Vinder million i Lotto og dropper jobbet for at gå på shopping (men kun for en enkelt dag)
14.2.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En kvinde fra hovedstaden fulgte sin første indskydelse, da hun vandt en million i Lotto: Hun ringede straks til chefen og tog sig en fridag - for at gå i butikker!

Hvordan ville du reagere, hvis du vandt en million i Lotto? En kvinde fra Hovedstaden var ikke i tvivl: Hun ville straks ud at svinge dankortet, da hendes Lotto PLUS-abonnement kom ud med en gevinst på 1.000.000 kroner via Millionærchancen.
”Det var så vildt! Jeg ringede til min chef og sagde: ’Jeg har vundet en million, jeg holder fri i morgen! Jeg skal ud at bruge penge!” fortæller kvinden med et stort grin.
Da hun så først nåede ud i butikkerne på sin ekstraordinære fridag, var det dog ikke helt så nemt at bruge pengene, som hun havde regnet med. For selv om 1.000.000 kroner er mange penge, så kan de kun bruges én gang, og derfor blev kvinden alligevel helt fornuftig. Hun droppede både pelsen, smykkerne og de dyre mærkevarer og besøgte i stedet et rejsebureau, hvor hun købte oplevelser til sin lille familie.
Forårsrejsen er bestilt
”Vi skal da bare ud at have en hel masse ferieoplevelser sammen. De første uger til foråret er allerede bestilt, og der er også planer om kør-selv-rejser til sommer og til efteråret,” fortæller hun med forventning i stemmen. Hun lyder i det hele taget som om, hun bare er glad, og det ER hun bestemt også understreger hun.
”Det giver bare en følelses af lethed at vinde sådan en million. Nej, de penge kunne ikke være landet et bedre sted!” slår kvinden fast.
Efter gevinsten har hun i øvrigt overvejet at afbestille sit PLUS-abonnement for ligesom at stoppe på toppen, men:
”Nu har vi jo vundet én gang, så vinder vi sikkert aldrig igen, men nej: Vi tør ikke lade være, for tænk, hvis vi skulle være så heldige at vinde igen? Chancen er der jo hver uge,” siger hun.
Og så hører det vel med til historien, at kvindens chefen tog det pænt, at den nyslåede millionær ikke kom på arbejde. Han svarede nemlig bare ”Nå, ok, så ses vi på tirsdag.”
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Kan blive Danske Spils dyreste verdensmester nogensinde22.6.2026 16:08:48 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil kaster fortsat deres kærlighed på Norge, nu hvor Danmark ikke er med – det kan ende med en historisk udbetaling til danskerne.
Hele OTTE nye millionærer i sidste uge22.6.2026 10:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Der var tryk på de store gevinster hos Danske Spil i sidste uge – hele otte danskere blev millionærer på alt fra Eurojackpot og Lotto til Tips og Klasselotteriet. Se her, hvor gevinsterne havnede henne.
Vinder i Eurojackpot og deler ud: ”En million kan gøre mange glade!”19.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig århusianer vinder 1,2 millioner kroner i Eurojackpot og forkæler straks familie og venner med gaver – selv nøjes han med en elcykel.
Fynbo løber med 5,3 millioner i Eurojackpot17.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ingen, der løb med førstepræmien ved aftenens trækning i Eurojackpot. Alligevel var der god grund til jubel hos en heldig dansker. Vedkommende rendte nemlig med tredjepræmien og en gevinst på godt fem millioner kr.
Danske Spil efterlyser Lotto millionær nummer 4.000 – her er kuponen købt14.6.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem heldige danskere kan søndag morgen gå til bageren som nyslåede millionærer – og én af dem med en ny titel: Lotto millionær nummer 4.000.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum