Ungdomsringen

Ny Undersøgelse: Mobilsiesta og mediepædagogik er hverdag i fritids- og ungdomsklubber

Del

Selvom mange af landets fritids- og ungdomsklubber oplever konflikter, der relaterer sig til mobiltelefonbrug, er det kun få, der går med tanken om et decideret forbud. I stedet laver de retningslinjer der gavner fællesskabet og griber ind, hvis mobilen kommer til at fylde for meget i børn og unges liv. »Det giver god faglig mening«, siger ph.d.-studerende og forsker.  

Børn på række med mobiltelefoner. Billedet er taget oppefra
17 ud af 20 klubber igangsætter aktiviteter, hvor mobiltelefonen indgår. Pokémon Go, fotosafari, og skydespil er blandt favoritterne. Ungdomsringen

Når større børn og unge har fri fra skole er mobiltelefonen en naturlig del af deres fritid. Jagten på Pokemons, sjove YouTube klip og snaps fortsætter indenfor klubbens fire vægge.

En ny undersøglse (Download her) lavet blandt fritids- og ungdomsklubber viser, at selvom 4 ud af 10 går med overvejelser om at lave et forbud mod brug af mobiltelefoner, er det kun 1 ud af 20 der i høj grad overvejer at forbyde mobiltelefoner. Ca. 3 ud af 5 overvejer slet ikke et forbud.

Derimod igangsætter 17 ud af 20 klubber aktiviteter, hvor mobiltelefonen indgår. Pokémon Go, fotosafari, og skydespil er blandt favoritterne.

Spørger man en ph.d.-studerende i pædagogisk psykologi, giver det som udgangspunkt »god faglig mening«.

Hjælp til selvindsigt

»Fritids- og ungdomspædagogik står altid på de unges præmisser, motivation og engagement. Derfor giver det god faglig mening at undersøge mobiltelefonens verden sammen med de unge og hjælpe dem med at tage kritisk stilling til, hvad de ser og oplever« siger ph.d.-studerende i pædagogisk psykologi og forsker i ungdomsliv og ungdomsklubber på DPU, Aarhus Universitet, Christoffer Schultz«.

Men den tilgang er heller ikke uden udfordringer. Selvom smartphonen indgår som en naturlig del af klubtiden mange steder, har ca. 3 ud af fem klubber lavet deciderede retningslinjer for brug af mobiltelefoner i klubben. 9 ud af 10 oplever konflikter, der relaterer sig direkte til brug af mobiltelefoner.

Tvang og forbud

Klare retningslinjer som ”mobilsiesta” og attraktive fællesskaber kan være med til at »begrænse mobiltelefonbrug på en fornuftig måde«, mener forskeren.

»Tvang og forbud er farlige ord i fritids- og ungdomspædagogikken, fordi, du risikerer at gå glip af, hvad der reelt er på spil i barnets eller den unges liv. Derfor er det bedst at begrænse brugen af mobiltelefoner efter en forudgående dialog og herefter tilbyde fællesskaber, der er så attraktive, at de unge selv vælger dem til. Her har klubpersonalet en unik mulighed, selvom det flere steder i dag er svært at få tid til de nære samtaler«, siger han.

Hele 97% af klubpersonalet griber da også ind, hvis de oplever at børn eller unge bruger for lang tid på mobilen i klubben og forsøger at tilbyde alternative fællesskaber. Ca. 4 ud af fem klubber inddrager både børn, unge og deres forældre i udarbejdelsen af mediepædagogiske retningslinjer.

Den sværre samtale

»Klubmedarbejderen og brugeren af klubben har ofte en relation der basserer sig på gensidig vekselsudveksling af liv. Brugeren ser de ansatte i klubberne som troværdige voksne og vil gerne lytte, hvis de ansatte stiller kritiste spørgsmål om deres valg. F.eks. brug af mobiltelefoner. At være god til at inddrage brugeren og forældrene i tilblivelsen og implementeringen af mediepædagogik, er bare med til at styrke udgangspunktet for den gode relation«, siger forskeren.

En unuanceret debat

»Der synes at være nogle stærke kræfter i samfundet, der har set sig sure mobiltelefonerne, men vi glemmer at se på, hvad det rent faktisk er, børn og unge bruger mobiltelefonen til. Nogle børn har brug for at spille simple spil på mobilen for at koble af efter en lang dag i skole. Større børn og unge bruger den måske mere til at være i kontakt med de venner, de ikke har mulighed for at se til dagligt«, siger Christoffer Schultz.

Faktaboks - sådan gjorde vi
Undersøgelsen er lavet som et spørgeskema og distribueret via mail til Ungdomsringens medlemmer og delt via Ungdomsringens Facebookside og Facebookgruppen ”Netværk for klubmedarbejdere” af flere omgange.

Det har været muligt for alle at svare, og besvarelserne er kommet i hus på folks eget initiativ.

Undersøgelsen bygger på data fra 148 unikke besvarelser. To besvarelser blev identificeret som ”Bot-besvarelser”, og ses derfor bort fra i den rå data.

Af hensyn til deltagernes anonymitet har vi ikke spurgt, hvilken klub de kommer fra. Da besvarelser er sket på eget initiativ, kan der derfor være flere, der har svaret fra samme klub. Det har også været muligt at svare, selvom man ikke var en del af målgruppen. Over halvdelen har valgt at udybe deres svar, når det har været muligt i undersøgelsen. Uddybelse af svar har været valgfrit.

Data er ikke tjekket for repræsentativitet, og skal ses som et øjebliksbillede, der kan bruges som oplæg til en faglig diskussion.

Rapporten kan downloades i sin fulde længde her.

Kontakter

Udvalgte citater fra undersøgelsen

9-11-årige responderer positivt på reglerne og tilpasser sig hurtigt, at der så skal laves andre ting. 12+ har svært ved at respektere reglerne. De bruger også mest SoMe i deres mobilbrug, og føler vi tager deres kommunikationsmiddel fra dem. Så risikerer de jo at gå glip af hvad vennerne gør. FOMO. (Fear of missing out, red) - Citat fra undersøgelse

En stille og rolig forklaring om, at alle har brug for opmærksomhed... og det kan en mobilbruger sjældent give (eks. som tilskuer til fodboldturnering... Hvorfor kan jeg ikke sidde med mobil her? Fordi det er dejligt, når tilskuere følger med og hepper. Simpel forklaring/at være børnenes spejl, giver oftest et positivt resultat. - Citat fra undersøgelse

Billeder

Børn på række med mobiltelefoner. Billedet er taget oppefra
17 ud af 20 klubber igangsætter aktiviteter, hvor mobiltelefonen indgår. Pokémon Go, fotosafari, og skydespil er blandt favoritterne.
Ungdomsringen
Download
Ungdomsringen
Download
Ungdomsringen
Download

Links

Om Ungdomsringen

En forening for fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler, der arbejder for, at alle unge har mulighed for at tage aktivt del i organiserede fritidsfællesskaber. Fordi fritid skaber fremtid!

Følg pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ungdomsringen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye