AP Pension tilbage i toppen af loyalitetsmåling
18.1.2024 09:20:44 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Pension er tilbage som det bedst placerede kommercielle pensionsselskab i Loyalty Groups årlige BrancheIndex Pension, der måler danskernes tilfredshed med og loyalitet over for deres pensionsselskab. Administrerende direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen, mener blandt andet, at selskabets flotte afkast og store fokus på bæredygtighed bliver belønnet.

AP Pension har generobret topplaceringen blandt de kommercielle pensionsselskaber i Loyalty Groups årlige BrancheIndex Pension. En placering, som AP Pension senest havde ved indgangen til 2022. I undersøgelsen fra Loyalty Group, der er gennemført i slutningen af 2023, bliver danskernes tilfredshed og loyalitet med deres pensionsselskab undersøgt på seks forskellige parametre.
De seks parametre er produktkvalitet, servicekvalitet, værdi for pengene, tillid og etik, image og samfundsansvar. AP Pension indtager førstepladsen i fire ud af de seks parametre. På de to parametre produktkvalitet og servicekvalitet er selskabet kun et mulehår fra at indtage førstepladsen.
Administrerende direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen, er naturligvis stolt af, at AP Pension igen er det kommercielle pensionsselskab, som danskerne har størst tilfredshed med og loyalitet over for. Den administrerende direktør anfører blandt andet økonomisk værdiskabelse, som et punkt kunderne vægter højt, hvilket også kommer tydeligt til udtryk i parameteret ”værdi for pengene”, hvor selskabet scorer særdeles højt. Her ender AP Pension nemlig på index 70 ud af 100, mens den nærmeste forfølger her lander på index 61.
- Gennem de seneste fem år har vi leveret nogle af branchens allerbedste afkast til gavn for vores kunder, når vi sammenligner med de andre kommercielle selskaber. Den form for økonomisk værdiskabelse og overskud er noget, som helt konkret kommer kunderne til gode. Jeg er ikke i tvivl om, at netop vores flotte afkast gennem årene er et punkt, som kunderne vægter enormt højt, hvilket også kommer klart til udtryk i undersøgelsen gennem vores flotte score i værdi for pengene, hvor vi med afstand får den bedste score blandt de kommercielle selskaber, siger Bo Normann Rasmussen.
Fokus på bæredygtighed
Gennem de seneste år har AP Pension arbejdet koncentreret med området bæredygtighed, hvilket blandt andet bliver tydeliggjort gennem investeringerne i investeringslinjen, AP Bæredygtig, og ikke mindst i selskabets ejendomsinvesteringer. Ligesom selskabet i sommer blev den første danske virksomhed til at blive officielt certificeret i ”DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet”.
- Jeg er overbevist om, at det har stor betydning for vores kunder, at deres pensionsmidler bliver investeret på en måde, der har en positiv indvirkning på bæredygtighed og den grønne omstilling. Det sker i særdeleshed gennem vores investeringslinje, AP Bæredygtig, og ikke mindst gennem vores ejendomsinvesteringer, hvor vi de seneste år har haft et stort fokus på social bæredygtighed i de boligområder, som vi opfører rundt om i landet. Vores investeringer viser, at man ikke behøver at gå på kompromis med sit afkast, hvis man investerer til gavn for bæredygtighed og den grønne omstilling, forklarer Bo Normann Rasmussen, der samtidig giver de ansatte i AP Pension stor kredit for topplaceringen blandt de kommercielle selskaber.
- Kollegerne i AP Pension knokler hver dag for at give kunderne de bedst mulige betingelser. Derfor er jeg også meget glad for, at medarbejdernes store arbejde nu bliver belønnet med topplaceringen blandt de kommercielle selskaber. Det er fuldt fortjent, og vi kan alle sammen godt tillade os at være stolte af placeringen, fortæller den administrerende direktør.
Kontakter
Johan MonggaardPressekonsulentAP Pension
Tlf:26441528JMG@appension.dkBilleder
Om AP Pension
AP Pension er et 100 procent kundeejet pensionsselskab med mere end 170 mia. kr. under forvaltning. Vi tilbyder pensions- og sundhedsløsninger til danskerne, og vi arbejder hver dag for mest muligt overskud til vores 480.000 kunder - økonomisk og menneskeligt.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
AP Pension finansierer nye solcelleparker i Polen med lån på 111 mio. euro25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået en låneaftale med Eurowind Energy på 111 mio. euro. Med lånefinansieringen kan Eurowind Energy arbejde videre med opførelsen af i første omgang otte solcelleparker i Polen med en samlet kapacitet på over 191 MW. Solcelleprojekterne forventes at kunne levere strøm svarende til elforbruget i omkring 110.000 husstande.
Knap 2 mia. til kunderne i AP Loyalitetsbonus siden 201726.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension deler igen overskuddet med kunderne gennem AP Loyalitetsbonus: I slutningen af maj lægges 277 mio. kr. oveni kundernes pensionsopsparing. Siden ordningen blev indført i 2017, har AP Pension sendt 1.958 mio. kr. tilbage til kunderne i AP Loyalitetsbonus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



