Nu er der 200.000 elbiler i Danmark
En ny rekord har på årets sidste dag ramt den danske bilbestand, da der nu er indregistreret 200.000 elbiler. Det er en milepæl i den grønne omstilling af bilparken i Danmark og et vigtigt skridt på rejsen mod CO2-fri transport.

Danmark kunne skrive historie d. 12. oktober 2022, da elbilbestanden nåede 100.000. Det tog over 100 år at nå de første 100.000 elbiler i Danmark, men de næste 100.000 er kommet på lidt over ét år. I dag har den danske elbilbestand nået en ny milepæl på 200.000. Det betyder, at mere end 7 procent af den danske bilbestand nu udgøres af elektriske biler.
"Der er kommet kraftig acceleration på elbilsalget, særligt i løbet af det sidste år, hvilket har resulteret i, at der nu er 200.000 elbiler på de danske veje. Det er gode nyheder for den grønne omstilling, hvor elbilerne spiller en nøglerolle," siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.
Også hos FDM mærker man tydeligt, at interessen for elbiler stiger:
"Bilsalget har i 2023 været helt elektrisk. På bare lidt over et år har vi fordoblet antallet af elbiler på vejene til nu 200.000. At danskerne i den grad har fået appetit på at køre elbil, mærker vi tydeligt i FDMs købsrådgivning, hvor syv ud af 10 henvendelser i dag handler om enten valg af elbil eller opladning. Den positive udvikling i bilpriserne har også givet medvind til salget, og samtidig går det godt med udrulning af ladeinfrastruktur. Men skal vi holde kadencen i det nye år, og have endnu flere til at vælge elbil, er der brug for helt billige elbiler til dem, som har et mindre bilbudget, og at politikerne gør det nemmere, at for eksempel boligforeninger får bedre og nemmere mulighed for at etablere den nødvendig ladeinfrastruktur,” siger adm. direktør i FDM, Stina Glavind.
Afgiftsstigninger kan bremse udviklingen
Der er flere grunde til, at der er kommet fart på elbilbestanden de seneste år, der spænder bredt fra nye teknologiske funktioner ved elbilerne som længere rækkevidde og kortere ladetid, til markant kortere afstand mellem ladestanderne i Danmark. Elbilerne har haft glæde af afgiftsfritagelser i en årrække, og derudover er udbuddet af elbilmodeller blevet større, så flere danskere kan finde en model, der passer til deres behov.
Forude venter dog en risiko for en opbremsning i salget, da afgiftslettelserne står til at blive udfaset fra 2026. De prisstigninger, der følger med, vil betyde, at salget vil stagnere, da de mindre og billigere elbilmodeller endnu ikke er på markedet:
"De kommende afgiftsstigninger kan sætte en kæp i hjulet på elbilsalget, hvis de bliver indfaset for tidligt. Hvis flere danskere skal med på elbilvognen, er det vigtigt, at de billigere elbilmodeller får fodfæste på markedet, inden registreringsafgiften hæver priserne," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Top 20 over elbilmodeller i den danske bilbestand for personbiler
Nr. | Mærke | Model | Antal |
1 | Tesla | Model 3 | 27.152 |
2 | Tesla | Model Y | 26.596 |
3 | Volkswagen | ID.4 | 10.256 |
4 | Skoda | Enyaq iV | 9.694 |
5 | Volkswagen | ID.3 | 7.117 |
6 | Audi | Q4 e-tron | 6.521 |
7 | Hyundai | Kona | 5.535 |
8 | Tesla | Model S | 4.912 |
9 | Polestar | 2 | 4.891 |
10 | Renault | Zoe | 4.581 |
11 | Ford | Mustang Mach-E | 4.348 |
12 | Kia | Niro | 4.257 |
13 | Volvo | XC40 | 4.203 |
14 | Mercedes-Benz | EQA | 3.848 |
15 | Volkswagen | Golf | 3.826 |
16 | BMW | iX3 | 3.770 |
17 | Volkswagen | ID.5 | 3.402 |
18 | Audi | e-tron | 3.076 |
19 | Cupra | Born | 3.075 |
20 | Nissan | Leaf | 3.055 |


Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkStina GlavindAdm. direktørFDM
Tlf:45 27 09 67presse@fdm.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Handelskrig giver ikke billigere biler i Danmark7.4.2025 10:33:26 CEST | Pressemeddelelse
Globale spændinger påvirker bilmarkedet – men ikke til gavn for danske bilkøbere.
Elbilerne var dominerende i bilsalget i første kvartal1.4.2025 10:16:18 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i første kvartal af 2025 lå på samme niveau som sidste år. Dog fylder elbilerne markant mere i salget nu, end de gjorde for et år siden.
USA’s nye told på biler vil få globale konsekvenser – men kun begrænset effekt i Danmark på kort sigt27.3.2025 08:10:28 CET | Pressemeddelelse
Den amerikanske præsident har annonceret en ny 25 % straf-told på biler og bildelkomponenter produceret uden for USA. Det er et markant skifte i de globale handelsvilkår, som vil få konsekvenser for bilindustriens forsyningskæder og produktionsstrategier. Mobility Denmark vurderer, at de direkte effekter på det danske marked vil være begrænsede i første omgang.
Elbilsalget oplever fremgang i EU25.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af personbiler i EU var stabilt i februar måned, mens elbilsalget steg sammenlignet med sidste år.
Elbiler vandt fortsat frem i det nordiske bilsalg i februar18.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden oplevede vækst i Danmark, Norge og Sverige, mens Finland gik tilbage. Samtidig fortsætter Danmark og Norge med en høj andel af elbiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum