3byggetilbud.dk

Det vådeste år i dansk vejrhistorie fik vandskaderne til at pible ind

Del

Året 2023 satte nedbørsrekord i Danmark, og konsekvenserne af den massive nedbør afspejles i renoveringsprojekterne, der blev iværksat. Øget forekomst af vandskader, markant vækst inden for tagentrepriser og stigende priser på udførte opgaver er nogle af hovedpunkterne, når 3byggetilbud.dk opsummerer det forgangne år.

Tagentrepreprise
3byggetilbud.dk har modtaget 38 procent flere tagentrepriser i 2023. De store mængder nedbør er en del af forklaringen på de mange tagentrepriser.

De danske nedbørsmålere har aldrig nogensinde målt så meget vand i løbet af et kalenderår, som de gjorde i 2023. Allerede inden juleferien gik i gang passerede mængden af årsnedbør 906 millimeter og rekorden fra 2019 var slået.  

Regn satte skub i renoveringsopgaver

De store mængder nedbør har resulteret i vandskader hos de danske boligejere og det kan tydeligt spores i renoveringsopgaverne, som 3byggetilbud.dk har modtaget.

"Vi har hele året set, hvordan de store mængder nedbør har påvirket renoveringsprojekterne, vi modtager. Mange danskere har henvendt sig, når vandet er trængt uhensigtsmæssigt ind i deres boliger," udtaler Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos opgaveformidleren.

3byggetilbud.dk har oplevet betydelig vækst inden for henvendelser om etablering af omfangsdræn, nye tagrender, højvandslukke, faskiner og en markant stigning i antallet af tagentrepriser.

38 procent flere tagentrepriser i 2023

"Vi har modtaget et meget stort antal tagentrepriser i år. Blæst og regn er en del af forklaringen på de mange henvendelser om udskiftning af husets tagkonstruktion. Der har også været øget fokus på asbest, hvilket har accelereret mange tagudskiftninger," udtaler Maria Sauer Carlsen.

Sammenlignet med 2022 har 3byggetilbud.dk oplevet en vækst på 38 procent i antallet af modtagne tagentrepriser i 2023.

Fremgang i et marked i nedgang

I de senere år har man talt om en generel afmatning i byggebranchen, hvor høje renter og høje byggeomkostninger blandt andet har betydet en faldende efterspørgsel.

Den tendens kan dog ikke mærkes hos 3byggetilbud.dk, der har formidlet knap 65.000 bygge- og renoveringsopgaver i 2023 og har vækst inden for alle hovedbrancher. Sammenlignet med året før har 3byggetilbud.dk oplevet en stigning på 45 procent i indsendte gulvopgaver, 27 procent flere maleropgaver og 20 procent flere opgaver til autoriserede kloakmestre.

"Vi er meget tilfredse med at have positive resultater i alle de store brancher ved årets afslutning. Samtidig modtager vi flere tilbagemeldinger om, at vores håndværkere har vundet de opgaver, de har afgivet tilbud på, endda til en højere pris," siger Maria Sauer Carlsen.

Gennemsnitsværdien for en udført opgave via 3byggetilbud.dk lå på over 45.000 kroner i 2023.

Fakta:

  • 3byggetilbud.dk har formidlet knap 65.000 renoveringsopgaver til et landsdækkende netværk af hånværkere i 2023.
  • 3byggetilbud.dk har oplevet en vækst på 38 procent i antallet af modtagne tagentrepriser i 2023 sammenlignet med 2022.
  • I 2023 er der indsendt 45 procent flere gulvopgaver, 27 procent flere maleropgaver, 20 procent flere opgaver til autoriserede kloakmestre, 20 procent flere vinduessager og 88 procent flere opgaver relateret til asbestsanering.
  • De fem brancher, hvor 3byggetilbud.dk modtager flest opgaver, er: 1. Tømrer 2. Murer 3. VVS, aut. 4. Maler 5. Elektriker, aut.
  • Gennemsnitsprisen for en udført opgave var over 45.000 kroner i 2023.
  • Bygherrer har i gennemsnit evalueret håndværkere fra 3byggetilbud.dk med 4,61 stjerner på en skala fra 1-5.
  • Lokale og regionale tendenser kan også spores i 3byggetilbud.dks data, hvor det eksempelvis fremgår, at der er indsendt 25 procent flere opgaver i 2023 fra Sønderjyllands Amt, 18 flere fra Nordjyllands Amt og 17 procent flere fra Frederiksborg Amt.

Nøgleord

Kontakter

Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S

Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk

Tlf:26740636mac@3byggetilbud.dk

Billeder

Tagentrepreprise
3byggetilbud.dk har modtaget 38 procent flere tagentrepriser i 2023. De store mængder nedbør er en del af forklaringen på de mange tagentrepriser.
Download

3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 65.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer. 

Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Stigende efterspørgsel på kloakmestre på Fyn som følge af klimaforandringer24.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning. Håndværkerportalen 3byggetilbud.dk rapporterer, at efterspørgslen på kloakmestre er særlig stor på Fyn – og søger flere kloakmestre, der kan varetage de mange henvendelser, der tikker ind fra området.

Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge omfangsdræn27.6.2024 10:27:11 CEST | Pressemeddelelse

Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, og det betyder, at behovet og interessen for klimasikring af de danske boliger aldrig har været større. Nye tal fra Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk viser massiv efterspørgsel på omfangsdræn hos private boligejere. For at imødekomme danskernes behov for at beskytte boligen mod vind og vejr, lancerer Energihjem.dk et nyt univers i samarbejde med Danske Bank, som skal hjælpe boligejere med at klimatilpasse boligen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye