at reagere for at sikre en bæredygtig fremtid for vores samfund, oceaner og planet. Vi må vide, hvad vi gør, og hvilke konsekvenser det har, før vi gør det,” siger Bo Øksnebjerg.

FAKTA

Moratorium er en forsinkelse eller suspension af en aktivitet eller en lov. 

Minedrift på den dybe havbund bliver stadig udviklet og udforsket, men de potentielt store irreversible skader på dybhavsøkosystemerne er fortsat ikke en del af de politiske diskussioner. Forskning indikerer høj sandsynlighed for direkte fysisk skade på havets liv. Støj- og lysforurening, fysisk forstyrrelse og spredning af fint havbundssediment fra dybhavsminedrift kan forstyrre fodring og reproduktion af dybhavsarter, fisk og havpattedyr til skade for Grønlands befolknings økonomiske og sociale balance. 

Tab af dybhavsbiodiversitet efter minedrift på den dybe havbund kan påvirke havets kulstofcyklus og dets evne til at hjælpe med at afbøde den globale temperaturstigning. 

Mange dybhavsarter er sjældne, langlivede og meget langsomme til at reproducere. Dybhavsminedrift kan potentielt føre til udryddelse af nogle arter på grund af habitatødelæggelse. Minedrift på den dybe havbund kræver endvidere kystnære faciliteter, hvilket kan medføre tab af levesteder og påvirke kystsamfund, der er afhængige af marine ressourcer.