Forsikringsselskab med vigtig opfordring til boligejere: Tjek loftet for fygesne
Danmark er ramt af det største snefald i 13 år og i kølvandet på de store snemængder har landets boligejere fået en vigtig opgave. Husejere bør tjekke loftet for fygesne snarest, og inden den ophobede sne smelter og fører til vandskader, oplyser forsikringsselskabet If.

Alvorlige konsekvenser
Når det sner og blæser meget på samme tid, kan der opstå problemer med fygesne, som finder vej gennem sprækker og revner i husets tag. Bliver fygesneen liggende til det bliver tøvejr, kan den forårsage vandskader ned gennem loftet. Samtidig kan det give ubehagelige følgeskader, der kan føre både fugt, ødelagt isolering, skimmelvækst og råd og svamp med sig.
”Mange nyere boligejere kender slet ikke til problemet med fygesne, fordi det efterhånden er så sjældent, at det sner. Så følgeskaderne ved fygesne kan overraske mange husejere”, siger Birgitte Ringbæk, der er kommunikationschef hos If Forsikring.
Det er ikke nok bare at stikke hovedet op gennem loftlemmen og se sig omkring. Hele loftet bør tjekkes, for sne kan fyge ind overalt. If opfordrer boligejere til at være hurtige og tage ansvar for deres bolig ved at fjerne fygesne for at sikre en sund bolig.
”Problemet med fygesne opstår, fordi et hustag ikke må være helt tæt. Der skal være udluftningssprækker for at sikre ventilation, så man undgår fugtskader. Samtidig kan der være tagsten, som har løsnet sig og andre små utætheder i taget”, siger Birgitte Ringbæk.
Det afhænger af den enkelte boligejeres husforsikring samt omstændigheder for skaden, hvorvidt vandskader efter smeltet sne er omfattet af forsikringsdækning.
Næste udfordring
Når sneen og fygesne smelter, kan der melde sig nye udfordringer for boligejerne, hvis vandet genfryser: Istapper.
”Istapper kan potentielt være virkelig farlige og det er boligejerens ansvar, at de ikke kan falde ned og volde skade på mennesker, biler eller andre ting. Så det gælder om helst at undgå, at de opstår, eller at få dem fjernet hurtigt efter”, siger Birgitte Ringbæk.
Sådan fjernes fygesne på loftet
|
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder


Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Blæsende nytårsaften kan føre til skader på personer og boliger29.12.2025 11:48:08 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If opfordrer danskerne til at udvise ekstra forsigtighed nytårsaften i tilfælde af blæst.
Pas på dit mentale helbred: Hver femte dansker oplever stress eller angst over julen17.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Travlhed, økonomi og høje forventninger er blandt årsagerne til, at hver femte dansker føler stress eller angst i forbindelse med juletiden.
If sender opfordring: Mere end hver tredje har ikke klimasikret boligen14.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere danskere bør beskytte boligen mod vejrskader, lyder opfordringen fra If.
If går sammen med Røde Kors om julekampagne2.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En julekampagne skal øge opmærksomheden om Røde Kors’ vigtige arbejde.
Frost og sne rammer Danmark: If med vigtig opfordring til landets bilister20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan skabe farlige situationer, hvis man kører med sommerdæk på isglatte veje, lyder det blandt andet fra forsikringsselskabet If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum