Elbil-ladeparker ved Lillebælt skal i udbud igen
22.12.2023 10:14:04 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har ophævet kontrakten med Clever A/S om driften af i alt 60 ladepunkter på rastepladserne ved Lillebælt Syd og Lillebælt Nord på Fyn på grund af misligholdelse. Vejdirektoratet vil gennemføre et nyt udbud, som forventes opdelt i to delaftaler pr. ladepark.

Kort før jul har Vejdirektoratet måttet ophæve kontrakten med Clever A/S på ladeparkerne Lillebælt Nord og Lillebælt Syd, fordi Vejdirektoratet har kunnet konstatere, at kontraktvilkårene om maksimalt 10 procents rabat til Clevers egne abonnementskunder ikke er blevet overholdt. Clevers abonnementskunder fik i stedet en væsentlig større rabat end 10 procent i forhold til de kunder, som ikke har et ladeabonnement hos Clever.
- Vi holder løbende øje med, at kontraktvilkår overholdes. Det er ikke sket i dette tilfælde. Vi har brugt de midler, som vi havde i kontrakten for at få Clever til at ændre deres prissætning, men da det ikke er sket, må vores veje skilles, siger indkøbschef Helle Lange, Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet og Clever har i forlængelse af ophævelsen indgået en aftale om, at Clever midlertidigt driver de to ladeparker videre, til der er fundet nye operatører.
Vejdirektoratet vil hurtigst muligt sende de to ladeparker i udbud igen og forventer at dele Lillebælt-parkerne op i to delaftaler. Lillebælt Syd og Lillebælt Nord blev indviet i henholdsvis marts og maj 2023 og blev som nogle af de første etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035.
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Til- og frakørsler ved 55 Horsens N på E45 spærres i sydgående retning12.6.2026 14:03:59 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i fuld gang med det sidste arbejde omkring til- og frakørsel 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej. Det betyder flere spærringer hen over de kommende uger.
Cykelstier på Rute 26 får ny asfalt ved Sabro12.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på cykelstien i begge retninger på Rute 26 ved Sabro. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Frakørsel 62 Kolding Ø er spærret en enkelt aften og nat10.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den 18. juni klokken 06.00 vil frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej være spærret i sydgående retning mod Kolding.
Ni meter høj støjskærm skal dæmpe motorvejsstøj i Taastrup10.6.2026 11:21:02 CEST | Pressemeddelelse
En 2,2 kilometer lang og ni meter høj støjskærm bliver nu sat op langs Holbækmotorvejen ved Motorring 4 i Taastrup. Arbejdet begynder mandag den 15. juni 2026.
Langelandsbroen spærres i forbindelse med halvmaraton10.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 13. juni er der halvmaraton på de tre sydfynske broer Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter i området til at planlægge turen i god tid og være opmærksomme på midlertidige spærringer og kødannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum