Børns Vilkår: Fra i dag får børn og unge flere rettigheder med Barnets Lov. Udfordringen bliver at løfte dem i praksis
1.1.2024 08:30:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Barnets Lov træder i kraft i dag med tårnhøje ambitioner om, at børn og unge skal inddrages løbende og inden enhver afgørelse i deres egen sag. Men der følger ingen midler med til at efteruddanne sagsbehandlerne i børneinddragelse, og det er stærkt bekymrende, mener Børns Vilkår.

I dag er på mange måder en historisk dag for de mest udsatte børn og unge i Danmark. Barnets Lov træder i kraft, og den markerer begyndelsen på et moderne børnesyn i lovgivningen og ambitionen om endelig at lave reel børneinddragelse i sagsbehandlingen. Og for en gangs skyld kan børn og unge opleve at komme i første række.
Alligevel har Børns Vilkår også bekymringer.
”Hele grundlaget for Barnets Lov hviler på mere børneinddragelse. Det er derfor stærkt bekymrende, at der hverken er taget stilling til eller afsat penge til at efteruddanne sagsbehandlerne i, hvordan de reelt inddrager børnene. Ambitionerne er der, men det er desværre på et meget usikkert grundlag, at loven nu træder i kraft”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Barnets Lov sætter – på papiret - børn og unges rettigheder i centrum af sagsbehandlingen. Børnene får flere og bedre rettigheder, og det kan blandt andet betyde, at de ikke længere kun skal høres ved den obligatoriske børnesamtale. De har nu ret til at blive inddraget løbende og inden enhver afgørelse i deres sag.
Den form for børneinddragelse lægger op til et nyt børnesyn, hvor børn og unge bliver anerkendt som selvstændige individer med egne rettigheder. Fra BørneTelefonen, HØRT og bisidningen har Børns Vilkår adskillige eksempler på, at børn og unge har klare meninger, holdninger og perspektiver på deres eget liv. Og de deler dem hellere end gerne, hvis bare de får lov.
Den helt store udfordring er dog, at mange sagsbehandlere, der med Barnets Lov ændrer navn til børne- og ungerådgivere, ikke har kompetencerne til at lave reel børneinddragelse og dermed rådgive børn og unge tilstrækkeligt. I bedste fald kender de teorien bag, men de færreste har lært at bruge den i praksis.
”Man kan kun kalde det flere og bedre rettigheder, hvis børn og unge selv forstår dem og derfor kan bruge dem. Og ansvaret for dét er altid de voksnes. Det giver derfor ikke ret meget mening, at sagsbehandlerne er sat fri af tidsfrister, tvungne handleplaner og børnesamtaler, når børnene ikke har nogen garanti for, at deres rettigheder samtidig bliver overholdt. Bare en uges ventetid på en afgørelse kan være lang tid for et barn, der ikke vil bo hjemme, så ventetid uden tidshorisont kan være voldsomt,” siger Rasmus Kjeldahl.
Børns Vilkår håber, at man fra politisk side vil tage de sidste afgørende skridt til at sikre reel børneinddragelse. Barnets Lov kræver klog finansiering og ordentligt implementering, så kompetencerne kan matche lovens høje ambitioner.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Flere end 115.000 børn og voksne går i køkkenet for BørneTelefonen30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkårs indsamlingsevent Bag for BørneTelefonen går i gang 1. oktober med opbakning fra flere end 2.700 skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.
Ny rapport: Alt for mange børn og unge i Danmark udsættes fortsat for alvorlige svigt29.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alvorlige svigt som vold og overgreb præger hverdagen for mange børn og unge i Danmark, og en stor del får ikke den nødvendige hjælp. Kun 6 ud af 10 danskere vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn. Det viser Børns Vilkårs statusrapport ’Svigt af børn i Danmark’, der for tiende år i træk sætter fokus på børn og unge, der lever med svigt.
Ny undersøgelse: Snyd med AI er udbredt blandt skoleelever, men reglerne er uklare10.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske skoler. Især blandt elever i 9. klasse er det udbredt at bruge ”chatten” til skolearbejde, og seks ud af ti har mindst en gang brugt tjenesten på en måde, de selv karakteriserer som snyd. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
En af Danmarks mest anerkendte samtidskunstnere laver værk for Børns Vilkår7.9.2026 13:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Evren Tekinoktay står bag årets kunstplakat, som sælges til fordel for Børns Vilkår.
BørneMobilen ruller ud til 4.500 børn og unge i Frederikshavn Kommune7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisere fra Børns Vilkår sætter sig endnu en gang bag rattet i BørneMobilen, når turen fra start september går til Frederikshavn Kommune. Her kører BørneMobilen ud til ca. 4.500 elever for at oplyse dem om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - dag og nat - har et sted at søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum