Nu kommer den hårde frost – gode råd til at undgå skader
Snestorm og kraftig regn har de seneste par døgn præget danskernes start på det nye år. Nu kommer der hård frost, og der er god grund til at tage sine forholdsregler, hvis man vil undgå skader.

LB Forsikring, der er landets største medlemsejede forsikringsselskab, har haft travlt de seneste dage med at sikre medlemmer, der har oplevet både vandskader og skader som følge af det kraftige snevejr.
Fra weekenden varsles der hård frost og kombinationen af vand, sne og frost kan give store skader på særligt ejendomme.
”Vi ved af erfaring, at denne kombination af flere vejrbegivenheder, kan give skader, så vi vil gerne opfordre alle til at sikre sig mod frostskader og holde øje med fygesne,” siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura, LB Forsikring.
Når der er frost, skal man løbende være opmærksom på vandrør. Samtidig skal man være opmærksom på fygesne, der opstår, når det sner og blæser på samme tid. Sneen hvirvles op og kan komme ind gennem små sprækker og revner, og når sneen smelter, kan det give skader på ejendomme.
”De fleste frostskader og skader på grund af fygesne ser man først, når det igen begynder at tø. Men forebyggelsen af skader sker allerede, mens frosten står på. Derfor er det en god ide at følge nogle simple og effektive råd,” lyder det fra Anne Mette Kirkegaard, der har disse gode råd:
Fire gode råd til at minimere risikoen for frostsprængte rør i dit hus:
- Hold god varme i alle rum
- Hvis du tager væk i flere dage, så luk for hovedhanen
- Hvis du har udendørshane, så sørg for at der ikke er vand i den
- Fjern hanekoblinger (slangestudser) fra udendørs vandhaner, også frostsikre haner – de virker ikke når hanekoblingen sidder på
Fire gode råd i tilfælde af fygesne
- Se huset efter for revner og sprækker
- Tjek dit loft efter for fygesne og om isoleringen på loftet er blevet våd
- Fjern sne, der er kommet ind
- Fjern så vidt muligt sne på tage, fx din garage, carport eller dit drivhus.
Når det tør - pas på vandskader
Tøvejr kommer efter sne. En masse vand kan skabe vandskader, så det er en god idé at forberede sig inden:
- Fjern sne op ad husmuren, mens det stadig fryser
- Fjern eventuelle istapper
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på bilens udstyr, inden du tager på bilferie?27.6.2025 10:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerferien lige om hjørnet gør mange danskere sig i disse dage klar til sommerens kør-selv-ferier. Og selvom mange tjekker bilens udstyr, inden turen går sydpå, er det ikke alle der husker det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Husker du at låse teltet, når du er på festival?23.6.2025 11:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mange ved ikke, at teltet skal være låst med for eksempel en hængelås, før tilfælde af tyveri fra et telt er dækket. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
En mio. kr. til 18 projekter om fysisk og mental sundhed i Region Sjælland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 18 projekter, der skal løfte den fysiske og mentale sundhed og trivsel hos borgerne i Region Sjælland, har modtaget midler som en del af den million kroner, som LB Foreningen i Region Sjælland havde afsat til formålet.
1 mio. kr. til 17 projekter der skal forbedre sundheden for udsatte borgere i Region Nordjylland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
17 forskellige projekter fik i denne uge den glædelige besked, at de har fået del i den million kroner, som LB Foreningen har valgt at uddele til organisationer, der arbejder for at forbedre den fysiske og mentale sundhed for udsatte borgere i Region Nordjylland.
En million kroner til 15 indsatser der styrker demokratiet i Region Midtjylland17.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kr. til 15 forskellige projekter i Region Midtjylland sætter LB Foreningen fokus på at styrke det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 130.000 kr. og den mindste på 5.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum