Erhvervshus Sjælland: I 2024 vil bæredygtighed og digitalisering fylde hos selv den mindste virksomhed
8.1.2024 08:41:55 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Flere virksomheder er begyndt at se lysere på fremtiden i takt med den faldende inflation. Det giver overskud til mere udvikling, som i 2024 især vil have stort fokus på bæredygtighed og digitalisering med ESG og kunstig intelligens som de helt store spillere, forudser Line Fossing Riel, konstitueret direktør i Erhvervshus Sjælland.

Kalenderen er netop skiftet til 2024, og for mange virksomheder betyder det også startskuddet til et nyt år, hvor der atter bliver overskud til udvikling i stedet for ren overlevelse.
“Vi ved, at det har været et svært år for mange virksomheder. Flere har skullet betale coronalån tilbage, krig og urolighed i verden har konstant ændret markederne, og så har inflationen også skabt stor usikkerhed. Nu ser det ud til at vende en smule med den faldende inflation, og det kan vi også mærke hos SMV’erne i Region Sjælland, som er blevet mere optimistiske,” siger Line Fossing Riel, konstitueret direktør i Erhvervshus Sjælland.
Det seneste år har knap 2.000 virksomheder fra regionens 17 kommuner lagt vejen forbi erhvervshuset. Og her har det vist sig, at verdenssituationen ikke blot har krævet høj faglighed, men også stor omstillingsparathed.
“Man kan sige, at vores arbejde i 2023 har været en god blanding af at gøre virksomhederne mere stabile og robuste, men samtidig også udvikle i en meningsfuld retning og i et optimalt tempo. For nogen har det for eksempel betydet at gentænke dele af deres virksomhed, så den i højere grad matcher den verden, den skal overleve i. For andre har det handlet om at udnytte udviklingsmulighederne, der er opstået i årets løb,” siger Line Fossing Riel og fortsætter:
“Nu når det hele forhåbentlig bliver lidt mere stabilt, håber vi også, at SMV’erne skal bruge færre kræfter på at slukke ildebrande og i stedet kan finde tid til udvikling af deres forretning. For der er nok områder at tage hul på.”
Nice-to-have bliver need-to-have
Line Fossing Riel håber, at 2024 bliver året, hvor flere virksomheder får mulighed, tid og overskud til at kigge på nogle af de bevægelser, der sker i samfundet. Der er nemlig nogle store områder, hvor kravene og forventningerne til virksomhederne stiger dag for dag.
“Noget af det, vi især kan se, kommer til at fylde mere og mere er bæredygtighed og digitalisering. Det er to store områder, hvor der både lovgivningsmæssigt men også leverandør- og forbrugermæssigt stilles langt højere krav til virksomhederne end for bare et år siden,” siger Line Fossing Riel.
Hun understreger, at SMV’erne især bør holde skarpt øje med to tendenser, der kommer til at accelerere over de kommende år.
“Inden for bæredygtighed fylder arbejdet med ESG og afrapportering herom enormt meget. Det gælder i alle led af leverandørkæden og kan derfor have stor betydning for selv den mindste virksomhed. Et andet område er AI, altså kunstig intelligens, hvor næsten alle virksomheder efterhånden kan have gavn af det i mindre eller højere grad. Det kan virkelig gøre en forskel, hvis man sætter sig ordentligt ind i det og tilpasser det til sin virksomhed,” siger Line Fossing Riel og uddyber:
“Både bæredygtighed og digitalisering er efterhånden ved at blive to områder, som man ikke længere kun kan arbejde med, men som man faktisk bør arbejde med, hvis man vil følge med udviklingen. Og det er noget, man bør gå i gang med så hurtigt som muligt.”
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkBilleder

Links
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, eller finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
130 virksomheder driver innovationen i Femern Fyrtårn23.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et strategisk samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner på tværs af landet har løftet innovationskraften for infrastruktur projekter i Danmark. Erhvervsfyrtårn Femern 2 viser, hvordan regionale ambitioner og nationale kompetencer kan skabe varig effekt.
Stort potentiale i stærkere økonomisk integration i Femern-regionen11.3.2026 08:21:15 CET | Pressemeddelelse
Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland.
Ny roadmap sætter retning for dansk-tysk samarbejde om food & biosolutions i Fehmarn Bælt10.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation (FBI) – med Erhvervshus Sjælland som leadpartner – har offentliggjort en ny Food & Biosolution Roadmap, der peger på konkrete udviklingsspor for fremtidens grænseoverskridende samarbejde.
Hvad betyder Femern-forbindelsen for erhvervslivet? Konference i Rødby præsenterer nye analyser9.3.2026 15:18:56 CET | Presseinvitation
Hvordan kan Femern Bælt-forbindelsen skabe nye muligheder for virksomheder på Sjælland og i Nordtyskland?
Ny maritim roadmap styrker dansk-tysk samarbejde i Femeren Bælt29.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation – med Erhvervshus Sjælland som partner – udpeger tre strategiske fokusområder for fremtidens maritime samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum