Mere vand i Danmark vil koste samfundet mange penge
5.1.2024 12:30:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
Vandmasser som følge af klimaforandringerne kommer til at udfordre samfundets økonomiske råderum. Det mener vandsektorens brancheorganisation, DANVA, der imødeser krav om investeringer i milliardklassen for at kunne leve op til samfundets behov for håndtering af vandmasserne.

2023 blev det historisk vådeste år i Danmark, og også starten af 2024 har budt på rekordstore mængder nedbør. De stadig større vandmasser stiller stigende krav til vandselskabernes systemer og metoden til at håndtere vandet på for at holde det ude af kloaknettet og minimere skader som følge af oversvømmelser.
”Fælles håndtering af vand, der er finansieret kollektivt, er til enhver tid bedst og billigst. Men vi skal indstille os på, at samfundets økonomiske råderum de kommende år bliver udfordret gevaldigt på grund af vand, der kommer fra oven, fra neden, inde fra land og ude fra havet. Samfundet står foran milliard store investeringer for at kunne følge med de stigende vandmasser. Derfor skal det sikres, at vandselskaberne har adgang til finansieringen, der både giver mere kapacitet og nye løsninger, så vandet holdes ude af spildevandsystemerne, der ikke er dimensioneret til klimaforandringernes voldsomme regnmængder,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Det er vandkunderne, der kollektivt betaler for vandselskabernes drift og anlæg. I nogle områder er der mere brug for at dæmme op for højtstående grundvand, mens der i andre er behov for ekstraordinære værn mod både skybrud og stormflod.
”Vand kan have en ødelæggende kraft, hvis systemerne ikke er gearet til at kontrollere det. Vi oplever et stigende krav fra samfundet om at investere i løsninger, der kan minimere de skadelige effekter af klimaforandringerne. Men det er dyrt, uanset om det er statslige midler, der skal finansiere dem, eller de skal tages over vandtaksten. Der er logisk kun en lomme, hvor pengene kan komme fra. Om pengene skal gives til staten eller til vandselskabet, det er sådan set underordnet, for det er stadigvæk den samme lomme. Men vi kan lige så godt se i øjnene, at samlet set vil udgiften komme til at påvirke samfundets råderum,” siger Carl-Emil Larsen.
Miljøminister, Magnus Heunicke, præsenterede i efteråret Klimatilpasningsplan 1, som giver vandselskaberne nye muligheder for at håndtere vandmasser. Planen skal udmøntes og have tid til at virke, for der er ingen tvivl om, at de danske byer er presset af de øgede mængder nedbør, stigende grundvand, oversvømmelser fra vandløb og stormflod.
”Vi ved, at der er behov for yderligere tiltag, og dem ser vi frem til. Men det er også vigtigt at få implementeret én plan, før den næste kan prioriteres. Vi ser ind i et klima, hvor vi endnu ikke kender konsekvenserne af ændringerne, så det er en god strategi at implementere løsningerne trinvist,” siger Carl-Emil Larsen.
Når regeringens seneste tiltag er implementeret, vil vandselskaberne sammen med de kommunale myndigheder få hjemmel og mulighed for at reducere oversvømmelser i byerne ved at:
- Adskille spildevand og regnvand i kloaksystemerne
- Håndtere regnvand på overfladen
- Afhjælpe områder med højtstående grundvand
- Afskære vandløb opstrøms for byerne (vandparkering)
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum