Landdistrikter: Bredbåndspuljen rammer fortsat geografisk skævt
Årets fordeling af tilskudsmidlerne i Bredbåndspuljen bekræfter, at puljen i højere grad bør målrettes land- og yderkommuner, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Der er i 2023 givet tilsagn om tilskud til i alt 1.706 adresser fra den ordinære ordning, og derudover har 291 adresser fået tilskud fra den særlige ordning for enkeltstående adresser. Sammenlagt får 1.997 adresser tilskud. Det er resultaterne fra dette års opgørelse af Bredbåndspuljen.
Resultaterne bliver modtaget med en vis skepsis af formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, men han fremhæver også et væsentligt lyspunkt.
- Først og fremmest er det positivt, at alle, der har levet op til betingelserne, har fået tilsagn. Det er vigtigt, for vi lever i et digitaliseret samfund, hvor hurtigt og stabilt internet spiller en central rolle, siger Steffen Damsgaard.
Bredbåndspulje rammer fortsat geografisk skævt
Bredbåndspuljen blev senest justeret i 2022 for at målrette puljen efter de tyndt befolkede områder. Trods justeringen er det Region Hovedstaden, der endnu engang opnår det klart største tilskud per adresse.
Tilskuddet er i gennemsnit på hele 47.600 kr. per adresse i Region Hovedstaden. I de resterende fire regioner ligger tilskuddet på mellem 30.000 – 35.000 kr. per adresse. Det er således væsentligt dyrere at etablere bredbånd i Region Hovedstaden end i alle andre regioner, og det undrer Landdistrikternes Fællesråd.
- Når man ser på fordelingen af bredbåndspuljemidlerne, så får man det indtryk, at dér hvor husene ligger tæt, er det dyrere at etablere en bredbåndsudbygning. Den køber jeg ikke, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Det lyder meget besynderligt, at nogle totalt isolerede, enkeltstående adresser i Region Midtjylland kan ende med mindre tilskudsbehov i gennemsnit end projekter med et større antal sammenhængende adresser i Region Hovedstaden. Bredbånd i hele landet er vigtig, men bredbåndspuljen skal hjælpe dér, hvor der er længst mellem husene og hvor der er markedssvigt, og ikke de områder, hvor den manglende bredbåndsudrulning skyldes konkurrencesvigt.
Steffen Damsgaard peger på en række årsager til, at bredbåndspuljens midler ikke er kommet ud at virke.
- At alle pengene i bredbåndspuljen ikke er kommet ud at virke, skyldes en svær og bureaukratisk ansøgningsproces, manglende kendskab til puljen, samt en dørsalgslov, der blokerer for ekstra markedsføring. Dertil kommuner, der er trængte og har måttet spare de hjælpende bredbåndskonsulenter væk. Så der er nok at tage fat i, for behovet for bredbåndspuljen, dér hvor der er længst mellem husene, er fortsat meget stort, siger formand Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd har flere gange påpeget behovet for, at bredbåndspuljen blev tilpasset, så den havde en mere rimelig geografisk fordeling.
- Nu håber jeg, at Digitaliseringsstyrelsen snart kommer med et løsningskatalog, så der kan komme en politisk løsning på denne udfordring. Det er ikke rimeligt, at beboerne i Region Hovedstaden år efter år får et langt større gennemsnitligt tilskud fra Bredbåndspuljen, end beboere i andre regioner, hvor der typisk er større afstand til husene, og det derfor burde være dyrere at udbygge med bredbåndsforbindelse, afslutter Steffen Damsgaard.
Se resultatet af Bredbåndspuljen 2023 her.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer5.7.2025 23:12:03 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger26.6.2025 12:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ekspertudvalgets fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive trafik. Men det kræver politisk opbakning og massive investeringer i et stærkt rutenet og fleksible transportløsninger.
Landdistrikter: 99% er ikke nok – alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet26.6.2025 10:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bred politisk teleforligsaftale, der sætter retningen for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030. Men i Landdistrikternes Fællesråd er skuffelsen stor, for ambitionen om kun at dække 99 % af danskerne med lynhurtigt internet er både utilstrækkelig og uretfærdig.
Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst25.6.2025 13:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.
Årets Landsby 2025: Finalisterne er… Agerskov, Sennels og Holbøl!24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slutspurten er sat i gang for at finde Årets Landsby 2025, der kåres af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. De tre landsbyer Agerskov, Sennels og Holbøl er videre i finalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum