Presseinvitation: Kom med til indvielse af lynladere til elbiler i Haderup
Mandag den 8. januar sætter Transportminister Thomas Danielsen strøm til et nyt år med indvielse af nye offentlige lynladepladser til elbiler i Haderup. Ladepladserne skal gøre det nemmere og hurtigere for elbilister at lade bilen op, når de er på farten.

Vejdirektoratet har, i samarbejde med PowerGo, tændt for strømmen til otte offentlige lynladepladser i Haderup. Ladepladserne er en del af udrulningen af en mere veludbygget ladeinfrastruktur i Danmark, der er vedtaget med ”Infrastrukturplan 2035”, og som skal gøre det nemmere for danskerne at vælge elbilen til.
Åbningen i Haderup markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at dække hele landet med lynladere helt fra Ribe til Helsingør og fra Gedser til Thy.
Derfor er transportminister Thomas Danielsen også på pletten, når indvielsen af de nye pladser skal fejres i byen.
Tid: Mandag den 8. januar fra kl. 09.00 til 10.00 (pressen skal møde senest kl. 08.45).
Sted: Parkeringspladsen på hjørnet af Tjørnevej og Herningvej, 7540 Haderup.56°23'14.8"N 8°59'39.7"E – Google Maps
Program:
Kl. 09.00: Velkommen v. Vejdirektoratets drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt
Kl. 09.05: Transportminister Thomas Danielsen holder tale
Kl. 09.15: Borgmester Dorte West holder tale
Kl. 09.25: Projektleder i PowerGo, Anders Vigen, holder tale
Kl. 09.30: Indvielse – Ministeren sætter strøm til en bil
Kl. 09.40: Lad din elbil op eller nyd lidt kaffe og kage
Ladepladserne er åbne for dem, der ønsker at komme forbi og lade deres elbil op og dele deres oplevelse.
Parkering kan ske på de øvrige parkeringspladser i nærheden.
Fakta om lynladerne i Haderup
Vejdirektoratet har stået af etablering af otte offentlige lynladepladser til elbiler på parkeringspladsen på hjørnet af Tjørnevej og Herningvej i Haderup tæt ved rute 34, Haderup Omfartsvej.
Hver lynladestander har en effekt på op mod 480 kW. Det betyder, at hvert ladepunkt har en effekt på op mod 240 kW, som kan lade op til 80 procent på kort tid.
Ladestanderne drives af PowerGo.
Fakta om ladeinfrastruktur
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen. De første ladepladser er allerede åbnet, og der kommer løbende flere til.
I alt bliver der etableret omkring 450 ladepladser rundt omkring i landet frem mod 2030.
Udrulning af ladeinfrastrukturen dækker hele landet med lynladepladser både langs motorvejene og langs de større statsveje fra Ribe til Helsingør og fra Gedser til Thy. Placeringen af de offentlige lynladere bliver gennemført med afsæt i den analyse af behovet for ladestandere, der lå til grund for Infrastrukturplan 2035.
Der er planlagt åbning af 62 offentlige lynladepladser rundt om i landet på det øvrige vejnet i 2023/2024. Derudover bliver der frem mod 2026 etableret 22 nye ladeparker med samlet set 288 lynladepladser på rastepladser i Danmark.
Kontakter
Jesper KaaeProjektlederVejdirektoratet
Tlf:50 93 54 04jeka@vd.dkTransportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Trine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum