Københavnsk kærlighedsrekord: Aldrig før er så mange par blevet viet i løbet af ét år
27.12.2023 09:01:28 CET | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
2023 bød på rekordmange borgerlige vielser i København.

Det er så yndigt at følges ad, og i København er det populært som aldrig før.
I løbet af 2023 har hele 7.557 par nemlig fået en borgerlig vielse i hovedstaden, og det er ny rekord.
”I København er der plads til alle. Og der er plads til at hylde kærligheden på kærlighedens præmisser. Københavns Rådhus har i mange år haft en central plads og vigtig rolle i vielseshistorien. Vi prioriterer at tilbyde forskellige muligheder for en vielse, der passer til det enkelte par – både på rådhuset og ude i det fri”, siger kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard (RV).
Ud af de 7.557 vielser er 541 vielser foretaget i forbindelse med ’Vie i det fri’ og hele 319 vielser under konceptet ’Book en foged’. Det er for begge koncepter også rekordmange.
Vielserne i det fri er vielser, hvor par giver hinanden deres helt store ”ja!” ved en intim og mindeværdig ceremoni under åben himmel eller på særlige steder i byen, som hovedstadens ikoniske og spektakulære seværdigheder danner rammen om.
I 2023 har vielserne i det fri bl.a. fundet sted som jazzvielser på kanalrundfarten, i vandtårnet i Brønshøj, på Amager Strand og i Skuespilhuset.
Booker man en foged, kan man få en giftefoged ud for at forestå en vielse på et tidspunkt og et sted, man helt selv har valgt og på den måde få lige præcis den bryllupsdag, man drømmer om; på en strand, en færge eller et helt tredje sted.
Mens der i år er foretaget 7.557 borgerlige vielser i København, blev der sidste år afholdt 7.484 borgerlige vielser. Inden det lød rekorden fra år 2019 på 6.679 borgerlige vielser i 2019.
Fakta
- I 2023 er der foretaget 7.557 borgerlige vielser i København. Det er rekordmange.
- I 2022 blev der foretaget 7.484 borgerlige vielser i København.
- I 2021 blev der foretaget 6.091 borgerlige vielser.
- Man kan læse mere om mulighederne for at blive viet i Københavns Kommune her: Bliv gift i Københavns Kommune | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
- Drømmer man om en vielse i det fri, kan man se programmet for 2024 og læse om mulighederne her: "Vie i det fri" | I DO CPH (kk.dk)
- Ønsker man derimod at blive viet på et helt selvvalgt sted, kan man booke en giftefoged til formålet: Book en giftefoged | I DO CPH (kk.dk)
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
Ny aftale skal styrke talent- og eliteidrætten i København6.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Team Danmark har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og eliteidrætten i hovedstaden frem mod 2029. Sammen med kommunens nye strategi og støttekoncept skaber aftalen en samlet retning for indsatsen.
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum