De voldsomme uvejr i 2023 kan få os til at planlægge ferien anderledes
28.12.2023 09:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Naturbrande på Rhodos og kæmpe hagl i Norditalien. Sommerferiens sydeuropæiske vejrbegivenheder har med andre ord budt på lidt af hvert. Nu siger 55% af LB Forsikrings medlemspanel, at de kunne finde på at placere rejser til det sydlige Europa på andre tidspunkter af året end om sommeren for at minimere risikoen for at støde ind i naturbrande og uvejr.

Juleferien og kølige, mørke dage kan måske få os til at drømme os væk til varmere himmelstrøg og gøre os tanker om, hvor sommerens ferie skal gå hen. Uvejret og naturbrandene, der i 2023 har plaget i det sydlige Europa, kan dog betyde, at mange planlægger ferien anderledes. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er landets største medlemsejede forsikringsselskab.
“I sommerperioden oplevede vi i LB Forsikring mange anmeldelser om skader som følge af det sydlige Europas voldsomme vejr, særligt på biler og campingvogne. Det er måske derfor meget naturligt, at mange nu gør sig nogle overvejelser om, hvordan de kan undgå at støde ind i uvejr og naturbrande, men jeg er alligevel overrasket over, at tallet er så højt som 55 procent,” siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura, LB Forsikring.
Næsten hver tredje i undersøgelsen, helt præcist 30 procent, siger, at de helt overvejer at undgå sydeuropæiske destinationer, der i 2023 har været plaget af naturbrande og uvejr, når de skal bestille deres næste ferie. Og der er flere overraskende nyheder gemt i undersøgelse, siger Anne Mette Kirkegaard.
“Vi kan se i undersøgelsen, at det er nyt for flertallet at tænke på naturkatastrofer i forbindelse med rejseplanlægningen. 61 procent svarer således, at det er nyt for dem at tænke på risikoen for uvejr og naturkatastrofer, når de skal planlægge en ferie eller en rejse. Og det er uanset, om det er i Europa eller resten af verden, ” lyder det fra Anne Mette Kirkegaard. Hun har derfor disse gode råd i forbindelse med ferieplanlægningen.
To simple og gode råd til planlægning af ferien:
• Tjek op på din rejse- og indboforsikring, så du er sikret, hvis uheldet skulle være ude.
• Hold dig opdateret på den aktuelle situation på dit rejsemål via Udenrigsministeriets hjemmeside og lokale myndigheder.
Medlemsundersøgelsen er foretaget i oktober 2023 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 420.000 medlemmer. 1367 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. 49% af respondenterne er kvinder og 51% er mænd. LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA, der frivilligt har meldt sig.
For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt pressechef i LB Forsikring, Line Ernlund, tlf. 31772465, mail: lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
Risiko for kraftig regn: Sådan kan du begrænse skaderne3.5.2026 17:07:28 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for kraftig regn og torden flere steder i landet. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader på boligen.
Tørt i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen og åben ild!30.4.2026 19:30:52 CEST | Pressemeddelelse
DMI advarer nu om, at brandfareindekset er højt. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
LB Forsikring med opfordring til rejsende: Overvej, hvordan du er dækket, hvis rejsen ikke kan gennemføres på grund af brændstofmangel24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet, LB Forsikring, modtager i øjeblikket mange henvendelser fra medlemmer. De er usikre på, om sommerens rejse bliver udfordret af brændstofmangel i flytrafikken, derfor kommer selskabet nu med en opfordring til rejsende.
LB Foreningen genvælger Lars Busk Hansen til formand20.4.2026 08:46:12 CEST | Pressemeddelelse
Lars Busk Hansen, Hjørring, blev på LB Foreningens generalforsamling valgt frem til 2030. Udover Lars Busk Hansen blev også Merete Svalgaard Knuhtsen, Espergærde, og Niels Skak-Jensen, Gørlev, valgt til foreningens bestyrelse. Dermed indtræder de i toppen af LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum