Idrætsforeninger sikrer julehyggen i udsatte boligområder
22.12.2023 07:05:30 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Mange børn og unge i udsatte boligområder fejrer ikke jul. Derfor skaber DIF get2sport alternative tilbud i juledagene. I år er der blandt andet fodboldskole, boksning og streetfodboldstævne på menuen.

For mange er julen en tid med masser af julehygge, gaver og julemad i stride strømme. Men for dem, der ikke fejrer jul, kan det være en lang ferie væk fra skolen og vennerne. Derfor er der et stigende antal DIF get2sport-idrætsforeninger i udsatte boligområder aktiviteter mellem jul og nytår.
”Vores vigtigste formål er at skabe nogle positive fællesskaber for de børn og unge, der har særligt brug for det. Vi ved, at det er ekstra svært i ferieperioderne, hvor der ikke er skole og andre aktiviteter, og hvor vennerne enten er på ferie eller fejrer jul med familien. Sammen med vores foreninger er vi glade for at tilbyde et godt alternativ til de mange børn og unge,” siger Kristina Lind Thrane, der er projektleder i DIF get2sport.
Get2sport er til stede i over 50 udsatte boligområder i 25 kommuner, og indsatsen er støttet af Nordea-fonden.
100 deltagere i Odense
Ét af de steder, man afholder juleaktiviteter, er i Vollsmose i Odense. Her forventer man op mod 100 deltagere alderen 11-16 år, når man for første gang afvikler streetfodboldstævne 26. december.
”Der render 100 børn rundt, der ikke holder jul, så det er vigtigt for os at give dem noget at glæde sig til og se frem til. Vi spiller på kryds og tværs af køn, alder og niveau. Og med og uden sko, bare man har en fed dag. Det sociale er i højsædet, og det skal være et godt og aktivt alternativ til julefrokosten,” siger Martin Larsen Kvistgaard, der er medarrangør af turneringen.
Det store stævne afrundes med præmieuddeling og fællesspisning for både spillere, trænere og ledere.
Udpluk af juleaktiviteterne:
- 24. december: Julefodbold og hygge for børn, unge og deres familier i Tornhøjhallen i Aalborg Øst
- 24.-25. december: Hyggefodbold, stævne og bokseopvisning i Helsingør
- 24.-26. december: Fodboldaktiviteter i Nivå-Kokkedal Fodboldklub
- 26. december: Streetfodboldstævne i Vollsmose, Odense
- 27. december: Boksetræning i Karlebo Bokseklub
- 28.-29. december: Fodboldskole i Viby J i Aarhus
- 30. december: Indendørs fodbold i Aab Hallen i Aalborg kl. 18.30-22.00
Om DIF get2sport
- Har eksisteret siden 2005
- Sikrer et velfungerende idrætsforeningsliv ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger i de udsatte boligområder
- Samarbejder med 25 kommuner, 50 boligområder og 71 idrætsforeninger over hele landet
- Nordea-fonden støtter get2sport med 19 millioner fra 2023-2025
- Midlerne skal blandt andet bruges til at få flere piger i get2sport-foreningerne gennem opsøgende indsatser hos forældrene, mikrofodboldskoler for de mindste børn – samt til sociale aktiviteter for både børn og voksne
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum