ATP

ATP indgår tech-strategisk partnerskab til trecifret millionbeløb

Del

Som vigtigt skridt i fremtidssikringen af velfærdssamfundet og udbetalingerne af velfærdsydelser i ATP har pensions- og administrationskoncernen indgået en seksårig licens- og driftsaftale med softwarekoncernen SAP.

Kort før jul underskrev ATP og SAP en implementerings-, licens- og driftsaftale, som betyder, at den tyske softwarekoncern frem til 2030 vil være en strategisk samarbejdspartner og driftsleverandør til den SAP-platform, der udgør en stor del af det vigtige og sikre tech-fundament under ATP-koncernen som helhed og for væsentlige områder i administrationsforretningen. 

Aftalen, der indeholder en mulighed for forlængelse i yderligere to år, har en samlet potentiel værdi af omkring 340 mio. kr., og den er blevet underskrevet efter et offentlig udbudsrunde i SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). 

”Som del af ATP’s arbejde med at være et førende digitaliseringshus, der på effektiv vis sikrer danskerne mest mulig velfærd for pengene, er vi glade for, at det er lykkedes at lande en rigtig god aftale om driften og fundamentet for videreudviklingen af vores SAP-systemer,” udtaler Haktan Bulut, CITO og koncerndirektør for Digital Solutions i ATP. 

ATP skal i fremtiden anvende SAP RISE Private Cloud Edition som understøttelse i administrationen af flere af koncernens ordninger og ydelser til danskerne samt til ATP’s koncerntværgående processer. Med aftalen fortsætter ATP migreringen af sine nuværende SAP-løsninger over på SAP S/4HANA og øvrig fremtidssikret teknologi baseret på SAP cloud services. Med aftalen vil ATP være godt forberedt med et sikkert, tidssvarende og compliant driftssetup, når softwareleverandøren fra 2027 udfaser supporten til sine ældre SAP-versioner og i fremtiden mere og mere målretter nye og innovative løsninger mod cloudbaserede services. 

”Grundlæggende er det udtryk for rettidig omhu, at vi sikrer, at ATP også i fremtiden står på et sikkert fundament, som gør det muligt for os selv at implementere nye ydelsesordninger og ændringer i lovgivningen,” udtaler Haktan Bulut om migreringsprocessen, der indledes i foråret 2024. 

Koncerndirektøren fremhæver videre, at aftalen også sender et vigtigt signal til eksisterende og kommende medarbejdere. 

”Vi lægger nogle vigtige skinner ind i fremtiden, hvor ATP fortsat kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, der får mulighed for at udvikle nye løsninger på en teknologisk attraktiv og fremtidssikret SAP-platform,” siger han.  

ATP har siden 2006 implementeret og anvendt en række it-løsninger fra SAP til at understøtte Pension & Erhvervssikringsforretningen, herunder dele af administrationen af ATP Livslang Pension, samt koncernens økonomi-, regnskab og personalestyring og koncernens integration mellem interne it-systemer og eksterne systemer samt fællesoffentlige portaler og registre. SAP-løsningerne driftes i dag af KMD. 

Kontakter

Billeder

Haktan Bulut, CITO og koncerndirektør for Digital Solutions i ATP.
Haktan Bulut, CITO og koncerndirektør for Digital Solutions i ATP.
Download

Vedhæftede filer

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

ATP og PFA har fastlagt principper for deltagelse i fremtidige børsintroduktioner1.7.2024 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Sideløbende med drøftelserne om et forlig af OW Bunker sagen har ATP og PFA ført en dialog med markedsdeltagere om gode børsnoteringsprocesser. ATP og PFA har i den forbindelse fastlagt følgende principper for deres deltagelse i fremtidige børsintroduktioner på det danske marked: En børskandidat bør så tidligt som muligt søge at agere som et børsnoteret selskab og bør i den forbindelse offentliggøre samme information om selskabet, som et børsnoteret selskab ville skulle offentliggøre. En børskandidat og dens rådgivere bør udarbejde et prospekt med det formål at levere, og sikre at prospektet faktisk indeholder, et passende og relevant niveau af information, så potentielle investorer kan træffe velinformerede investeringsbeslutninger. En børskandidat og dens rådgivere bør sikre en grundig due diligence-proces, der kan danne grundlag for udarbejdelse af et prospekt. En potentiel investors behov for information i forbindelse med en børsnotering svarer til en potentiel købers behov for inf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye