Indstil kandidater til priser og hædersbevisninger til årets Sports- og Kulturgalla
8.1.2024 10:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Årets Sports- og kulturgalla løber af stablen den 5. april 2024 i MAGION, men allerede nu kan du indstille kandidater til hædersbevisninger og de 8 priser – her iblandt en helt ny pris - som uddeles til det festlige og traditionsrige show.

Kender du derfor nogen – en hold/gruppe, en træner/leder, en ildsjæl eller et særligt talent inden for kultur- og fritidslivet i Billund Kommune, som fortjener at blive hædret? Så er det lige om lidt, du skal til tasterne.
På www.billund.dk/sports-og-kulturgalla kan du nemlig fra den 8. januar til og med den 18. februar indstille kandidater til den årlige Sports- og Kulturgalla.
Du kan indstille ’Årets Hold’, ’Årets leder/træner’, ’Årets kulturtalent’, ’Årets idrætstalent’, ’Årets Kulturpris’, ’Årets idrætspris’ og ’Æresprisen’ samt en ny pris ’Årets skulderklap’.
Ny pris: Årets skulderklap
Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune, som behandler alle indstillinger til Sports- og Kulturgalla, har besluttet at udvide Sports- og Kulturgalla med en helt ny pris ’Årets skulderklap’.
Prisen tildeles en person, en forening, et hold, en gruppe/et miljø inden for kultur- og fritidslivet, som fortjener et skulderklap på grund af et bidrag eller en særlig og/eller betydningsfuld indsats i det forgangne år.
”Sports- og Kulturgallaen vokser år for år, og i Kultur- og Fritidsrådet har vi bemærket et stigende behov for at inkludere endnu flere aktører inden for kultur- og fritidslivet i Billund Kommune. Derfor besluttede vi at udvide konceptet for Sports- og Kulturgallaen med en ny pris: ”Årets skulderklap”, som hylder og anerkender et særligt bidrag eller en betydningsfuld indsats inden for kultur- og fritidsområdet i det forgangne år. Vi håber, at mange igen i år vil benytte sig af muligheden for at anerkende de mange dygtige og talentfulde aktører, ildsjæle og foreninger, som vi har her i Billund Kommune, ved at indstille dem til priser eller hædersbevisninger,” - siger Anette Grønholt Andersen, Formand for Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune.
En hyldest til både idrætten og kulturen
Sports- og Kulturgalla hylder kulturen, idrætten og fritidslivet med uddeling af priser og hædersbevisninger. Publikum kan som altid se frem til et festligt show den 5. april med underholdning, prisuddelinger, taler, videoklip og andre festlige indslag – samt lidt lækkert til maven og ganen.
”Jeg ser hvert år frem til Sports- og Kulturgalla, som er en festlig og traditionsrig aften, der hylder vores fantastiske kultur- og fritidsliv i Billund Kommune. Det er en ære at uddele priser og hædersbevisninger til kommunens dygtige, passionerede og talentfulde aktører, foreninger og ildsjæle inden for kultur- og fritidslivet, og jeg håber, at mange borgere vil tage del i festlighederne igen i år”, udtaler Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Hædersbevisninger og årets priser
Igen i år vil der være hædersbevisninger til både unge under 18 år og udøvere over 18 år, der har opnået ekstraordinære toppræstationer ved DIF-godkendte mesterskaber eller tilsvarende, eller som fortjener en hædersbevisning for deres præstation inden for kulturområdet eller fritidslivet.
Både hædersbevisninger og de otte priser uddeles på baggrund af præstationer begået i 2023.
Fakta: Om hædersbevisninger:
Hædersbevisninger for børn/unge: gives til enkeltpersoner og/eller hold under 18 år, der har opnået toppræstationer ved DIF-godkendte mesterskaber eller tilsvarende eksempelvis; dansk mesterskab, landsmesterskab, jysk mesterskab og eller som har fortjent en hædersbevisning for en tilsvarende præstation inden for en idrætsgren.
En hædersbevisning kan også gives til enkeltpersoner og/eller hold der har fortjent en hædersbevisning for sin præstation inden for kulturområdet eller fritidslivet.
Ved indstilling af hold til en hædersbevisning, vil et hold hvor deltagerne fortrinsvis er under 18 år komme i betragtning som børn- og unge hold.
Hædersbevisninger for voksne: gives til personer over 18 år, der har opnået ekstraordinære toppræstationer. F.eks. Ved Danmarks mesterskaber, europæiske mesterskaber og verdensmesterskaber og lign. Kravene er således skærpet i forhold til børn og unge.
Fakta: Om priserne
- Årets hold: Kan tildeles et hold, som i det forgangne år har gjort noget ekstraordinært. Prisen er en særlig påskønnelse af holdindsatsen, der har medført unikke præstationer eller handlinger. Alle hold, der er hjemhørende i Billund Kommune, kan foreslås; f.eks. et idrætshold, en spejdertrup, et teaterhold, sammenslutning af frivillige eller en løbeklub.
- Årets leder/træner: Kan tildeles en leder eller træner, der fortjener et særligt skulderklap for sin indsats, og som løfter opgaven ud over det sædvanlige; er inspirerende, nytænkende eller på anden vis leverer en bemærkelsesværdig indsats.
- Årets kulturtalent: Kan tildeles et kulturtalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og udvist særlig vilje, engagement, færdigheder og/eller udviklingspotentiale inden for sin genre.
- Årets idrætstalent: Kan tildeles et idrætstalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og udvist særlig vilje, engagement, færdigheder og/eller udviklingspotentiale inden for sin idrætsgren.
- Årets kulturpris: Kan tildeles en gruppe, en forening, et kulturelt miljø eller en ildsjæl, der har været med til at igangsætte, fremme eller synliggøre kulturelle aktiviteter i Billund Kommune og derved fremhævet kommunen regionalt eller nationalt.
- Årets idrætspris: Kan tildeles et hold eller en enkeltperson for en helt enestående toppræstation inden for sin idrætsgren og derved fremhævet Billund Kommune regionalt eller nationalt.
- Årets skulderklap: Kan tildeles en person, en forening, et hold, en gruppe/et miljø inden for kultur- og fritidslivet, som fortjener et skulderklap pga. et bidrag eller en særlig og/eller betydningsfuld indsat i det forgangene år.
- Æresprisen: Kan tildeles en gruppe, en forening eller en enkeltperson for at have ydet en særlig, gerne flerårig, indsats for fritidslivet, kulturen eller idrætten i Billund Kommune og derved markeret sig på en betydningsfuld måde til glæde for borgerne i Billund Kommune.
Vigtige datoer
- Lørdag den 18. februar: Frist for indstilling til priser og hædersbevisninger
- Mandag den 26. februar: Kultur- og Fritidsrådet behandler alle indstillinger
- Ultimo februar: Invitation sendes ud til alle nominerede
- Tirsdag den 1. marts: Billetsalget til showet åbner
- Onsdag den 27. marts: Billetsalget lukker
- Fredag den 5. april: Sports- og Kulturgalla afholdes i MAGION fra kl. 17:30-21:00
Nøgleord
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder







Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum