Harpikshåndbold rykker ud af nye skoleidrætshaller
28.12.2023 10:10:33 CET | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget i København har besluttet, at der ikke skal spilles harpikshåndbold i kommunens nye skoleidrætshaller. Aktiviteterne rykkes i stedet til de harpiksegnede haller, hvor haltiderne udvides.

Klistrede gulve, vægge og håndtag skal i fremtiden ikke være et problem i de københavnske skoleidrætshaller. Folkeoplysningsudvalget i København har nemlig besluttet, at der ikke længere skal spilles harpikshåndbold i alle nye skoleidrætshaller.
Frem mod 2032 er der planlagt otte nye skoleidrætshaller til ibrugtagning.
Brugen af harpiks i skolehallerne har i længere tid givet anledning til modstand fra blandt andet skoledere. Det sker, fordi brugen af harpiks er svært at forene med de resterende aktiviteter i skolehallerne.
Folkeoplysningsudvalget har derfor besluttet at rykke harpikshåndbolden ud af nye skoleidrætshaller og ind i byens harpiksegnede haller, hvor man vil udvide haltiderne.
Forperson for Folkeoplysningsudvalget i København, Frederik W. Kronborg (Ø), udtaler:
”Jeg er rigtig glad for den enstemmige opbakning til håndbolden i udvalget. Det er vigtigt for mig, at København kan rumme håndbold. Og forhåbentligt vil udvalgets beslutning betyde færre kontroverser fremadrettet.”
Københavns Kommune går efter nytår i gang med fordelingen af faciliteter til folkeoplysende foreninger og aftenskoler. Faciliteterne fordeles for to år ad gangen. Og det har derfor stor betydning for fritidslivet, at alle får tildelt de rette faciliteter.
”Der vil i den kommende fordeling af haltider blive taget hensyn til, at de yngste harpiksspillere ikke bliver nødt til at rejse på tværs af byen for at kunne udøve deres sport,” siger Fredrik Kronborg.
Der er i dag 18 harpikshaller i København fordelt bredt over hele byen.
Fakta
- Harpiks anvendes i håndbold for spillere fra 14 år og opefter både på bredde- og eliteniveau.
- Ifølge idrætsforbundet, DanskHåndbold, er der endnu ikke andre brugbare løsninger som alternativ til harpiks.
- Der skal som hovedregel afsættes 1-1½ time til harpiksafrensning forud for anden brug af idrætshallen. Da skolerne kun har én idrætshal, og da denne er fuldt udnyttet fra kl. 08 til 22 i hverdage, kan halvanden times rengøring flere gange om ugen være svært at indpasse uden at fratage tiden fra brugerne.
- Der er i dag 18 harpikshaller i København.
Kontakter
Frederik W. Kronborg (Ø)Forperson for Folkeoplysningsudvalget
Tlf:30 91 98 01Billeder
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nu kan du få indflydelse på fremtidens kultur- og fritidspolitik i København2.11.2026 10:55:01 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal politikerne på rådhuset have særligt fokus på for at gøre København til en endnu bedre kulturby i fremtiden? Hvor skal der sættes ind for at løfte fritidslivet og styrke børn og unges muligheder for at opleve kultur? Det kan du nu få indflydelse på.
Kulturen kortlagt: Børnefamilierne boltrer sig, men de internationale står udenfor23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturbarometeret 2026 har kortlagt københavnernes kultur- og fritidsvaner. Byens borgere bruger den kommunale kultur mere og tilfredsheden stiger, men tilflyttere og internationale står udenfor udviklingen.
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
Ny aftale skal styrke talent- og eliteidrætten i København6.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Team Danmark har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og eliteidrætten i hovedstaden frem mod 2029. Sammen med kommunens nye strategi og støttekoncept skaber aftalen en samlet retning for indsatsen.
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
