Simon Pytlick er Årets Fund i dansk idræt
28.12.2023 23:03:31 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Håndboldspilleren Simon Pytlick vandt Danmarks ældste idrætspris, der blev uddelt i Politikens Hus. På anden pladsen kom cykelrytteren Albert Philipsen, mens fodboldspilleren Rasmus Højlund blev nummer tre.

Fælles pressemeddelelse mellem DIF, Team Danmark og Politiken.
I begyndelsen af januar 2023 kom håndboldspilleren Simon Pytlick på banen som VM-debutant. Han scorede tre mål mod Belgien. Et par uger senere kunne han sammen med resten af det danske håndboldlandshold lade sig hylde som VM-guldvindere efter en finalesejr mod Frankrig, hvor den unge fynbo scorede ni mål. Og som en ekstra fjer i hatten, så blev Pytlick kåret som mesterskabernes bedste venstre back.
2023 har været et hæsblæsende år for Pytlick. Efter VM vandt han både pokalturneringen og DM med GOG. Senere blev han udnævnt som Europas bedste håndboldspiller. Og så blev han solgt til Flensburg-Handewitt, der er et af Europas bedste klubhold.
”Simon Pytlick har i 2023 leveret et helt exceptionelt gennembrud og var en af de bærende kræfter, da herrelandsholdet i håndbold vandt det historiske VM-guld i januar. Simon Pytlick satte et enormt aftryk på landsholdet, vi alle vil huske, og som lover særdeles godt for fremtiden. Derfor fortjener han at vinde Årets Fund i et meget, meget stærkt felt af kandidater til prisen. Et felt, som vel ikke er set stærkere i flere årtier. Derfor er der også grund til at hylde ikke kun Simon, men også de andre talenter, som vi glæder os helt vildt til at følge og samarbejde med de kommende år,” siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark.
Der var 10 ’fund’ i finalen om at vinde den eftertragtede pris, som er blevet uddelt siden 1929. Cykelrytteren Albert Philipsen blev nummer to, mens fodboldspilleren Rasmus Højlund tog tredjepladsen.
”Niveauet for de nominerede til Årets Fund 2023 har været uhørt – ja, jeg vil faktisk kalde det historisk - højt. Verdens- og europamestre må derfor tage til takke med sekundære placeringer, fordi håndboldspiller og VM-guldvinder Simon Pytlick tager titlen som Årets Fund i år,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og med i dommerkomitéen for Årets Fund.
Han fortsætter:
”Kometkarriere er ikke et for stort ord at hæfte på Pytlick. I 2023 fik han VM-debut, vandt VM-guld, blev VM’s bedste venstre back, vandt pokalturneringen og DM med GOG og blev kåret til Europas bedste håndboldspiller. Jeg er sikker på, at disse meritter kun er toppen af isbjerget, og at Pytlick vil dominere international håndbold i mange år fremover, og derfor er han den helt rigtige vinder af Årets Fund 2023.”
Nominerede:
- Villads Flügge Napier og Andras Sejer Kofod Brinck, beachvolleyball
- Jonas Isaksen, atletik
- Smilla Tarning Sønderby, golf
- Albert Philipsen, cykling
- Simon Pytlick, håndbold
- Edi Hrnic, taekwondo
- Rasmus Højlund, fodbold
- Frederikke Hauge Matthiesen, kajak
- Anne Bakke Nielsen, skydning
- Caroline Rehoff Pedersen, ridning
Fakta om Årets Fund
Årets Fund er Danmarks ældste idrætspris og uddeles i et samarbejde med mellem DIF, Team Danmark og Politiken. Den blev uddelt første gang i 1929. Vinderen modtager ud over hæderen 75.000 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskySouschef / OL-presseansvarlig
Tlf:28893678jdr@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum