Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 2024
Hvert år giver ugebladet Hjemmet et ekstra skulderklap til Danmarks kassedamer og -mænd. Nu kan alle være med til at nominere kandidater fra supermarkeder og købmandsbutikker over hele landet til kåringen af Danmarks sødeste kassedame m/k 2024.
Så er det nu, du kan være med til give et ekstra skulderklap til Danmarks kassedamer. Kender du en medarbejder i et af landets supermarkeder eller købmandsbutikker, der har fortjent en særlig hyldest, kan du indstille ham eller hende til ugebladet Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame m/k 2024.
Hjemmet har brug for lokale kræfter til at finde gode kandidater i alle hjørner af landet. Sidste år skrev hele 995 læsere til Hjemmet for at indstille ikke færre end 350 søde kassedamer m/k.
“Det er imponerende, hvor mange der har taget sig tid til at hylde hverdagens helte. Vi håber, at kunderne også i år vil hjælpe os med at finde Danmarks sødeste kassedame. Der findes masser af kassedamer derude, der gør en ekstra indsats i hverdagen, og læserne og kunderne kan hjælpe os med at finde dem," siger Hjemmets chefredaktør Marianne Gram.
Det er kæmpestort!
Mia Strandgaard Flück fra Rema 1000 i Gevninge var overvældet, da hun sidste forår blev kåret til Danmarks sødeste kassedame 2023.
”Det er kæmpestort. Tænk, at alle de folk vil bruge tid på at stemme på lille mig. Jeg synes jo bare, mit job er sjovt. Faktisk er jeg bare stolt over, at jeg kom i finalen. Det er da ret cool,” sagde hun, da hun blev overrasket med hyldest og masser af præmier, som altid følger med titlen som Danmarks sødeste kassedame.
Nomineringen foregår ved at skrive til Hjemmet og fortælle, hvorfor kassedamen i lige netop dit lokale supermarked eller købmandsbutik skal vinde titlen som Danmarks sødeste kassedame m/k 2024 og præmier til en værdi af næsten 29.000 kr.
Når Hjemmets redaktion har modtaget indstillingerne, udvælges fem finalister, der bliver præsenteret i bladet og på Facebook. Derefter er det op til Hjemmets læsere at stemme om, hvem der er Danmarks sødeste kassedame 2024.
Hjemmet synes, at alle kassedamer m/k fortjener en ekstra anerkendelse. Derfor trækker ugebladet igen i år lod om 10 præmier à 1000 kr. blandt alle indstillede kassedamer.
Send en mail eller et brev til Hjemmet inden mandag den 5. februar 2024 og fortæl, hvem du indstiller, og hvorfor du synes, han eller hun er Danmarks sødeste kassedame m/k. Husk at skrive både kassedamens navn og butikkens navn og adresse.
Danmarks.Soedeste.Kassedame@hjemmet.dk
Hjemmet
Strødamvej 46
2100 København Ø
Postboks 252
Mærk kuverten ”Danmarks sødeste kassedame”.
Kontakter
Marianne GramChefredaktør, Hjemmet
Tlf:+45 40 19 17 08marianne.gram@egmont.comKarin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comBilleder
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Steven Olsen er Danmarks sødeste kassedame!13.5.2024 17:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt, og vinderen af ugebladet Hjemmets læserkonkurrence om titlen som Danmarks sødeste kassedame m/k er fundet. Det er den kække kassedame Steven Olsen fra 365discount i Kastrup, som nu kan glæde sig over den fine titel, i jobbet der ændrede hans liv.
Her er de fem finalister til Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame 20245.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fem finalister til ugebladet Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame m/k er fundet, og alle kan nu være med til at stemme på en af hverdagens helte.
Bagaren och Kocken tilbage på rekordniveau efter stærkt 2023-resultat18.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bagaren och Kocken, Nordens førende e-handelsvirksomhed inden for køkkenmaskiner og køkkenredskaber, leverede et stærkt resultat for 2023 med god lønsomhed. Omsætningen var på 816 millioner SEK, og driftsresultatet var på 33 millioner SEK. Bagaren och Kocken står bag e-handelsbrandet KitchenOne i Danmark og er ejet af Story House Egmont.
Magasinet Gastro får ny chefredaktør21.11.2023 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover skal Kristoffer Dahy Ernst være chefredaktør for både magasinerne Euroman og Gastro, når de to redaktioner bliver lagt sammen til én. Gastro vil fortsætte som selvstændigt magasin, der fortæller de bedste historier fra gastronomiens verden. Nuværende Gastro-chefredaktør Jesper Uhrup Jensen fratræder.
Danmarks bedste bradepandekage er fundet!30.10.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Læserne har bagt og skrevet opskrifter, Hjemmets madredaktør og bagermester Michael Mikkelsen fra Guldbageren har testbagt og prøvesmagt, og nu er vinderen af Hjemmets læserkonkurrence om at finde Danmarks allerbedste bradepandekage fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum